Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper – arbejd med kommunikation og vidensdeling hos PMO

Andel Holding



Har du lyst til at få en central rolle i at sikre effektiv intern kommunikation og vidensdeling? Som intranetredaktør for PMO vil du have det primære ansvar for afdelingens sider på Andel Koncernens intranet hvor du sørger for at der løbende udvikles indhold.

Optimering, grafik og spændende indhold
Du vil blandt andet kunne se frem til at producere indhold, såsom nyhedsopdateringer, vejledninger, projektopdateringer med mere, til en række forskellige interne kanaler.

Du vil også komme til at koordinere udarbejdelsen af grafiske elementer, såsom figurer og ikoner, sammen med Andels grafiske afdeling i Koncern Branding.

Derudover vil du komme til at arbejde med optimeringer layout og funktionalitet på sitet, herunder arbejde med AI, så brugeroplevelsen bliver så simpel som muligt. Det vil fx sige at have blik for, hvordan brugeren let kan klikke sig gennem de enkelte sites og få en god oplevelse af referencer mellem vores sites.

Konkret vil du få ansvar for at varetage følgende opgaver:

  • Oprette sites i SharePoint, herunder opbygning af strukturen på vores PMO-sites
  • Sørge for at finde passende grafik/billeder der formidler budskaber klart og enkelt til vores kollegaer
  • Uploade de rigtige guides, skabeloner, mv. til de enkelte sites via vores dokumentbibliotek
  • Foreslå optimering af søgning, samt sikre en brugervenlig struktur og generelt design af vores sites.

Velkommen til PMO – Transformation & Projekter
Som studentermedhjælper vil du arbejde tæt sammen med erfarne fem seniorprojektledere, to graduates og fem interne konsulenter i Transformation & Projekter. Vi har hovedsæde i Svinninge, men forventer, at du vil arbejde på vores lokation i Virum, hvis det passer bedst med dine private og studiemæssige forhold. Der vil også være mulighed for at arbejde hjemmefra.

I Transformation & Projekter beskæftiger vi os med projektledelse af vigtige, tværgående projekter og interne konsulentopgaver. I PMO har vi yderligere ansvaret for porteføljestyring og for udvikling, vedligeholdelse og udbredelse af Andels projektmodel.

Vi tager hensyn til dit studie og er fleksible i forhold til timetal og arbejdsdage. Vi forventer dog 10-15 timer ugentligt primært på hele dage.

Vores kommende kollega
Du skal have lyst til at sætte sig ind i forholdsvis stor mængde af information, med evnerne til at konstruere og designe en hensigtsmæssig struktur og præsentation af materialet, så vi sikrer vores interne kommunikation og vidensdeling med vores øvrige kollegaer, gennem vore sites.

Måske du er i gang med at læse en uddannelse inden for kommunikation, IT, projektledelse, sprog eller noget helt femte. Det vigtigste for os er, at du kan fungere i kreativ og iderig dialog såvel som i resultatorienteret selvstændig produktion. Samtidig skal du have lysten til at udfordre oplægget, med dine gode forslag.

Vi har brug for en kollega der:

  • Har et skarpt grafisk blik med sans for selv de mindste detaljer
  • Kan udarbejde lækre PowerPoint præsentationer
  • Kan lide at formidle - både gennem skriftligt og grafisk, hvor du bidrager med stærke kompetencer i at kommunikere effektivt gennem digitale platforme.
  • Måske har erfaring med redigering i CMS-systemer (f.eks. SharePoint el. WordPress).
  • Har en forståelse for projektledelse og muligvis kendskab til projektledelsesprincipper og -metoder.

Vi kombinerer formål, faglighed og fællesskab
Du bliver en del af en arbejdsplads, der arbejder midt i den grønne omstilling, hvor forandringer er en naturlig del af vores spændende fælles rejse og hverdag.

Vi tager os godt af vores kolleger og har fokus på din personlige og faglige udvikling. Du kommer til at deltage i fælles onboarding-dage, hvor du bl.a. hører om vores bæredygtighedsstrategi og møder andre nye kolleger fra hele koncernen. Hos os får du desuden fleksible arbejdstider, forsikringsordninger, adgang til motionsrum, betalt mobiltelefon og internetadgang samt mulighed for en APV-godkendt hjemmearbejdsplads.

Et andelsselskab i bevægelse - vil du med på rejsen?
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt via annoncen her. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Janick Wrona på telefon 22 90 35 38.

Vi forventer af afholde 1. samtaler i uge 41 og 2. samtaler i uge 42.

Afdeling: Hovedgaden 36, Svinninge

Lokation: Virum

Ansøgningsfrist: 26 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Andel Holding



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.09.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Andel Holding

Hovedgaden 36, 4520 Svinninge

Andel er Danmarks ledende energi- og fibernetkoncern. Vi er også et andelsselskab og en koncern med datterselskaber. Andel går til markedet i eget navn og gennem datterselskaber i forskellige segmenter inden for energisektoren – herunder Cerius og Radius elnet, Clever, Energi Danmark, Fibia og Andel Energi. Andel er ejet af ca. 400.000 sjællandske andelshavere og har 2,8 millioner kundeforhold fordelt over hele landet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2639710//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT