Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Aktivitetskoordinator vikar søges

Dansk Blindesamfund



Vikar som aktivitetskoordinator
Ansøgningsfrist: 10. november 2024

Vi søger dig, det vil være med til at gøre en forskel for blinde og svagsynede.
Vil du være med til at styrke medlemstilbud, aktiviteter og indsatser både lokalt og nationalt? Så skynd dig at søge denne stilling som vikar for vores aktivitetskoordinator, der har fået mulighed for nye udfordringer indtil ultimo 2025.

Dansk Blindesamfund søger en dygtig og engageret vikar, som kan understøtte en række nye og eksisterende medlemstilbud. Som aktivitetskoordinator vil du blive en vigtig del af udviklingen og udførelsen af aktiviteter og tiltag for mennesker med synshandicap.

Om jobbet
Som aktivitetskoordinator vil du bl.a. skulle bistå kredse og hovedkontor med den praktiske planlægning af arrangementer og aktiviteter, ligesom du skal deltage i udviklingen af nye og anderledes initiativer målrettet mennesker med synshandicap. En vigtig del af jobbet er, at dele de gode erfaringer på tværs af landet, så flest mulig kan få glæde af aktiviteterne.

Dit arbejde vil også indeholde administrative elementer, f.eks. hjælp til ansøgninger, omtale på hjemmeside, Facebook sider, aktivitetsnyhedsbrev, SMS-tjeneste, Telefontjeneste, kontakt til nyhedsmedier med mere.

Dine opgaver
Aktivitetskoordinatorens primære opgave vil bestå i at koordinere lokale, regionale og landsdækkende aktiviteter for blinde og svagsynede fx i form af regionale og landsdækkende aktiviteter, etablering af netværk mv. Dette skal ske i samarbejde med vores kredse, kursusafdeling, hovedkontor og andre aktører.

Du vil få særdeles gode muligheder for selv at være med til at præge indhold og tilrettelæggelse af opgaver.

Du vil indgå i et team, hvor du vil arbejde tæt sammen med Gitte Micheelsen (vores anden aktivitetskoordinator) og Jannie Hammershøi (leder af Medlemsstrategi og Medlemsservice).

Om dig
Vi søger en person, der:

  • er ansvarsbevist og kan arbejde selvstændigt
  • har indgående kendskab til livet med et synshandicap
  • er udviklingsorienteret og strategisk tænkende
  • kan holde overblikket og have mange bolde i luften
  • er robust, opsøgende og udadvendt natur
  • er empatisk og har flair for at igangsætte og arrangere i samarbejde med andre
  • har relevant uddannelse og arbejdserfaring.

Vi tilbyder
Stillingen vil blive placeret i vores team for Medlemsservice sammen med dygtige og engagerede kollegaer. Vi er en attraktiv, rummelig og udviklende arbejdsplads, hvor vi passer godt på hinanden.

Arbejdsstedet vil være på vores kontor i Handicaporganisationernes hus, Blekinge Boulevard 2, lige ved Høje Taastrup Station. Indsatsen er landsdækkende, og du skal derfor være indstillet på en del rejseaktivitet.

Stillingen er på deltid 16-20 timer ugentligt.

Løn efter aftale.

Mere information
Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, så skriv til leder af medlemsstrategi og Medlemsservice Jannie Hammershøi på [email protected] eller ring på tlf. 23 40 92 10.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning og CV til [email protected] senest den 10. november 2024. Skriv aktivitetskoordinator i emnefeltet.

Forventet tiltrædelse 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dansk Blindesamfund



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dansk Blindesamfund

Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Dansk Blindesamfund er interesseorganisationen for mennesker med synshandicap. Sammen udfordrer vi blindhed.

Arbejdspladsen har lige nu 16 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de ingen færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2660671//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT