Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til spændende it-projekt i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



Har du lyst til at arbejde i en spændende organisation, hvor du kan få en praktisk vinkel på dit studie, og drømmer du om at få erfaring med dataanalyse og forretningsudvikling? Så kan det være dig, vi står og mangler i it-projektet ”Modernisering af SKAT Ligning” i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, som er et omfattende it-projekt, der vil give dig stor indsigt i digital transformation.

Studentermedhjælper med fokus på datahåndtering og analyse
”SKAT Ligning” er Skatteforvaltningens primære sagsbehandlingssystem. Systemet anvendes dagligt af mere end 3000 medarbejdere, der behandler mere end 400.000 sager årligt i systemet. Systemet bygger på forældet teknologi og arkitektur, og det skal derfor erstattes med en ny løsning.

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen og Skattestyrelsen skal sammen anskaffe og implementere fremtidens løsning til sagsbehandling i Skatteforvaltningen. Vi skal sikre en ny løsning, som understøtter at forretningen kan løse den samme kerneopgave i morgen, som man kan i dag. Moderniseringen af SKAT Ligning er både et stort og spændende it-projekt, hvor vi skal anskaffe og implementere et standardsystem, og et stort forretningstransformationsprojekt, der kræver en stor indsats i forhold til uddannelse og kommunikation, når så mange medarbejdere skal tage et nyt system i brug.

Vi skal nu til at søsætte analysefasen af det første projekt, hvor vi sammen skal analysere og tilvejebringe de forretningsmæssige og tekniske, funktionelle og nonfunktionelle krav til løsningen og forberede udbuddet. Det er derfor nu, at du har mulighed for at komme med fra starten i et af de mest spændende moderniseringsprojekter i den offentlige sektor.

Som studentermedhjælper i SKAT Ligning projektet vil du få indblik i hvordan det er at arbejde i et stort IT-moderniseringsprojekt med en omfattende digital transformation, og du vil få mulighed for at bidrage til en bred vifte af opgaver herunder fx:

  • Kategorisering og strukturering af data i Excel
  • Udfyldelse og opdatering af Excel-ark med data fra vores IT-systemer
  • Udarbejdelse af simple rapporter baseret på dataanalyser
  • Ad hoc administrative opgaver og support til projektet

Vi sikrer, at du får oplæring både til start og undervejs, så du får godt kendskab til projektet og så du kan arbejde selvstændigt med opgaverne. Derudover bliver du en del af vores studenternetværk, der er et forum for vidensdeling og erfaringsudveksling på tværs af Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Hvad ønsker vi os af dig?
Du er i gang med en relevant uddannelse, gerne inden for IT, dataanalyse eller lignende, hvor du er sidst i din bacheloruddannelse eller i starten af kandidatuddannelsen. Vi leder efter en person, der er:

  • Selvstændig og motiveret for at lære nyt
  • Grundig og struktureret i sit arbejde
  • God til at samarbejde med kolleger
  • Interesseret i at arbejde med data og IT-systemer
  • Arbejder hjemmevant i Excel

Og hvad kan du forvente af os?
Du vil blive en del af et spændende IT-moderniseringsprojekt, hvor der er stor mulighed for at lære en masse og få praktisk erfaring med digitalisering, it-projekter og digital transformation. Vi lægger vægt på godt samarbejde og en god omgangstone, og vi har det rigtig godt sammen.

Du vil arbejde på et virkelig samfundsrelevant og spændende IT-projekt, hvor du både vil få fyldt din faglige rygsæk og have en god tid med søde mennesker. Du kan forvente en arbejdsplads med stor fleksibilitet, fokus på balance mellem arbejde, studie og fritid, og en stærk teamånd.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden vil ligge på 15-20 timer pr. uge, og ansættelsen sker pr. 1. september 2024 eller snarest muligt. Oplæring kommer primært til at foregå onsdage og torsdage, så det er vigtigt, at du kan arbejde disse dage, særligt i starten af din ansættelse.

Hvis du synes, at denne stilling lyder som noget for dig, så send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelt yderligere materiale via linket ”Søg stillingen” senest den 5. august 2024. Stillingen er til tiltrædelse 1. september 2024 eller snarest muligt. Du er velkommen til at kontakte kontorchef Elisabeth Rothmar på telefon 72 37 93 71 eller chefkonsulent Louise Sandborg Phelps på telefon 72 37 60 19, hvis du vil høre mere om stillingen. Vi ser frem til at høre fra dig!

Der vil forud for ansættelsen blive indhentet straffeattest.

Løn- og ansættelsesvilkår fastlægges i henhold til Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisation – Det Statslige Område og Cirkulære om Organisationsaftalen for Kontorfunktionærer, Laboranter, IT-medarbejdere (HK) i Staten. Du bliver ansat i Skatteministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg, tæt på Flintholm Station.

Lokation: Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Ansøgningsfrist: 05 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Udviklings- og Forenklingsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Udviklings- og Forenklingsstyrelsen

Osvald Helmuths Vej 4, 2000 Frederiksberg

Udviklings- og Forenklingsstyrelsen har – i samarbejde med de øvrige styrelser i Skatteforvaltningen – til opgave at forenkle og udvikle it-løsninger og forretningsprocesser. Samtidig har styrelsen ansvar for at sikre stabil drift og vedligeholdelse af Skatteforvaltningens eksisterende it-systemer.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2600803//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT