Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til Event i Salling Marketing, Salling Group

Salling Stormagasiner



Brænder du for at skabe uforglemmelige oplevelser, koncerter og events, og er du nysgerrig på, hvordan et moderne stormagasin kan differentiere sig i markedet via oplevelser, så er det dig, vi leder efter til Sallings Marketing Team!

Du vil få din daglige gang på vores kontor i Aarhus C, sammen med en masse andre passionerede og fagligt dygtige medarbejdere.

Marketingteamet har ansvaret for branding og markedsføring af Salling og salling.dk, herunder events, Sallings loyalitetsprogram, kampagner, CSR, PR og kommunikation. Du vil primært bidrage til konceptudvikling, projektledelse og eksekvering af events, indholdsproduktion til SoMe, web og instore – men du vil få rig mulighed for at prøve din faglighed og interesse bredt af i praksis.

Dine primære opgaver vil være:

  • Idégenerering, implementering og afrapportering af events og nye koncepter
  • Udvikling og opsætning af eventindhold til sociale medier, salling.dk og Salling stormagasiner
  • Eventkoordinering - herunder booking, udvikling af dagsprogrammer m.m.
  • Supportere eventmanageren i daglig drift og eksekvering
  • Assistere med ad-hoc opgaver

Vi forestiller os, at du:

  • Er studerende på en relevant videregående uddannelse f.eks. Serviceøkonom, Oplevelsesøkonomi, eller blot har interesse og kompetencer indenfor event og projektledelse.
  • Er idérig og har en kreativ og praktisk tilgang til opgaverne
  • Er initiativrig og selvstændigt kan fordybe dig i opgaverne
  • Kan skrive lækre tekster, der sælger eventet til kunden
  • Har lyst til at deltage i vores sjove sociale arrangementer og skønne fællesskab

Hvem er vi?
Salling har rødder helt tilbage til 1906, hvor købmand Ferdinand Salling åbnede en lille manufakturhandel på Strøget i Aarhus. I 1964 blev dørene slået op for endnu en splinterny Salling - denne gang i Aalborg. I 2006 døde Herman Salling, men hans trofaste værdier med kunden i fokus, god service og godt købmandskab lever stadig videre i dagligdagen i Sallings stormagasiner. I de seneste årtier er begge stormagasiner løbende blevet renoverede og fremstår i dag som moderne oplevelseshuse, som sammen med vores webshop, tilbyder et bredt udvalg af førende brands inden for fashion, livsstil, interiør, velvære og fødevarer. Salling beskæftiger i dag mere end 1.100 medarbejdere og er fortsat en del af Salling Group.

Vi tilbyder dig:

  • Et stærkt fællesskab med faglig og social sparring fra dygtige kolleger
  • Mulighed for at omsætte teori til praksis
  • En stejl læringskurve - både på det personlige og faglige
  • Medarbejderrabat i Salling Stormagasiner, føtex, Bilka, BR og Netto
  • 15 fastlagte skrivedage, så du kan prioritere dit studie
  • Startskuddet til en fremtidig karriere i Salling Group

Har du spørgsmål?
Hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål er du velkommen til at kontakte Senior Marketing Project Manager, Line B. Christensen [email protected]

Vil du være en del af holdet?
Så send dit CV og ansøgning senest d. 29. september 2024.
Alle samtaler til vores praktikstillinger afholdes på et rekrutteringsevent, der finder sted på vores hovedkontor i Aarhus torsdag d. 10. oktober 2024 i tidsrummet kl. 15.00 – 18.00.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Placering
Søndergade 27, 8000 Aarhus C

Startdato
2025-01-15

Ugentlige arbejdstimer: 37

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Salling Stormagasiner



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Salling Stormagasiner

Bjødstrupvej 18, 8270 Højbjerg

I stormagasinet Salling finder du alt under ét tag. I det eksklusive stormagasin kan du finde kendte mærkevarer, eksklusivt design og de nyeste tendenser inden for både tøj, mad og boligindretning.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2631907//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT