Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Konstruktør - / arkitektpraktikant til foråret 2025

Slots- og Kulturstyrelsen



Konstruktør - / arkitektpraktikant til foråret 2025

Slots- og Kulturstyrelsen søger

Vil du være en del af et stærkt og fagligt miljø, hvor du lærer selvstændigt at projektere og gennemføre restaureringsopgaver på slotte og kulturejendomme? Tænder du på at løfte kulturarven sikkert ind i fremtiden? Så læs videre her:

Slots- og Kulturstyrelsens Center for Slotte og Haver søger en praktikant til foråret 2025, som vil være tilknyttet afdelingens tegnestue og arbejde med vedligeholdelses- og mindre genopretningssager på Slots- og Kulturstyrelsens ejendomsportefølje.

Om stillingen som praktikant
Du vil komme til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor du skal være med til at gennemføre restaureringsprojekter på slotte og kulturbygninger. Du vil stifte kendskab til skitsering, tidsplanlægning, prissætning, udbud, og få erfaring med brugen af traditionelle håndværk og materialer, bygningssyn og vedligehold af fredede og bevaringsværdige bygninger.

Vi tilrettelægger sammen med dig et uddannelsesforløb, hvor du kommer til at stifte bekendtskab med:

  • Traditionelt kobberhåndværk, forudsætning for kobberlægning, samlingsmetoder, planlægning og projektering af tagudskiftning
  • 1-2 dage om styrelsens billedhuggerarbejder, så du får en forståelse for processen i rekonstruktion af dekorationselementer og skulpturer
  • 1-2 dage om stenhuggerarbejde så du får en forståelse for prioritering af sandstensudskiftninger, en forståelses for skadetyper og reparationsmetoder.
  • Traditionelle malingstyper som linoliemaling, limfarver mm.
  • Traditionelt murerhåndværk, murstens- og mørteltyper, kalkning, reparationsmetoder m.m.
  • Traditionelt tømrerhåndværk, valg af træsort, trækvalitet, samlingsmetode, reparationsmetoder m.m.
  • At arbejde ud fra en restaureringsholdning og kende til de bærende fredningsværdier som et fundament for vedligehold og genopretning.

Om dig:

  • Du er under uddannelse til bygningskonstruktør eller arkitekt.
  • Du har lyst til at tilegne dig restaureringskompetencer og erfaring med projektering på fredede eller bevaringsværdige ejendomme.
  • Evt. har en håndværkerbaggrund
  • Er god til at samarbejde og skabe gode relationer
  • Kan formidle og kommunikere korrekt og klart på dansk og engelsk

Du indgår som en del af Slots- og Kulturstyrelsens Center for Slotte og Haver, som er et center med ca. 130 medarbejdere, der drifter og vedligeholder en ejendomsportefølje på ca. 330.000 m² bygninger og 380 hektar haver. Enhedens opgaver består i at planlægge og lede projekter på Kulturministeriets fredede ejendomme - fra stort til småt - gennemføre forundersøgelser, udarbejde bygningssyn, vedligeholdelses­planer, udarbejde restaureringsprojekter og føre tilsyn på byggepladserne.

Praktikvilkår og ansøgning
Praktikken er med start primo januar 2025 og 4-5 måneder frem. Vi ser gensidig fleksibilitet som væsentligt for praktikstillingen.
Vi søger som udgangspunkt en praktikant, der kan stå til rådighed ca. 37 timer om ugen, og er forstående over for eventuelle krav stillet af dit uddannelsessted. Angiv venligst i ansøgningen, hvilke krav studieordningen på din uddannelse stiller for din praktik (periodens længde, antal timer, etc.). Der udbetales ikke løn i praktikperioden, og du er i hele perioden tilknyttet en fast vejleder.

Det er en betingelse for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes, og at du kan opretholde denne under ansættelsen.

Ansøgningen sendes via vores elektroniske ansøgningsmodul på www.slks.dk/om-styrelsen/job-og-karriere senest d. 31. oktober 2024. Du bliver guidet gennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen”. Du bedes vedhæfte ansøgning og CV (maksimalt én A4-side med motivation og én A4-side med CV). Samtaler vil blive afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jan Wulff på tlf. 33 92 62 28.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund til at søge.

Afdeling:
Hammerichsgade 14, København V

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Slots- og Kulturstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Slots- og Kulturstyrelsen

Hammerichsgade 14, 1611 København V

Slots- og Kulturstyrelsen yder faglig rådgivning til kulturministeren og bidrager til gennemførelse af regeringens målsætninger på kulturområdet. Styrelsen forvalter desuden statens slotte, haver og kulturejendomme.

Arbejdspladsen har lige nu 250 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 30 færdiguddannede samt 40 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2658326//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT