Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Vi genopslår en spændende 30 timers psykologstilling pr. 1. oktober 2024

Hillerød Kommune



Ansøgningsfrist d. 20. august 2024

Stillingen er PPR psykolog på Hillerød Dagbehandlingsskole

Er du en erfaren psykolog og brænder du for at arbejde med børn og unge mennesker i deres læringsmiljø på en dagbehandlingsskole, så er dette måske en stilling for dig. Du vil blive ansat i PPR og din primære opgave vil være at samarbejde med Hillerød Dagbehandlingsskole (HDS).

Din funktion på Hillerød Dagbehandlingsskole vil være, at bringe din psykologfaglige viden i spil omkring tilknytning, traumer, udviklingspsykologi, diagnoser og samspil. Du vil have en væsentlig opgave i sammen med skolens personale at udarbejde behandlingsplaner og følge op på arbejdet med børnene og de unge.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå i:

  • At observere enkelte børn eller grupper af børn
  • At lave test, når det vil bibringe vigtig viden om barnets/den unges kognitive funktioner
  • At have samtaler med børn/unge og familier
  • At udarbejder henvisninger
  • At deltage i behandlings- og elevplansmøder
  • At forestå ansøgninger til elev befordring
  • At stå for målgruppevurderinger
  • Deltage i det centrale visitationsudvalg i sager til behandlings- og specialundervisningstilbud
  • At facilitere trygge refleksions- og læringsrum for skolen personale
  • At supervisere og sparre med personale
  • At sparre og koordinere med skolens ledelse

Du er uddannet cand.psyk. eller cand.pæd.psyk. Du vil være ansat i PPR og vil indgå i den samlede psykologgruppe med 25 kompetente psykologer. Du vil deltage i psykologgruppens supervision en gang i ugen, ligesom du vil deltage i den samlede psykologgruppes monofaglige møder og du vil få tilbudt at deltage i kompetenceudvikling med den samlede psykologgruppe i PPR. Leder af PPR vil være din personaleleder, mens leder af Hillerød Dagbehandlingsskole vil være din daglige leder i hverdagen. Du vil blive ansat i et årshjul der følger skolerne i Hillerød kommune.

Ved at have en dobbelt tilknytning til PPR og til Hillerød Dagbehandlingsskole vil du både få viden og erfaring inden for det almene børne- og ungeområde og inden for det specialiserede område på dagbehandlingsskolen.

I Hillerød Kommune sætter vi arbejdsglæde og faglighed højt. Vi arbejder inden for en systemisk-narrativ forståelsesramme og er samtidig optaget af den mentaliseringsbaserede tilgang til børn, unge og familier.

Hillerød Dagbehandlingsskole er en skole til børn, unge og deres familier, som har særlig behov for støtte.
HDS har elever fra 1. – 10. klasse fordelt på to matrikler og har i alt plads til 46 elever. Vi vægter et tæt skole-hjemsamarbejde med tæt opfølgning ift. undervisning og familiebehandling.

Der er tale om en foranstaltning efter serviceloven samt folkeskoleloven, og der er tale om børn, unge og familier, hvor der er stor bekymring for barnets/den unges trivsel, og hvor der ud over et behandlingsbehov kan vise sig et specialundervisningsbehov.

Du kan læse mere om skolen på hjemmesiden

Hvem er vi
PPR og Hillerød Dagbehandlingsskole er organisatorisk placeret i afdelingen ”Familier og Sundhed” i direktørområdet ”Børn, Skoler, Familier og Kultur”. PPR er sammensat af psykologer, logopæder, fysio- og ergoterapeuter samt konsulenter. På Hillerød Dagbehandlingsskole er der ansat 10 lærere, 14 pædagoger, skoleleder, souschef og en skolesekretær.

Vi har i afdelingen en mangeårig tradition for et tæt og ligeværdigt tværprofessionelt samarbejde mellem faggrupperne, og vi lægger vægt på at have en lærende og nysgerrig kultur i vores organisation.

Vi arbejder ud fra en systemisk, narrativ og mentaliseringsbaseret tilgang til børn, unge og familier. Vi arbejder med udgangspunkt i Hillerød Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik ”Fælles Børn - Fælles Ansvar”.

Vi tilbyder

  • Et selvstændigt og varieret job i både monofaglige og tværfaglige teams
  • Et spændende og alsidigt job i en udviklingsorienteret organisation
  • Kompetente og engagerede kollegaer, der vægter refleksion, videndeling og humor
  • Supervisionsmuligheder og kompetenceudvikling
  • Mentorordning og mesterlære ift. vores forskellige arbejdstilgange og –metoder
  • En organisation der har fokus på arbejdsglæde og faglig udvikling

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.
Arbejdsstedet er Hillerød Rådhus, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød.

Frist
Ansøgningsfristen er tirsdag 20. august 2024 kl. 12:00. Ansøgningen vedlægges eksamensbevis, CV og evt. udtalelser, og du ansøger ved at klikke på linket. Samtaler forventes afholdt i uge 35, 2024.

Tiltrædelse:
Senest 1. oktober 2024

Nærmere oplysninger
Du kan høre mere om stillingen ved at kontakte den fungerende leder af PPR, Lene-Line Stentoft, på telefon 72 32 56 20 eller leder af HDS, Frants Kuhlman Christensen, på telefon 72 32 46 26.

Læs i øvrigt om Hillerød Kommunes børne- og ungepolitik i ”Den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune” på www.hillerod.dk

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Ansøgningsfrist
20. august 2024

Tiltrædelse
1. oktober 2024

Kontakt
Fungerende leder af PPR, Lene-Line Stentoft, på telefon 72 32 56 20 eller leder af HDS, Frants Kuhlman Christensen, på telefon 72 32 46 26.

Arbejdssted
PPR - Central

Ansættelsesforhold
Deltid, 30 timer

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hillerød Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hillerød Kommune

Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2602467//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT