Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationsstudent til Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



Har du mod på at være med til at drive intern kommunikation i en dynamisk, politisk styret organisation? Er du kreativ, og motiveres du af at skabe noget nyt? Og er du klar til at give en hånd med i Team Strategisk Kommunikation? Så søg stillingen som kommunikationsstudent i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet. Vi søger en initiativrig student, der vil lægge pen til udviklingen af vores hjemmeside og vores intranet samt hjælpe kollegaerne i kommunikations- og presseteamet.

Om jobbet
Du vil blive en del af Team Strategisk Kommunikation, der bl.a. har ansvaret for kommunikation eksternt og internt. Teamet bidrager til at sikre, at regeringens klimapolitiske visioner kommunikeres på den bedst mulige måde. Teamet er en del af Kontor for Strategisk Kommunikation og Ledelsesbetjening, der varetager en lang række tværgående opgaver, bl.a. strategiske kommunikationsindsatser og pressehåndtering samt minister-, direktions- og ledelsesbetjening.

Din hovedopgave bliver at sikre opdateret indhold og udvikling af hjemmeside og det nye intranet, så ministeriets medarbejdere føler sig velorienterede og nemt kan finde frem til relevant information. Yderligere opgaver kan være at:

  • Skrive og producere konkret indhold til hjemmeside, intranettet og sociale medier.
  • Håndtere henvendelser til ministeriets hovedpostkasse i samarbejde med centerets øvrige studentermedhjælpere
  • Deltage i udviklingsfora og dialog med intranettets platformleverandør
  • Hjælpe presserådgivere med research- og udviklingsopgaver
  • Diverse administrative/organisatoriske opgaver.

Du bliver en del af kontorets team af i alt tre studenter, der dækker af for hinanden og hjælper på tværs af kontorets opgaveportefølje i de tre teams, Strategisk Kommunikation, Ministersekretariat og Direktions- og udviklingssekretariat. I stillingen vil du have mange snitflader til resten af huset, og du vil herigennem få indsigt i meget af ministeriets arbejde. Du får mulighed for at sætte dit personlige aftryk på hjemmeside og intranettet og udviklingen af den interne kommunikation i huset. Du vil også få mulighed for at bidrage med tekster og interviews til vores sociale medier, særligt med fokus på employer branding.

Om dig
Vi lægger først og fremmest vægt på, at du er motiveret for at arbejde i centraladministrationen, motiveres af at bidrage til fællesskabet i departementet, og at du har gå-på-mod. Derudover lægger vi vægt på følgende:

  • Du er i gang med en relevant kommunikationsrettet uddannelse eller har erfaring med kommunikation fra en tidligere studenterstilling.
  • Du kan arbejde selvstændigt, fleksibelt, ansvarsfuldt og detaljeorienteret.
  • Du kan kommunikere klart og præcist på både dansk og engelsk.
  • Du har flair for IT, idet vi dog ikke forudsætter kendskab til kodning eller back-end arbejde.
  • Du trives under travle forhold, bevarer overblikket og er villig til at give en ekstra hånd i travle perioder
  • Du er en god kollega med stærke samarbejdsevner.

Vi ser gerne, at du har et par år tilbage af studiet. Kendskab til klima-, energi- og forsyningsområdet er en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder

  • Et spændende og alsidigt studiejob med mulighed for at få meget ansvar.
  • Spændende arbejdsdage med fokus på både drift og udvikling af den interne kommunikation i tæt samarbejde med både kompetente kolleger i enheden og på tværs af huset.
  • Et ministerområde præget af nytænkning, dygtighed og bevågenhed.
  • Et stærkt fokus på at flytte tingene op på et højt fagligt og professionelt niveau.
  • Gode personlige udviklingsmuligheder.
  • Dygtige og ligefremme kollegaer med gå-på-mod.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælp iht. overenskomst mellem HK og Finansministeriet. Din arbejdstid er gennemsnitlig 15 timer om ugen, der kan tilrettelægges med fleksibilitet i forhold til eksamen og undervisning.

Yderligere oplysninger
Kontorchef for Minister- og ledelsessekretariatet Lars Beer Nielsen, ☏ 40 17 72 39, mail: [email protected] eller presse- og kommunikationsrådgiver Signe Tind Hvas ☏ 41 72 90 27, mail: [email protected]

Ansøgning
Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis og evt. andre bilag (pdf-format), så vi har det senest d. 15. august 2024. Vi indkalder løbende til samtaler. Ansøgninger skal indsendes via linket på ministeriets jobportal. Stillingen som kommunikationsstudent i Minister- og ledelsessekretariatet er til besættelse snarest muligt.

Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om departementet
I departementet er vi knap 240 engagerede og dygtige medarbejdere. Vores kerneopgaver er at betjene ministeren og at levere den strategiske ramme for ministeriets arbejde og sikre koordinering og styring af det samlede ministerområde. Vi arbejder sammen med et bredt felt af samarbejdspartnere inden for klima-, energi- og forsyningsområdet - både i og uden for ministeriet. To dage er sjældent ens, og vi møder hele tiden nye udfordringer. Vi stiller store krav til faglighed og ansvarlighed, men vores omgangsform er præget af en positiv og uformel tone. Vi har mange personaletilbud, der medvirker til at styrke det gode sociale arbejdsmiljø – både i og udenfor arbejdstiden.

Afdeling:
Holmens Kanal 20, København K

Lokation: Holmens Kanal 20, København K, DK

Ansøgningsfrist: 15 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet

Holmens Kanal 20, 1060 København K

I Klima-, Energi og Forsyningsministeriet arbejder vi for regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i Danmark i 2030 og for et visionært grønt lederskab både herhjemme og ude i verden. Det er et arbejde, der går på tværs af mange ministerområder – og det er et arbejde, der hver dag er præget af positiv energi, samfundsansvar og mening.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2601972//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT