Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper med flair for Excel og interesse for forvaltningsret og skriftlig kommunikation, Backoffice Borgerservice

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Har du flair for at behandle data i Excel? Har du mod på at være med til at gøre en indsats overfor uberettigede udbetalinger eller manglende adresseregistreringer – og i den forbindelse løse en bred vifte af opgaver i tæt samarbejde med Kontrolteamets sagsbehandlere?
Kontrolteamets hovedopgave er at kontrollere, at ydelser til borgere er korrekte, hvis der er mistanke om snyd. Sociale ydelser kan f.eks. bestå af kontanthjælp, sygedagpenge, fleksjob, ulovlig udrejse i forbindelse med kontanthjælp og økonomisk friplads i forbindelse med proforma flytning.

Du bliver knyttet til Kontrolteamet, men du vil kunne få opgaver på tværs af Backoffice i Borgerservice. Backoffice består af ca. 80 medarbejdere fordelt på 5 afdelinger; heraf Kontrolteamet, Opkrævningen, Folkeregistret og Sygesikring, Drift & Økonomi samt Nævnssekretariatet. Som studentermedhjælper skal du være klar til at påtage dig forskellige typer af opgaver – Altså er det et studiejob, hvor du får lov til prøve meget forskelligt og varierede opgaver.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • indsamling, analyse og strukturering af oplysninger til afdækning af snyd med sociale ydelser
  • administrative opgaver i form af udsøgning i IT-systemer
  • undersøge og afdække fiktive adresseforhold og uberettiget modtagelse af diverse sociale ydelser m.m.
  • partshøringer og afgørelser
  • forebyggende indsats mod socialt bedrageri i samarbejde med boligforeninger

Derudover vil der være en række ad hoc-opgaver.

  • Dataanalyse med formål: Indsamling, analyse og strukturering af oplysninger til afdækning af snyd med sociale ydelser
  • Effektiv IT-brug: Administrative opgaver i form af udsøgning i IT-systemer
  • Opklaringsarbejde: Undersøgelse og afdækning af fiktive adresseforhold og uberettiget modtagelse af diverse sociale ydelser m.m.
  • Afgørende beslutninger: Partshøringer og afgørelser
  • Forebyggelse der virker: Forebyggende indsats mod socialt bedrageri i samarbejde med boligforeninger
  • Skriftlig kommunikation

Din profil:
Det forventes, at du er ansvarsbevidst, omhyggelig og detalje orienteret, og at du hurtigt kan tilegne dig viden på komplekse områder.
Vi forventer, at du:

  • Er på en relevant videregående uddannelse f.eks. stud. Cand. Merc., stud. Cand. Scient pol , stud. Cand. Jur.
    eller lignende uddannelse
  • Har gode karakterer og et højt fagligt niveau
  • Har gode samarbejdsevner og har et godt humør
  • Er fleksibel og arbejder effektivt
  • Er analytisk og en god kommunikator
  • Er proaktiv og god til at planlægge
  • Som person er ansvarsbevidst og selvstændig

Derfor skal du vælge os:

  • en spændende og alsidig arbejdsplads med et højt fagligt niveau
  • udfordrende arbejdsopgaver
  • en arbejdsplads som går i front og tænker nyt
  • et job med mange berøringsflader til borgere, myndigheder og virksomheder
  • et fagligt, åbent og uformelt miljø
  • et job med høj grad af selvstændighed
  • en arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne
  • en fleksibel arbejdsplads med flekstid

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Ca. 12-15 timer ugentligt efter aftale

Der er tale om en tidsbegrænset stilling.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Faglig leder, Chanette Lex Aagren på telefon 8713 4285

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 20. Oktober 2024

Vi forventer, at 1. samtale finder sted den 23. oktober 2024

Om os
I Kultur og Borgerservice tror vi på, at mangfoldighed blandt medarbejderne er en kæmpe ressource. Når medarbejderne er forskellige, er det med til at skabe en åben arbejdspladskultur, hvor vi udfordrer hinanden og prøver nye ideer af. Samtidig betyder mangfoldighed blandt medarbejderne, at vi bliver endnu bedre til at møde alle byens borgere.
Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Kontrolteamet

Ansøgningsfrist: 20 October 2024

Placering: Hack Kampmanns Plads 2, 8000, Aarhus C

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2659363//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT