Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Jurastuderende søges til National enhed for Særlig Kriminalitet i Østdanmark

Rigspolitiet



Glostrup
Har du interesse og flair for strafferetten, og kunne du tænke dig et studenterjob, hvor du understøtter kampen mod organiseret og økonomisk kriminalitet og får indblik i arbejdet i National enhed for Særlig Kriminalitet?

Din nye hverdag
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i dansk politi med ca. 1.200 medarbejdere. NSK håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet.

NSK understøtter desuden dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning, analyser og efterretninger.

NSK har egen anklagemyndighed, der i tæt samarbejde med efterforskerne medvirker til at sikre legaliteten af politiarbejdet og fører de straffesager, som NSK har ansvaret for.

Arbejdet med sagerne er oftest projektorienteret med inddragelse af anklagere helt fra starten af efterforskningen. Efterforskning og strafforfølgning i NSK er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet.

De komplekse kriminalitetsområder, hvor NSK ofte vil have ansvar for sagerne, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet, organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi søger jurastuderende til stillinger i henholdsvis:

- Advokaturen for Økonomisk Kriminalitet 1
- Advokaturen for Organiseret Kriminalitet Øst

Du får du et udviklende job på en dynamisk arbejdsplads, der har alsidige og udfordrende opgaver og fokus på høj faglighed og kvalitet.

Vi har et stærkt og uhøjtideligt socialt fællesskab, og du vil kunne sparre med og søge inspiration hos andre dygtige kolleger og ledere.

Du vil få praktisk erfaring med juridisk sagsbehandling, herunder håndtering af juridiske problemstillinger. Du får et unikt indblik i politiets og anklagemyndighedens arbejde, ligesom du får rig mulighed for bl.a. at prøve kræfter med strafferet, straffeproces og forvaltningsret i praksis.

Arbejdet omfatter bl.a. lettere sagsbehandling af et bredt spektre af sager inden for anklagemyndighedens kompetenceområde, herunder bl.a. bedrageri- og skattesager, organiseret narko- og bandekriminalitet, internationale sager og sager om it-relateret kriminalitet.

Dit arbejde vil således f.eks. kunne omfatte juridisk informationssøgning, udarbejdelse af notater samt undersøgelse af teori og domspraksis, ligesom du vil kunne få til opgave at hjælpe anklagere med lettere sagsbehandling, herunder udarbejdelse af slutteskrivelser og udtalelser i klagesager samt afgørelser om aktindsigt.

Du vil også skulle bistå med administrative opgaver, udarbejdelse af ekstrakter i straffesager og anonymisering mv. Du vil typisk blive tilknyttet en advokatur, der varetager én eller flere af de ovenfor nævnte opgaver med mulighed for rokering alt efter kompetencer og interesse.

Vores nye kollega
Du er fagligt dygtig og har interesse for strafferet og straffeproces.

Du arbejder selvstændigt og er opsøgende på ny læring og byder dig til på nye opgaver. Du har en struktureret tilgang og er god til at prioritere og organisere dine opgaver.

Som person er du positiv, udadvendt, servicemindet og trives godt med at samarbejde og at have en bred kontaktflade med forskellige typer mennesker og fagligheder.

Du har flair for it og kan hjælpe i forhold til digitale retssager og elektroniske hjælpemidler samt har kendskab til Microsoft Office, herunder særligt Word og Excel.Du har færdiggjort 4. semester på studiet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomsten.

Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 15 timer. Arbejdstiden aftaler vi nærmere – også når det gælder behov for eksempelvis mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.

Dit arbejdssted bliver i National enhed for Særlig Kriminalitet i enten:
Advokatur Økonomisk Kriminalitet med adresse på Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup eller
Advokatur Organiseret Kriminalitet øst som pt. har adresse på Stationsager 1, 2690 Karlslunde men forventer at flytte til Ejby Industrivej 125-135, 2600 Glostrup i starter af 2025.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde den under hele din ansættelse.

Stillingen kan besættes, så snart processen for sikkerhedsgodkendelsen er gennemført. Vi forventer at det bliver senest 1. marts 2025.Vi afholder samtaler mandag d. 7. oktober 2024.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte specialanklager i Advokatur Organiseret Kriminalitet Thomas Hugger på e-mail [email protected] eller tlf. 9350-0064 eller anklagerfuldmægtig i Advokatur Økonomisk Kriminalitet Ellen Aagaard Marquard på e-mail [email protected] eller tlf. 2366-2815.
Bemærk at vores mail ikke kan bruges til at søge stillingerne.
Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesforhold, kan du kontakte rekrutteringskonsulent Sebastian Oehlenschlæger på 6198-6299.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.jobipolitiet.dk.

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Hvis du søger flere stillinger, bedes du uploade en motiveret ansøgning og et CV pr. ansøgt job.

Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så titlen på den stilling du søger fremgår. Foruden ansøgning og CV bedes du uploade dit eksamensbevis. Alle dokumenter bedes uploadet i pdf-format. Du skal ikke slette tidligere dokumenter, hvis du søger endnu et job. Det er først, hvis du har fået afslag på en søgt stilling, at du bør slette dokumenterne knyttet dertil. Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Ansøgningsfrist: 3. oktober 2024

Ansøg OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden.

Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og cyberkriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt.

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

Vi er ca. 1.200 dedikerede medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning.

I NSK har vi fokus på vores opgaveløsning, som kræver høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi er en arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, både gennem vores daglige arbejde og udfordringer og via løbende kompetenceudvikling. Derudover vægter vi trivsel, godt samarbejde samt balancen mellem dit job og privatliv højt.

NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2650662//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT