Praktikplads: Kommunikations- & Kultur praktikant
The Royal Danish Embassy
Kommunikations- & Kultur praktikant
Bilateral praktikant søges med fokus på kommunikation, kultur, og public diplomacy under det danske EU-formandskab. Har du lyst til at fortælle den gode historie under det danske EU-formandskab?
Ambassaden søger en energisk, nysgerrig og engageret praktikant til ambassadens centrale arbejde med kommunikation, kultur og public diplomacy under det danske EU-formandskab i efteråret 2025.
Praktikforløbet i efteråret 2025 vil i høj grad være præget af det danske EU-formandskab. Her vil der være behov for at kommunikere til mange forskellige modtagere på tværs af platforme. Vi forestiller os derfor, at du har kendskab til og er indstillet på at arbejde med Instagram, Facebook, X og hjemmesideopdateringer. Du er kreativ og har mod på at kaste dig ud i opgaver, selvom du måske ikke har meget erfaring med disse. Det er et plus hvis du har erfaring med videoredigering, men ellers får du rig mulighed for at lære dette. Igennem hele dit praktikforløb vil du arbejde tæt sammen med et lille kommunikationsteam, der vil bistå som sparringspartnere.
Dit andet fokus vil ligge på public diplomacy og kultursamarbejde, hvor du skal deltage i møder med ambassadens samarbejdspartnere. Du vil primært bruge tid på at promovere disse arrangementer på Instagram og Facebook, men der vil også være rig mulighed for at deltage i disse events. Det kan for eksempel være foredrag på universiteter, nordic talks, konferencer eller bogmesser.
Du kommer derudover til at arbejde tæt sammen med den politisk/økonomiske praktikant. I vil i fællesskab være ansvarlig for opgaver som daglige nyhedssammenfatninger, skrive indberetninger om politiske emner, der er interessante for ambassaden. I vil også hjælpe med at afholde skolebesøg, og løse oversættelsesopgaver, følge med i pressekonferencer og politiske udviklinger i Østrig, såvel som Kosovo, Albanien og Slovakiet, som ambassaden også dækker. Endvidere vil der være en række ad hoc-opgaver, såsom at forberede håndakter, finde baggrundsinformationer eller hjælpe med diverse.
Forventninger
Du er i gang med en videregående relevant uddannelse, sandsynligvis på kandidatdelen. Dette kan eksempelvis være en samfundsfaglig- eller en kommunikationsuddannelse. Du skriver flydende og korrekt på dansk. Det vil være en fordel, hvis du kan forstå tysk på et niveau, hvor du kan læse og forstå nyheder og kommunikere med samarbejdspartnere, samt at kunne skrive opslag til sociale medier på tysk.
Der stilles krav om en betydelig arbejdsindsats og fleksibilitet ift. opgaveløsningen. Praktikanterne indgår bredt i opgaveløsningen på ambassaden, herunder praktisk afvikling af ambassadens arrangementer mv.
Praktisk information.
Praktikanterne støttes undervejs i at udarbejde en større rapport til brug for godkendelse af praktikophold, hvis dette er et krav fra uddannelsesinstitutionen. Hver praktikant får tildelt en personlig praktikvejleder.
Der er tale om ulønnet praktik. Praktikanter kan dog modtage et tilskud på 600,- euro pr. måned. Du kan som praktikant vælge mellem to muligheder:
- At få refunderet konkrete dokumenterede udgifter ved praktikopholdet (husleje, rejse til og fra praktikstedet ved begyndelse og afslutning på opholdet, udgifter til vaccinationer og forsikringer, visum og lokal transport mv.) Du vil maksimalt kunne få refusion af udgifter, der svarer til 600,- euro pr. måned. Ved at vælge denne option fraskriver du dig ikke muligheden for SU, forudsat at praktikopholdet er en del af din uddannelse.
- At få udbetalt tilskuddet på 600,- euro til praktikopholdet som et fast beløb. Hvis du vælger denne løsning, kan du ikke modtage SU, hvis dit praktikophold er en del af din uddannelse.
Ansøgningsfrist og praktikperiode
Ansøgningsfristen er den 10. Marts
Praktikopholdet er fra 01.08.25.-31.01.26.
Ansøgning
Den samlede ansøgning bør overholde følgende kriterier:
- Ansøgningen skrives på dansk (max. 1 A4-side).
- Vedlæg CV og karakterudskrift fra uddannelsessted(er).
- Du kan evt. vedlægge anbefalinger og andre relevante bilag.
- Ansøgningen og bilag fremsendes i én samlet PDF-fil.
- Udfyld e-mailens emnelinje således: ”Praktikansøgning - Bilateral – Forår/Efterår - Årstal - Dit navn.”
- Send ansøgningen via Udenrigsministeriets ansøgningsportal. (Ansøgsningsportalen åbner d.10. Februar 2025)
For yderligere information
Kontakt Jonas Mejlsøe Bertelsen, e-mail: e-mail
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: