Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Fritidscenter Ydre Valby søger tre pædagoger, som brænder for at arbejde med børn og unge | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Fritidscenter Ydre Valby søger tre pædagoger, som brænder for at arbejde med børn og unge
Genopslag
Har du erfaring med at arbejde i fritidsklub, og kan du motivere børn og unge og reflektere pædagogisk? Kan du lide at være aktiv og arrangere ture, har du viden om digital dannelse og et drive for at være med til at styrke børn og unges trivsel?
Kan du svare ja til ovenstående, så er det dig, vi står og mangler.

Hvem er vi?
Fritidscenter Ydre Valby er en del af Fritidsklynge Valby/Vesterbro/Kgs. Enghave (Klynge VVK) og består af et Ungeværk og vores fire fritidsklubber: Hofmandsminde, August Wimmersvej, Lykkebo, Rødbyvej og Portalen, som er et underværk.

Fritidscenter Ydre Valby er fordelt på fem matrikler i Gammel Valby og Vigerslev. Der er i alt ca. 1.800 børn og unge, der bruger institutionerne, og du bliver en del af en personalegruppe på ca. 65 medarbejdere. Vi er en mangfoldig medarbejdergruppe; alders-, køns-, etnicitets- uddannelses- og erfaringsmæssigt, hvilket vi opfatter som et stort potentiale.

Vores brugere på fritidscentrets matrikler kommer fra forskellige sociale og kulturelle lag og er dels lokale børn/unge og dels unge fra hele Storkøbenhavn. Fritidscenterets brugere er mellem 9-17 år.

I vores fritidscenter tilbyder vi hver dag mad udfra Meyers Madhus-principper, aktiviteter som boldspil, E-sport, gaming, dans, ridning, fisketure, bolsjeværksted, krea, vinterbadning, klatring, vi fejrer traditioner og holder sommerfester for forældre og børn. Vi arbejder med digital dannelse og har en mobil- og gamingpolitik. Vi arbejder med inddragelse og medbestemmelse og har et fungerende forældreråd og bestyrelse i vores center. For at styrke trivsel arbejder vi med trivselsværktøjer, og vi bruger SMTTE-modeller, som pædagogisk værktøj i arbejdet med aktiviteter og handleplaner.

Stillingerne som pædagog er som udgangspunkt i fritidscentret, og vi søger pædagoger, som både kan lide at arbejde med dyr, har interesse for opsøgende arbejde og kan facilitere og starte aktiviteter på tværs af centret. Som udgangspunkt arbejder vi i fritidsklub kl. 12.00-17.00. Vores Juniorklub er åbent to gange ugentlig til kl. 20.00 og en fredag om måneden. Vi forventer, at du kan tage min. en aftenvagt pr. uge.

Vi forventer, at du

  • har erfaring med målgruppen
  • er god til at planlægge, udføre og evaluere aktiviteter
  • kan arbejde selvstændigt og i teams, hvor medbestemmelse er i fokus
  • er tydelig og på en anerkendende og konstruktiv måde
  • kan arbejde med begreberne udvikling, trivsel, dannelse og læring
  • er rummelig og har en respekt for forskelligheder
  • er indstillet på at være en vigtig voksen i børn og unges liv, så vi sammen giver vores medlemmer de bedste muligheder for udvikling
  • har et stort personligt drive
  • kan bruge Office-pakken
  • kan arbejde aftener og weekender, tage på koloni, overnatning og deltage i kurser og personaledage

Hvad kan vi tilbyde dig?
Du bliver en del af en engageret personalegruppe i udvikling. Du vil opleve fleksible rammer og højt til loftet i den pædagogiske opgaveløsning, fælles faglig udvikling og individuel faglig sparring, tværfagligt samarbejde med fritidscenterets øvrige afdelinger og vores samarbejde med de omkringliggende skoler.

Du vil som ansat i vores klynge komme på kurser, deltage i faglige workshops, have indflydelse på din hverdag og aktiviteter, og du vil blive en del af en personalegruppe, som samarbejder på tværs. Som ansat i vores center kan du deltage i sommerfester, klyngefester og vores årlige julefrokost.

Ansættelsesvilkår
Stillingerne er på 30 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan starte hurtigst muligt eller pr. 1. november 2024. Arbejdstiden ligger primært i tidsrummet kl. 13.00-17.00, juniorklubvagter til kl. 20.00 og fredage starter dagen med personalemøder fra kl. 10.00.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principper for Ny Løn. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Kontakt evt. leder Henrik Laursen eller Katrine Kappel på 8256 3260, hvor du kan få mere information om stillingerne.

Sammen med din ansøgning beder vi dig uploade dit CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Søg via linket senest tirsdag den 8. oktober 2024

Søg jobbet
Område: Pædagogik

Ansøgningsfrist: 08.10.2024

Arbejdstid: Deltid - alt under 37 timer

Jobtype: Fastansættelse

Søg jobbet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2653643//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT