Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Kildegården Børnehus

Odense Kommune



Kan du skabe retning, og kan du begejstres? Så har vi jobbet til dig i Kildegårdens børnehave. Leg skaber magi! Vil du lege med?

Vi søger en pædagog på 34 timer til vores børnehave i Kildegården Børnehus, Børneinstitution HCA-Seden-Agedrup.

Hvorfor arbejde i Kildegården?
Vi har et fantastisk hus i lækre omgivelser i udkanten af Vollsmose. Huset består af en yderst kompetent og engageret personalegruppe.

Kildegården består af 33 vuggestuebørn fordelt på tre grupper. Derudover er vi 66 børnehavebørn fordelt på tre grupper. Vi er et aldersopdelt hus. Alle de yngste børn er i Kildegården, og det sidste år i børnehaven ”flyver” de ældste børn til Månen, der er beliggende på den anden side af vejen, i børnebyen.

Leg skaber magi! – Vil du lege med?
Vi har modet til dels at organisere og deltage i børnenes leg. Vi ser leg, udvikling, læring og dannelse gå hånd i hånd. Via vores bevidste positioneringer skaber vi retning og rammer og inddrager børnenes perspektiver og ideer.

Hvad siger medarbejderne om at arbejde i Kildegården:

  • Her bliver vi fagligt udfordret
  • Her er god stemning
  • Her har vi medindflydelse
  • Her er inspirerende kollegaer
  • Her er gode fysiske rammer med fokus på æstetik
  • Her er tid til nærvær og fordybelse med børnene
  • Her er livsglade børn og forældre

Om dig
Vi har følgende forventninger til dig:

  • At du er uddannet pædagog og målretter din ansøgning til vores børnehus
  • At du kan lede børnefællesskaber samt skabe retning for børnenes trivsel, læring og udvikling
  • At du kan lege og se værdien i at lege
  • At du er optaget af at skabe læring i rutinerne
  • At du er tydelig og anerkendende i din pædagogiske tilgang overfor børnegruppen og forældrene
  • At du har gode samarbejdsevner og kan reflektere over egen såvel som dine kollegaers praksis
  • At du har let til smil og kan begejstres

Vi tilbyder

  • Medinddragelse i forhold til organisering og planlægning af læringsmiljøet
  • Et udeområde med stor mulighed for, at lave pædagogiske aktiviteter
  • Et børnehus, hvor vi i personalegruppen tilstræber et højt fagligt niveau at reflektere og debattere ud fra
  • En masse skønne børn, der er vilde med at komme i børnehuset hver dag.
  • En arbejdsplads, hvor vi har let til smil og gerne laver sjov

Om os
Vi er en del af børneinstitutionen, HCA-Seden-Agedrup. Vi består af 9 børnehuse: Atlantis, Bøgelund, Fjordager, Fridasholm, Hvenekilden, Pilebækken, Evigglad, Seden og Kildegården.

Vi har særligt fokus på: Nytænkning, optimisme og et inspirerende udviklingsmiljø for alle.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere?
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til daglig pædagogisk leder Sussie Nielsen på 20 37 89 79 eller på mail [email protected]

Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 21. oktober 2024. Ansættelsessamtalen i Børneinstitutionen HCA-Seden-Agedrup foregår af to omgange.

I første samtale er der indlagt et praktisk element, hvor du vil blive inviteret til at igangsætte og gennemføre en leg med en lille gruppe børn. Fornemmer vi, at du efter første samtale, matcher vores stillingsopslag, vil du blive indkaldt til yderligere en uddybende samtale.

Den praktiske ”samtale” vil foregå i Kildegården Børnehus i uge 43. Anden samtalerunde foregår på Ejby Kirkevej 15, 5220 Odense SØ, den 29. oktober 2024.

Inspireres og motiveres du ved ovenstående så har du nu muligheden for at komme med på vores hold i Børneinstitution HCA-Seden-Agedrup.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
21. oktober 2024

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Kontaktperson:
Sussie Nielsen

Tlf. nr.:
20 37 89 79

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2663163//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT