Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til skoleidræt i Børne- og Ungdomsforvaltningen | Københavns Kommunes hjemmeside

Københavns Kommune



Studentermedhjælper til skoleidræt i Børne- og Ungdomsforvaltningen
I Københavns Kommune afholdes en lang række idrætsstævner og andre aktiviteter på tværs af folkeskolerne. Det kan både være mindre arrangementer og større stævner med flere tusinde børn, der dyrker idræt. Idræt og bevægelse kan bidrage til fællesskab, sundhed og trivsel er derfor vigtigt for Børne- og Ungdomsforvaltningen.

Arbejdet med den bydækkende skoleidræt varetages af sundhedsteamet i det bydækkende center for 'Unge og Special' i samarbejde med Dansk Skoleidræt. Du vil primært komme til at arbejde med idræt på skoleområdet, men kan også få andre opgaver indenfor sundhed eller andre områder af vores center. Det er derfor vigtigt, at du både holder af at fordybe dig indenfor et afgrænset opgaveområde, men samtidig er klar til at træde til og give en hjælpende hånd, når der opstår opgaver i et andet team

Dine arbejdsopgaver
Dine arbejdsopgaver vil variere og kan bl.a. være:

  • drive processerne omkring de bydækkende stævner, dvs. kontakte planlæggerne, kvalificere invitationer, booke baner/faciliteter m.m.
  • indgå i planlægningsarbejdet af Nordisk Stævne, hvor vi får besøg af elever fra de fem nordiske hovedstæder
  • understøtte arbejdet omkring Skole OL, hvor København er national værtsby i 2025-2028 – der skal bl.a. oprettes nye lokale stævner, der skal kvalificere Københavns skoler til finalerne
  • ajourføre økonomioverblik, betale fakturaer, statistik og journalisere
  • løse diverse administrative opgaver såsom mødebookinger og mødeforberedelse

Vores forventninger til dig
Det er et krav, at du er studieaktiv for at blive ansat som studentermedhjælper. Det er en fordel, hvis du har viden om inklusionsområdet fra dit studie eller tidligere jobs. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har interesse for og gerne indsigt i idræt, sundhed og/eller børne- og ungeområdet
  • er grundig, systematisk og struktureret
  • er fleksibel og har et veludviklet servicegen
  • har gode it-kundskaber, herunder særligt Outlook, Excel, Word og PowerPoint
  • har stærke mundtlige og skriftlige formidlingsevner
  • trives med at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre på tværs af fagligheder
  • er i gang med en relevant akademisk uddannelse med mindst to år tilbage

Arbejdet som studentermedhjælper
Vi ser studentermedhjælperne som en meget vigtig ressource, og du kan forvente at blive en aktiv og værdsat del af vores daglige arbejde og sociale fællesskab. Vi bestræber os på at skabe en arbejdsplads, hvor du får ansvar, dine faglige kompetencer fra studiet bringes i spil, og hvor du får løbende sparring fra dine kollegaer. Du vil møde flere studentermedhjælpere her i Børne- og Ungdomsforvaltningen og vil blive en del af et studenterfællesskab.

Løn- og ansættelsesforhold
Ansættelsen finder sted i henhold til gældende aftaler om studerendes løn- og ansættelsesvilkår ved kontorarbejde. Den gennemsnitlige arbejdstid er på 15 timer om ugen. Arbejdstiden er i dagtimerne og kan i en vis udstrækning tilrettelægges fleksibelt, så det tager hensyn til dit studie. Tiltrædelse den 1. november 2024 eller efter aftale. Arbejdsstedet er Børne- og Ungdomsforvaltningen på Gyldenløvesgade i København V. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte specialkonsulent Jens Paulsen på 2045 9208 eller leder for Sundhed, Inklusion og Bevægelse Gitte Abildlund Brorsen på 2049 2140.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV.

Søg via linket senest onsdag den 25. september 2024

Søg jobbet
Område: Politik og administration

Andre arbejdsområder

Ansøgningsfrist: 25.09.2024

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Studenterjob/fritidsjob

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2641040//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT