Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Stud.jur. til lovgivning om fast ejendom og byggeri i Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Social-, Bolig- og ældreministeriet



Stud.jur. til lovgivning om fast ejendom og byggeri i Social-, Bolig- og Ældreministeriet
Er du under en juridisk uddannelse? Vil du udvide din viden gennem praktisk erfaring med problemstillinger inden for fast ejendom og lejeret og samtidig lære de politiske systemer og processer at kende? Så leder vi efter dig!

Vi søger en studentermedhjælper til at hjælpe med lovgivningsarbejde inden for boliglovgivning, ligesom du skal være med til at behandle henvendelser indenfor området – både fra borgerne og fra folketinget, fra andre ministerier og fra vores egen minister.

Du vil også blive del af det politiske arbejde, f.eks. inden for byggeriområdet, hvor der netop er indgået en ny politisk aftale om bæredygtigt byggeri.

Du vil komme til at blive del af et kontor, der værdsætter en åben dialog og humor. Det er også et kontor, der hepper på hinanden, og et kontor, hvor du som studentermedhjælper kan få stor indflydelse på opgaver og kompetenceudvikling.

Dig
Du er i gang med en juridisk uddannelse på bachelorniveau, HA(jur.) eller BA.jur., eller kandidatniveau, cand.soc.jur., cand.merc(jur.) eller cand.jur.

Det er vigtigt for os, at du:

  • Er stærk i den juridiske metode: Du har styr på din juridiske værktøjskasse og formår at kunne omsætte det i praksis.
  • Er nysgerrig: Du kan sætte dig ind i og forstå nye ting og har lyst til at lære om det politiske arbejde i ministeriet og sætte dig ind i de politiske processer.
  • Er struktureret: Du er god til at holde overblik, og du kan planlægge dine opgaver.
  • Er tekststærk: Du er stærk i beskrivende tekst og har lyst til at udvikle dig, og du kan skrive eller vil gerne lære at skrive til en politisk målgruppe og til almindelige borgere.
  • Er åben: Det er vigtigt, at du ønsker at lære og gøre dig bedre. Kontoret har en kultur, hvor fejl er noget man i fællesskab lærer af.

Hvis du før har beskæftiget dig med byggeri, fast ejendom eller lejeret er det et plus, men ikke en forudsætning. Vi sørger for grundig oplæring på området.

Stillingen
Du bliver en del af kontoret for Byggeri og Boliglovgivning i afdelingen Bolig og Organisation. Kontoret for Byggeri- og Boliglovgivning varetager lovgivningen for private lejeboliger, udlejning af almene boliger, andelsboliger og ejerlejligheder samt byfornyelsesloven. Byggeri- og Boliglovgivning regulerer også rammevilkårene for byggeriet og byggebranchen i Danmark, herunder gennem byggeloven og bygningsreglementet.

Du vil komme til at beskæftige dig med juridiske problemstillinger inden for f.eks. fast ejendom, lejeret og byggeri. Derudover vil der også være opgaver af mere politisk-administrativ karakter. Opgaverne vil primært bestå af besvarelse af borgerhenvendelser samt bidrag til udarbejdelse af notater og bestillinger ifm. det politiske arbejde i departementet, men kan tilpasses efter interesse.

Departementet
I Social-, Bolig- og Ældreministeriet arbejder vi for at skabe resultater, der positivt bidrager til at skabe fremskridt for udsatte og ældre borgere i vores samfund. Ministeriet har det overordnede ansvar for social-, bolig- og ældreområdet samt det familieretlige område. Heri indgår blandt andet ansvaret for regler og rammer for kommunernes indsatser for ældre samt børn, unge og voksne, der er socialt udsatte eller har psykisk eller fysisk nedsat funktionsevne, samt ansvaret for reglerne om skilsmisse, adoption og forældremyndighed. Ydermere dækker ministeriets ansvarsområde over regler og rammer for det samlede byggeri- og boligområde.

Løn og ansættelse
Du vil blive ansat som student efter HK-overenskomsten.

Du bliver ansat med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer om ugen.

Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social-, Bolig- og Ældreministeriets departement, Holmens Kanal 22, 1060 København K.

Spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte chefkonsulent Sune Nyvang Blohm på tlf. 29 31 80 53 eller fuldmægtig Rebecca Holck Rosenberg på tlf. 20 34 91 85.

Søg
Send en motiveret ansøgning (max 1 side), CV og eksamensdokumentation elektronisk via stillingsopslaget på www.sm.dk.

Vi skal have modtaget din ansøgning senest den 15. august og vi forventer at afholde samtaler i uge 34.

Vi opfordrer alle interesserede uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Afdeling: Holmens Kanal 22, København K

Lokation: Social-, Bolig- og Ældreministeriet

Ansøgningsfrist: 15 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Social-, Bolig- og ældreministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Social-, Bolig- og ældreministeriet

Holmens Kanal 22, 1060 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2600409//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT