Studiejob: Marketing- og salgsassistent
Cand
Vores spændende samarbejdspartner i Odense søger nu en studerende til deres salg- og marketingteam. Har du interesse for marketing, salg og IT? Er du struktureret og har du gåpåmod? Så er dette jobbet for dig!
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Er du en struktureret og proaktiv studerende med interesse for IT, marketing og salg? Vores samarbejdspartner, en virksomhed i Odense, søger lige nu en studentermedhjælper til at støtte forskellige afdelinger i forretningen, herunder administration, marketing og salg. Her får du en unik mulighed for at omsætte din teoretiske viden til praksis og få værdifuld indsigt i IT-branchen. Det er et alsidigt studiejob, hvor du vil arbejde med flere områder.
- Du vil komme til at hjælpe med administrative opgaver. Det kan eksempelvis være opdatering af serviceaftaler og vareregistrering.
- Du skal bidrage til content produktion til virksomhedens SoMe-kanaler som LinkedIn. Du vil komme til at arbejde med nyhedsbreve, planlægning af kampagner og herudover skal du bidrage til at analysere på virksomhedens marketinginitiativer og resultaterne heraf.
- I salgsafdelingen vil du skulle hjælpe med at sælge virksomhedens events og tilbud, du skal herefter foretage opfølgning og evaluering med deltagerne ved disse events, hjælpe med at udarbejde tilbud m.m.
Virksomheden
Vores samarbejdspartner er en IT-virksomhed baseret i Odense, der specialiserer sig i IT-infrastruktur og IT-sikkerhed. De arbejder med løsninger, der sikrer optimal drift og sikkerhed for deres kunders IT-systemer. Du vil blive en del af et dedikeret team og få erfaring med både de kommercielle og tekniske aspekter af IT-branchen. Som studentermedhjælper kommer du til at arbejde tæt sammen med virksomhedens salgsdirektør og marketingansvarlige.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: