Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælp til sekretariatsunderstøttelse søges til Dekansekretariatet - Samfundsvidenskab

Syddansk Universitet (SDU)



Ansøgningsfrist: 15. august 2024
Har du lyst til at arbejde på Dekansekretariatet - Samfundsvidenskab – et ledelsesunderstøttende sekretariat, hvor studentermedhjælperne er en naturlig del af medarbejderteamet?

Et job i Dekansekretariatet er måske din første ansættelse i en administrativ stilling – et første karrierestep for dig. Vi har god erfaring med at sende vores studentermedhjælpere videre til attraktive jobs i både det private og det offentlige.

Hvad er opgaverne?
Stillingsindholdet er alsidigt, men primære opgaver vil være langtidsplanlægning (af ledelses- og udvalgsmøder) og forplejningsbestilling samt mindre webopdateringer i Sitecore.

Det er vigtigt, at du hurtigt tilegner dig organisationsforståelse og kan navigere i paletten af udvalg og den overordnede personkreds på lederniveau for at få de til tider små mosaikbrikker i planlægningen til at passe sammen.

Derudover vil du kunne opleve at blive bedt om at være behjælpelig med diverse opgørelser, journalisering, koordineringsopgaver samt yde praktisk hjælp ved afvikling af arrangementer m.m. Du vil også skulle tage del i studentermedhjælpernes almindelige forefaldende arbejde som f.eks. indkøb, afhentning af / flytning af it-udstyr eller oprydning. Alt efter kompetencer kan du i løbet af din ansættelse også opleve at blive inddraget i andre opgaver.

Dig og dine kompetencer?
Vi forventer, at du er ansvarsbevidst og selvstændig i opgaveløsning efter oplæring – vi er sikker på, at du også medbringer et godt humør. I din skriftlige kontakt med medarbejdere og eksterne parter repræsenterer du sekretariatet, hvorfor opmærksomhed på sproget i den daglige kommunikation er vigtigt for os. Et almindeligt kendskab til Office-pakken forventes - men måske det er dig, der kan lære os nogle smarte funktioner? Du vil blive oplært i diverse specialprogrammer/applikationer mhp. løsning af opgaver.

Hvem er vi?
Dekansekretariatet består af 8 fuldtidsmedarbejdere og 2 studentermedhjælpere. Du kommer til at dele kontor med to af sekretariatets medarbejdere. Vi er også dine direkte kollegaer/sparringspartnere i forhold til dine primære opgaver. Vi sidder tæt, hvorfor en god social kemi også spiller ind.

Hvornår – og i hvilket omfang?
Ansættelse vil ske senest pr. 15. september 2024 - i første omgang for 1 ½ år men med mulighed for forlængelse.

Der vil være tale om fleksible arbejdstider, som kan tilpasses dit studie, men udgangspunktet er indtil videre 4-5 timer om ugen i gennemsnit, som skal fordeles jævnt over 2 dage i ugens løb. Der kan være brug for, at du kan afsætte mere tid i forbindelse med konkrete opgaver.

Ansøgningsfrist: 15. august 2024

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Mette Fuglsig, tlf.: 6550 2201, e-mail [email protected], der kan dog ikke forventes svar i uge 28 – 30.

Du bedes i din ansøgning fortælle lidt om dig selv og din eventuelle tidligere erhvervserfaring.

Samtaler planlægges til afholdelse fredag den 23. august 2024.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK/STAT.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2599303//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT