Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog eller pædagogisk assistent til Dalum Børnehus, Børneinstitution Sanderum-Tingløkke

Odense Kommune



Dalum Børnehus søger en pædagog eller pædagogisk assistent, der møder forandringer med åbenhed og nysgerrighed og som har engagement til at bidrage med positive løsninger.

Stillingen er på 33 timer ugentligt med tiltrædelse 1. november 2024 eller snarest derefter.

Om Dalum Børnehus
Vores børnehus er normeret til 51-60 børnehavebørn. Vi er altid i løbende processer, der skal være med til at skabe pædagogiske læringsmiljøer af høj kvalitet gennem hele dagen, for alle børn og med udgangspunkt i Den styrkede pædagogiske læreplans pædagogiske grundlag og temaer.

Vi understøtter og samarbejder med barnet og dets forældre omkring barnets personlige udvikling, sociale kompetencer, sproglige udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener samt kulturelle udtryksformer og værdier.

Vi bruger hver dag vores kompetencer, perspektiver, erfaring og viden for at skabe de bedste vilkår for børnenes dannelse, trivsel, læring og udvikling.

Vi prioriterer, planlægger og løser opgaver med en systematisk mødekultur og med pædagogiske positioneringer i hverdagen. Det pædagogiske personale og den daglig pædagogiske leder samarbejder i Professionelle Læringsfællesskaber, der gør os klogere på den eksisterende praksis og på os selv. Vi evaluerer og analysere på de data vi løbende indsamler.

Arbejdsmiljørepræsentanten, MED-repræsentanten og den daglige pædagogiske leder arbejder for et sundt arbejdsmiljø. Det gør vi sammen med resten af medarbejdergruppen, der også lægger vægt på det gode arbejdsfællesskab og derfor forventer vi, at du bidrager og er medskaber af en positiv social kapital. Vi har forventninger til hinanden og stræber efter høj kvalitet i vores pædagogiske praksis, derfor er det vigtig, at du kan give konstruktiv kritik og modtage konstruktiv feedback.

Børnehusets åbningstid er kl. 6:30 til 16:30 fra mandag til fredag. Du skal forvente aftenmøder hver måned.

Om dig

  • Du har en anerkendende, legende og nysgerrig tilgang til alle børn i børnehuset
  • Du er initiativrig og varetager opgaver selvstændig
  • Du kan stadig grine og lave sjov, selvom du har mange bolde i luften
  • Du evner at sige pyt og kommer videre
  • Du har fingeren på pulsen, og du kan lide at holde dig ajour med den nyeste forskning
  • Du bruger Den Styrkede Pædagogiske Læreplan som arbejdsredskab
  • Du er parat til at justere din pædagogiske praksis, når barnet viser, at det har behov for ændringer i sit læringsmiljø
  • Du har viden om milepæle i børns udvikling 3 – 6 år og ser barnets nærmeste udviklingszone
  • Du kan håndtere prøvehandlinger, dokumentation og evaluering i det pædagogiske arbejde
  • Du kan indtage og skifte mellem forskellige perspektiver - barnets, fællesskabets, forældrenes m.m.
  • Du har tillid til, at dine kolleger udfører deres arbejde med høj kvalitet
  • Du tager initiativ til at snakke med forældre om deres barns udvikling
  • Du koncentrerer dig om at være nærværende over for børnene
  • Dit fokus er til enhver tid at være den bedste voksen for børnene

Vi tilbyder dig

  • Løbende sparring med den daglige pædagogiske leder
  • Konstruktiv feedback og sparring samt godt humør fra kolleger
  • Konsultativ bistand/sparring fra tværfaglige samarbejdspartnere
  • Synlig og tydelig personale- og faglig ledelse
  • Deltagelse i professionelle læringsfællesskaber
  • Løbende faglig kompetenceudvikling
  • Høj faglig kvalitet og høj social kapital
  • Målrettet og systematisk arbejde med den Styrkede Pædagogiske Læreplan, i det pædagogiske arbejde, hele dagen
  • Fri for Mobberi, STEM, Sprogklar, ICDP og Low Arousal er blandt de pædagogiske metoder vi har fokus på

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår iht. gældende overenskomst indgået mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, kan du kontakte daglig pædagogisk leder Ingrid S. Thomsen på [email protected] eller 20 37 36 16.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er torsdag den 26. september 2024, og ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 40.

Vi glæder os til at høre fra dig.

SØG STILLING

Ansøgningsfrist:
26. september 2024

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. november 2024 eller snarest derefter

Kontaktperson:
Ingrid S. Thomsen

Tlf. nr.:
20 37 36 16

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2644171//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT