Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælpere til VIVE

VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd



VIVE søger studentermedhjælpere
Vil du være med til at skabe den nyeste viden om forskellige vedfærdsrelatrede problemstillinger i Danmark og levere viden til beslutningstagere på alle niveauer i den offentlige sektor?… Så har du muligheden i VIVE!

VIVE i hhv. København og Aarhus søger studerende, som vil bidrage til vores forsknings- og analyseprojekter. VIVE er en uafhængig statslig institution, som producerer og formidler forskning og analyser om velfærdssamfundet og den offentlige sektor.

Som studentermedhjælper bliver du ansat i en afdeling, hvor du indgår i VIVEs projektgrupper. Du vil komme til at samarbejde med forskere og projektledere, der arbejder med forsknings- og analyseprojekter på tværs af velfærdsområderne i hele den offentlige sektor. Du skal kunne byde aktivt ind med din viden og dine færdigheder, og du skal kunne arbejde både selvstændigt og i teams.

Vi søger studentermedhjælpere til følgende afdelinger. Når du søger, skal du angive, hvilken afdeling du søger i. Det er muligt at angive to prioriteter.

  • VIVE Social (i København)
  • VIVE Styring og Ledelse (i København eller Aarhus)
  • VIVE Sundhed (i København eller Aarhus)
  • VIVE Børn og Uddannelse (i København eller Aarhus)
  • VIVE Effektmåling (i København eller Aarhus)

VIVE Social

VIVE Social søger én eller flere studentermedhjælpere med samfundsvidenskabelig baggrund og stærke (kvantitative) metodekundskaber, herunder særligt profiler med stærke kvantitative metodekompetencer samt en grønlandsktalende studerende, der har lyst til at indgå i projekter om/i Grønland og om grønlændere, der bor i Danmark. Stillingerne er i København.

Typiske studenteropgaver: Vores projekter anvender både kvantitative og kvalitative metoder. Typiske studenteropgaver er at assistere på projekterne med transskribering af interviews, kodning og analyse af kvalitative data i Nvivo, screening af litteratur, opsætning af spørgeskemaer samt bearbejdning og analyse af kvantitative data, herunder registerdata. Desuden vil der også være opgaver såsom at tage møde- og interviewreferater, samt understøtte andre skriftlige og analytiske produkter. Du skal således være klar på både rutineprægede opgaver samt opgaver af mere analytisk karakter.

Den kvantitative profil: Vi søger studentermedhjælpere med stærke metodekompetencer, herunder særligt studerende med indgående kvantitativt metodekendskab. Du vil blive tilknyttet projekter, som anvender surveys og registerdata, og det vil være en fordel, hvis du allerede har prøvet at arbejde med denne type af data før, eksempelvis i et tidligere studiejob. Der vil være god mulighed for at få praktisk erfaring med registerdata såvel som andre former for kvantitative data, og ikke mindst dygtiggøre sig metodisk og analytisk. Forudgående erfaring med programmerne Stata (og evt. R) er en fordel.

Forventninger: Du er studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse, formentligt statskundskab, sociologi, økonomi eller lignende. Du har stærke analytiske evner og metodiske kompetencer, og du er systematisk og grundig. Vi forventer, at du byder aktivt ind, og at du kan arbejde både alene og i teams. Der vil være mulighed for oplæring, men det forventes også, at du kan arbejde meget selvstændigt, har stærke samarbejdsevner, og selv er opsøgende ift. løbende sparring og feedback hos dine kollegaer.

Vi søger desuden en grønlandsktalende studentermedhjælper, som kan hjælpe med at gennemføre interviews, transskribering af interviews, diverse oversættelsesopgaver samt evt. analyser på vores projekter i Grønland og om grønlændere, der bor i Danmark.

Forventninger: Du er studerende indenfor det samfundsvidenskabelige område, fx sociologi, psykologi, statskundskab, antropologi eller folkesundhedsvidenskab. Du behersker både grønlandsk og dansk skriftligt og mundtligt og har interesse i at arbejde på projekter om Grønland og grønlændere i Danmark.

Om afdelingen: Projekterne i VIVE Social spænder bredt inden for socialområdet. I afdelingen arbejder vi med sociale forhold, udsatte grupper, handicap, social stratifikation, kriminalitet og hjemløshed m.m. I afdelingen er vi uddannet inden for blandt andet sociologi, økonomi, antropologi og psykologi. Vi værdsætter et stærkt socialt og fagligt miljø på tværs af afdelingens ansatte.

VIVE Styring og Ledelse

I VIVE Styring og Ledelse søger vi to eller flere studentermedhjælpere, der skal bidrage til forsknings- og analyseprojekter på tværs af forskellige velfærdsområder i den offentlige sektor. Stillingerne er i København eller Aarhus.

Profil til projekt om brugen af kunstig intelligens og maskinlæring: Vi søger for det første en studentermedhjælper til Aarhus, der vil skulle tilknyttes et forskningsprojekt om frontlinjemedarbejderes opfattelse og anvendelse af digitale beslutningsstøtteværktøjer baseret på kunstig intelligens. Du vil her blandt andet komme til indsamle og kode akademiske artikler om emnet, opsætte og udsende spørgeskemaer samt analysere data i Stata. Det er en fordel, hvis du generelt interesserer dig for brugen af kunstig intelligens og maskinlæring i den offentlige sektor. Derudover er forudgående erfaring med Stata også en fordel, men er ikke et krav for at kunne ansættes i stillingen.

Generalistprofil: Vi søger derudover en eller flere studentermedhjælpere til København eller Aarhus, der vil skulle indgå i en bredere vifte af de mange forsknings- og analyseopgaver, som VIVE Styring og Ledelse gennemfører (ofte analyser for ministerier, styrelser eller kommuner). Dine konkrete arbejdsopgaver vil variere afhængigt af projekternes behov, men der vil fx kunne være tale om opsætning og udsendelse af spørgeskemaer, rensning og kvalitetssikring af data, analyse og afrapportering af indkomne spørgeskemadata, referatskrivning ifm. kvalitative dataindsamlinger, transskribering af kvalitative interviews m.m.

Forventninger: Vi forventer, at du er studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse, formentligt statskundskab, politik og økonomi eller lignende. Du har skarpe analytiske evner og metodiske færdigheder. Du er systematisk, grundig og nysgerrig på nye udfordringer.

VIVE Sundhed

VIVE Sundhed søger analytisk skarpe studentermedhjælpere med har gode kompetencer inden for kvalitativ og/eller kvantitativ metode. Stillingerne er i København eller Aarhus.

Dine arbejdsopgaver og vores forventninger: I VIVE Sundhed søger vi studerende, som nok har en baggrund i samfundsvidenskab eller humaniora, som kan arbejde selvstændigt, og som på længere sigt kunne forestille sig et arbejdsliv inden for analyse og/eller forskning. For at komme i betragtning skal du have gode kompetencer inden for kvalitativ metode og/eller spørgeskemaundersøgelser.

Opgaverne spænder fra rutineprægede opgaver (især transskribering) til udfordrende opgaver (fx interviews og rapportskrivning). Dine opgaver tilrettelægges efter vores behov og dine kompetencer, og vil derfor typisk gradvis blive mere krævende jo længere tid, du har været ansat. Kendskab til sundhedsområdet er en fordel, men ikke et krav. Vi er også interesserede i dig, som har en særlig viden om organisering, digitalisering, tværsektorielt samarbejde, etiske problematikker eller lignende.

Om afdelingen: I VIVE Sundhed laver vi forskning og analyse, som handler om borgernes fysiske og psykiske sundhed og de institutioner, organisationer og interventioner, der er rettet mod at skabe en bedre sundhed i befolkningen. Vi har fokus på alle målgrupper – fra de endnu ufødte over børn, unge og voksne til den ældre medicinske patient og på de organisationer og institutioner, der arbejder med at skabe en bedre sundhed, inkl. sygehuse, almen praksis, frivillige organisationer og kommuner. Afdelingen ser også på krydsfeltet mellem sundhed og sociale indsatser, samt på samspillet til beskæftigelsesområdet.

VIVE Børn og Uddannelse

VIVE Børn og Uddannelse søger studerende med samfundsvidenskabelig baggrund, interesse for området børn og uddannelse, kvalitativt eller kvantitativt metodekendskab og lyst til at medvirke til skabe den nyeste viden om området til beslutningstagere i Danmark. Stillingerne er i København eller Aarhus.

Dine arbejdsopgaver bliver at assistere projektlederne med en række forskelligartede opgaver, der varierer fra projekt til projekt. Afhængig af dine kompetencer vil du få mulighed for at arbejde med enten kvalitative eller kvantitative metoder i forskellige projekter. Opgaverne kan bl.a. omhandle transskribering af interviews, kodning og analyse af kvalitative interviews, opsætning af online spørgeskema, indsamling af surveydata eller behandling af data i Excel eller Stata, deltage i casebesøg, skrive referater og andre administrative opgaver samt varetage mindre formidlingsopgaver.

Forventninger: Du er studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse, fx økonomi, sociologi, antropologi, folkesundhedsvidenskab, statskundskab eller andet. Du har skarpe analytiske evner og kvalitative og/eller kvantitative metodiske færdigheder. Det er en fordel, hvis du er vant til at arbejde systematisk og er i stand til at bevare overblikket over mange informationer på én gang.

Om afdelingen: I afdelingen for Børn og Uddannelse arbejder vi med de helt store problemstillinger inden for dagtilbud, grundskole, SFO, ungdomsuddannelser og sociale tilbud til børn, unge og familier. Det gør vi med de nyeste evalueringsmetoder af både kvantitativ og kvalitativ karakter.

VIVE Effektmåling

VIVE Effektmåling søger en kvantitativ studentermedhjælper, der har lyst til at prøve kræfter med anvendt mikroøkonometri ved brug af register- og spørgeskemadata. Stillingen er i København eller Aarhus.

Denne stilling er for dig, der brænder for at bruge data og statistisk analyse og drømmer om at kunne skabe bedre beslutninger i den offentlige sektor. Hvis du kunne tænke dig at bringe de kompetencer, du tilegner dig på studiet, i spil i praksis og understøtte store forskningsprojekter, så er du måske den studentermedhjælper, vi leder efter. Vi søger en kvantitativ studentermedhjælper, der vil understøtte vores forskere og projektledere, der arbejder med kvantitative forsknings- og analyseprojekter inden for alle velfærdsområder i den offentlige sektor.

Dine arbejdsopgaver vil typisk tage udgangspunkt i dataarbejde med enten spørgeskema- og/eller registerdata. Afhængig af dit kompetenceniveau vil du komme til at hjælpe med at rense data, opsætte og teste modeller, udføre analyser, osv. Derudover kan du blive sat til at hjælpe med litteraturstudier, opsætning af spørgeskemaer og tabeller og meget andet. Du vil typisk arbejde med data i SAS eller Stata, mens opsætning af spørgeskemaer foregår i Defgo. Det er ikke et krav, at du kan programmere i disse programmer på forhånd, men du skal have lyst og mod på at lære det.

Forventninger: Du er studerende på en samfundsvidenskabelig uddannelse, formentligt politik og økonomi, økonomi eller matematik og økonomi. Du har skarpe analytiske evner og kvantitative metodiske færdigheder. Du er systematisk, grundig og nysgerrig på nye udfordringer.

Om afdelingen: VIVE Effektmålingbeskæftiger sig hovedsageligt med effektevalueringer og analyser af indsatser og politik-tiltag samt beregning af samfundsøkonomiske modeller. Derudover beskæftiger afdelingen sig også med en lang række kvantitative forskningsprojekter samt større systematiske forskningsoversigter igennem Cambell, som også er forankret i VIVE Effektmåling. Fokus er primært på identifikation af kausale sammenhænge. Typisk anvender vi mikroøkonometriske metoder til at analysere data.

Vi tilbyder
Vi tilbyderet inspirerende fagligt miljø og et godt socialt miljø med højt til loftet. Gennem dit arbejde hos VIVE kan du opnå erfaring med mange forskellige arbejdsområder, som kan styrke dit CV. Og ikke mindst kan du blive klogere på, hvordan forsknings- og analyseopgaver løses i en institution som VIVE. VIVE er i mange henseender en offentlig pendant til private analyseinstitutter.

For at trives som studentermedhjælper er det en fordel at trives med at ’lede opad’ og sige til, når du har brug for sparring. Vi sætter en ære i at støtte op om og sørge for, at vores studentermedhjælpere har den relevante faglige og ledelsesmæssige støtte både i og uden for projekterne, men analysearbejde kræver bare mange timer alene foran computeren. Heldigvis sidder man sammen med de andre søde studerende i et studenterkontor, og der er god mulighed for både faglig og social interaktion.

Stillingen som studentermedhjælper i VIVE er – for de rette studerede – en god mulighed for at prøve sine kompetencer af i praksis, for at opbygge og udvikle sin viden om velfærdssamfundet og for at dygtiggøre sig metodisk og analytisk. Desuden har vi lejlighedsvis mulighed for praktikstillinger, specialesamarbejder og for at fortsætte karrieren i VIVE efter studentertiden.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Uddannelseskrav
Ansættelse som studentermedhjælper forudsætter, at du er indskrevet ved et universitet indenfor de videnskabelige studieområder, der er beskrevet under de enkelte afdelinger. Vi ser gerne, at du har nogle år tilbage af din uddannelse. Studerende som er tidlig i sin uddannelse, er også meget velkommen til at søge, men til nogle af stillinger kan det være en fordel at have de tunge metodefag på plads.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker på grundlag af organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/STAT vedrørende studentermedhjælpere, hvor timelønnen er 140,74 kr. Hertil kommer et tillæg efter 1 års ansættelse og et tillæg for evt. bestået bachelorgrad. Du ansættes som udgangspunkt med en gennemsnitlig arbejdstid på 12 timer om ugen, som kan tilpasses hverdagen som studerende og opgavernes deadlines. Vi forventer fleksibilitet af dig, og det modsvares selvfølgelig af fleksibilitet fra VIVEs side, fx i eksamensperioder.

Ansøgning
Du søger stillingen via vores elektroniske rekrutteringssystem og bilag uploades sammen med ansøgningen. På www.vive.dk under ”Ledige stillinger”, finder du adgangen til rekrutteringssystemet i stillingsopslaget.

Ud over en kort motiveret ansøgning skal du medsende CV, karakterudskrift og bevis for, at du er indskrevet ved et universitet. Vi forventer, at du har minimum 1 år tilbage af din uddannelse. Studerende som er tidlig i uddannelsen, er også meget velkommen til at søge.

I ansøgningen skal du oplyse, om du ønsker arbejdssted i VIVE København eller VIVE Aarhus.

VIVE ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge. Du er også velkommen til at udelade oplysninger, om køn/kønsidentitet, alder, etnicitet mv. i din ansøgning, CV og øvrige bilag.

Ansøgningsfristen er fredag den 7. august 2023, kl. 12.00. Materiale modtaget efter dette tidspunkt vil ikke blive taget i betragtning.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i udgangspunktet i uge 34 og 35 med henblik på ansættelse den 1. eller 15. september 2024.

Om VIVE
I VIVE arbejder vi med forskning og analyser, som giver ny viden om velfærdssamfundet og bidrager til at skabe bedre kvalitet og mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i den offentlige sektor. Vores vidensproduktion er aktuel, relevant og dagsordenssættende - til gavn for udviklingen af det danske velfærdssamfund.

VIVE er et uafhængigt nationalt forsknings- og analysecenter, som udfører samfundsforskning på højt internationalt niveau. I VIVE har vi til formål at udvikle og formidle viden om velfærdsområderne og nationale og internationale samfundsforhold med betydning for befolkningens levevilkår.

Læs mere om VIVE på vive.dk.

Afdeling: Herluf Trolles Gade 11, København K

Lokation: København K eller Åbyhøj, Aarhus

Ansøgningsfrist: 07 Aug 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.08.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


VIVE - Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd

Herluf Trollegade 11, 1052 København K

VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd blev oprettet den 1. juli 2017 efter en fusion mellem SFI og KORA og er en uafhængig statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet. VIVE står for Viden til Velfærd, og centeret leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærdssamfundet og den offentlige sektor. VIVE beskæftiger sig med de samme emneområder og typer af opgaver som de to hidtidige organisationer.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2604371//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT