Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Digitaliseringsassistent til Steno Diabetes Center Nordjylland - Region Nordjylland

Region Nordjylland



Digitaliseringsassistent til Steno Diabetes Center Nordjylland

Er apps og digitale workarounds en naturlig del af din hverdag? Har du lyst til at bruge dine digitale evner til at hjælpe personer med diabetes med at implementere digitale værktøjer i deres hverdag og behandling? Så er du måske vores nye kollega!

I Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) har vi gang i en masse spændende projekter b.la. Steno Assist projektet, hvor studerende med viden om teknologi hjælper personer med diabetes med at bruge nye digitale værktøjer og apps. Vi søger lige nu 4 nye digitaliseringsassistenter, som skal hjælpe personer med diabetes i forbindelse med deres diabeteskonsultation og herunder, at gøre brug af de mange digitale muligheder, som kan gøre en forskel for deres behandlingsforløb.

Dine opgaver bliver bl.a. at:

· Opsøge og hjælpe personer med diabetes i forbindelse med deres diabeteskonsultation
· Afdække hvilke digitale værktøjer de gør/ikke gør brug af
· Præsentere nye digitale værktøjer og muligheder, som de kan få gavn af
· Formidle og instruere patienter i digitale løsninger de endnu ikke gør brug af, eller har svært ved at bruge
· Assistere i uploade og registre data (blodsukker, blodtryk)
· Dokumentere arbejdet løbende til evaluering og rapportering
· Assistere med forefaldende opgaver, såsom måling af blodtryk, vejning osv.
· Give input til forbedringer af rollen som digitaliseringsassistent og de tilknyttede opgaver
Et konkret mål kan fx være at lære personer med diabetes at uploade deres blodsukkerdata hjemmefra.

Er det dig, vi leder efter?:
Du er studerende med en særlig interesse for brugen af digitale hjælpemidler, patientkontakt og sundhedsvæsenet.
Du er åben, opsøgende, imødekommende og empatisk. Du trives både med selvstændigt arbejde og samarbejde på tværs af fagligheder.
Vi tilbyder:
Du bliver en del af et nyt initiativ hos SDCN, der brænder for digital sundhed. Du får erfaring med diabetes og digitalisering indenfor sundhedsvæsenet, samt en dynamisk hverdag i arbejdet med afdelingens mange patienter.

Praktisk information:
Fra september 2024 åbner det helt nye Steno Diabetes Center Nordjylland på øst matrikel. Dette bliver din primære arbejdsplads.
Digitaliseringsholdet består af 10-12 studerende. Heraf har 1 en supplerende rolle som vagtplanlægger og koordinator.
Oplæring foregår som sidemandsoplæring.

Arbejdstid:
Som digitaliseringsassistent skal du kunne arbejde i en almindelig åbningstid, svarende til 7:30-14:00 på hverdage. Der vil dagligt være 1-2 på arbejde. Der kan derudover forekomme aften- og weekendarbejde til særlige arrangementer.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Stillingen har ikke et fast krav om arbejdstimer pr. måned, men det forventes, at du gennemsnitligt kan arbejde én hverdag i ugen.
Ansættelse sker ved Region Nordjylland med tjeneste ved Aalborg Universitetshospital.
Stillingen kræver godkendt børneattest.

Steno Diabetes assistenter aflønnes som ikke uddannede medarbejdere i overenskomst 32.03. vedrørende løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale. Oplæringen fra 1.august – 30. august vil ske på endokrinologiske dagafsnit i Medicinerhuset, Mølleparkvej 4, 9000 Aalborg. Arbejdsstedet bliver fra september 2024 primært i Steno Diabetes Center Nordjylland på Øst matrikel(NAU) og på Sygehus Nord.

Ansøgningsfrist: 28. juni 2024
Ansættelsessamtale foregår løbende.
Du søger stillingen ved at klikke på ”Send ansøgning” nederst i stillingsopslaget.
Vedhæft CV og relevante bilag.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os
Niels Kragh Madsen, projektleder, [email protected]

Læs mere Steno Diabetescenter (rn.dk)
Steno Diabetes Assistenter (rn.dk)

Hvad er Steno Diabetes Center Nordjylland?
I Steno Diabetes Center Nordjylland tror vi på, at alle mennesker med diabetes kan
få et godt liv. Et liv fyldt med glæde, livskvalitet og muligheder for at træffe egne
frie valg gennem hele livet.
Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) er etableret pr. 1. januar 2018 i et
samarbejde mellem Region Nordjylland og Novo Nordisk Fonden med det formål at
løfte diabetesindsatsen i Region Nordjylland til gavn for alle mennesker med
diabetes.
SDCN er drivkraften bag en lang række nyskabende tiltag og udviklingsprojekter i Region Nordjylland indenfor behandling, forskning, uddannelse og tværsektorielt samarbejde.
Visionen er at opbygge et internationalt anerkendt videns- og kompetencecenter,
som skaber nye indsigter, opbygger stærke samarbejder på tværs af sektorer,
udvikler diabetesbehandling i verdensklasse samt bidrager til mere sammenhæng
og højere kvalitet i diabetesindsatsen i Region Nordjylland.
Læs mere om Steno Diabetes Center Nordjylland her og følg med på LinkedIN

Om Region Nordjylland
Vi er ca. 15.000 meget forskellige medarbejdere, der hver dag leverer velfærd til omkring 590.000 nordjyder inden for sundhed, regional udvikling og det specialiserede socialområde. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge jobbet - uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder. Læs mere om os på www.rn.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Nordjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.06.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Nordjylland

Niels Bohrs Vej 30, 9220 Aalborg Ø

Regionens hovedopgave er det nordjyske sundhedsvæsen. Regionen har desuden et overordnet ansvar for den regionale udvikling og tager sig også af specialiserede opgaver på det sociale område og i forhold til handicappede børn og voksne.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2589779//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT