Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Økonomisk Institut søger en bestyrer til vores studenterhus Cafélitten.

Københavns Universitet (KU)



Økonomisk Institut søger med tiltrædelse 1. september 2024 en studentermedarbejder til Jobbet som bestyrer for vores studenterhus Cafélitten.

Bag studenterhuset står foreningen Cafélitten, som har til formål, at fremme det sociale og kulturelle studentermiljø for polit studerende på Københavns Universitet. Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer. 4 medlemmer vælges blandt foreningens medlemmer og 1 bestyrelsesmedlem af Økonomisk Institut. Økonomisk Institut, som varetager polituddannelsen, ønsker ligeledes at styrke det sociale og kulturelle studentermiljø. Derfor lønner Økonomisk Institut de ansatte i studenterhuset, herunder bestyreren.

Jobbet som bestyrer er alsidigt, udfordrende og du vil komme tæt på dine medstuderende på politstudiet. Det vil være dig der er ansvarlig for at Cafelitten kører i det daglige.

Arbejdsopgaverne er meget varierede og omfatter bl.a.:

  • at sørge for at bestille varer hjem og have tjek på varelageret
  • at sørge for at Cafelitten er bemandet i åbningstiden, herunder afholde planlægningsmøder med de øvrige ansatte
  • hjælpe til med planlægning og afholdelse af arrangementer for Økonomisk Institut
  • at holde styr på Cafelittens daglige regnskab samt at aflægge en årsrapport til foreningens bestyrelse, hvor årets beretning samt regnskab for Cafélitten fremgår
  • at samarbejde med forskellige studenterforeninger knyttet til polituddannelsen.

Vi forestiller os at:

  • du er i gang med polituddannelsen
  • du har gennemført 1-2 år af din uddannelse
  • du har evt. erfaring med at arbejde i studenterhuset
  • du er åben og socialt anlagt, men er samtidig opmærksom på hvad der skal til for at få tingene til at fungere i et studenterdrevet studenterhus.

Vi tilbyder:

En fleksibel arbejdstid på 15 timer om ugen med mulighed for både flere og færre timer efter behov samt fri under eksamensperioder. Studenterhuset har lukket i januar måned samt fra den 20. maj til 1. september.

Yderligere oplysninger om jobbet kan fås ved henvendelse til Pia Vestergaard, 3532 3049 eller institutadministrator Peter Flindt, 3532 3012.

Løn og ansættelsesvilkår
Du vil blive HK-ansat og aflønnet som timelønnet studerende i henhold til reglerne i Fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentlige Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og efter Organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK). Timelønnen er anciennitetsbestemt og udgør minimum 140,56 kr. (1. april 2024-niveau).

Det er en forudsætning for ansættelse, at du er indskrevet som studerende ved en videregående uddannelse og aktiv studerende.

Er du interesseret i stillingen beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med CV, indskrivningsbevis, karakterudskrift og eventuel relevant dokumentation via jobportalen senest den 28. juli 2024.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

KU er I færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer indenfor det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Peter Flindt, 3532 3012, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Kontakt
Peter Flindt
E-mail: [email protected]

Kontakt
Pia Lund Vestergaard
E-mail: [email protected]

Info
Ansøgningsfrist: 28-07-2024

Ansættelsesdato: 01-09-2024

Afdeling/Sted: Økonomisk Institut

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 28.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2599402//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT