Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Bliv en del af Graduate Programmet hos Finance Transformation i Deloittes praksis for consulting

Deloitte



Firmabeskrivelse
Er du interesseret i at arbejde i en spændende og udfordrende konsulentrolle, hvor du kan udvikle dine kompetencer indenfor økonomi, regnskab og analyse? Vi søger nye kolleger, der deler vores passion for at optimere økonomiprocesser, udføre dataanalyse og levere værdifuld rådgivning til vores kunder. Uanset om du kommer direkte fra studiet, eller har 1-2 års erfaring fra den private sektor, en offentlig institution eller noget helt tredje, er dette din mulighed for at blive en del af vores dedikerede team, der prioriterer samarbejde, forskellighed og nysgerrighed højt.

Stillingsbeskrivelse
Finance Transformation er en del af Deloittes konsulentpraksis og består af 350 engagerede konsulenter, der arbejder med alle aspekter af økonomiområdet. Vi arbejder tæt sammen med vores kunder for at rådgive, transformere, optimere, drive og forme fremtidens økonomifunktioner. Vi har både private og offentlige samt nationale og internationale kunder på tværs af forskellige brancher og størrelser, og vi arbejder med størstedelen af C25-virksomhederne og af de offentlige institutioner.

I rollen som konsulent vil du fra første arbejdsdag indgå i et samarbejde med vores kunder om at udvikle deres finansfunktion. Du vil arbejde tæt sammen med erfarne kolleger, som vil bidrage med erfaring og læring i opgaveløsningen. Det er vigtigt for os at du har mulighed for at forme din hverdag, og vi prioriterer at matche dig med de rette opgaver, baseret på dine kompetencer og præferencer.

Din mulighed for at arbejde med spændende opgaver
Som konsulent vil du opleve en varierende arbejdsdag med et bredt spektrum af opgaver. Baseret på kundens behov og dine erfaringer og kompetencer, kunne typiske opgaver og projekter indebære:

  • Assistance og rådgivning i kundens økonomifunktion
  • Økonomiske strategi- og effektiviseringsanalyser
  • Kortlægning og optimering af økonomi- og regnskabsprocesser
  • M&A readiness og post-merger integration
  • KPI- og ledelsesrapportering ved brug af fx Power BI og Tableau
  • Dataanalyse og bearbejdning i Excel, VBA, Python eller lignende
  • Revidering og udvikling af styringsmodeller indenfor fx bæredygtighed eller workforce planning
  • Transformation af økonomifunktionen og udvikling af finansstrategier
  • Systemunderstøttelse af finansprocesser, herunder ERP, Forecasting og Treasury

Hvad kan Finance Transformation tilbyde dig?
I Deloitte er læring og udvikling en af vores højeste prioriteter. Du vil blive tildelt en Talent Manager som din nærmeste leder, der vil støtte og vejlede dig i din personlige og faglige udvikling. Din Talent Manager vil supportere dig i at sætte rammerne for din hverdag og sikre, at denne kan gå op med dit privatliv og dine karrieremål. Ingen karriereveje hos Deloitte er ens, og vi vil gøre vores for, at du får muligheden for at forme din egen vej.

Som en del af Graduate forløbet vil du deltage i et internt uddannelsesprogram, der tager udgangspunkt i din erfaring og kompetencer. Du vil blive uddannet og trænet i de væsentligste egenskaber, du skal bruge i rollen som konsulent og mere specifikt opbygge viden og kompetencer inden for regnskabs- og økonomidiscipliner.

Det sociale aspekt er dybt forankret i vores kultur. I Finance Transformation vil du derfor have mulighed for at opbygge stærke relationer med andre Graduates og kolleger på tværs af alle niveauer, både på det faglige og sociale plan, gennem afdelingsarrangementer. Deloittes consulting praksis arrangerer desuden et bredt udvalg af sociale aktiviteter, hvor kolleger med lignende interesser kan deltage i begivenheder såsom madoplevelser, sportsaktiviteter, brætspil og koncerter i uformelle rammer.

Kvalifikationer
Er det dig vi leder efter?
Vi søger kandidater, der brænder for at hjælpe vores kunder med at forbedre deres økonomiområde. Din uddannelsesretning er ikke det vigtigste – det er dit mindset. Du er analytisk stærk, du er villig til at lære og besidder stærke sociale kompetencer.

Vi ser nedenstående kvalifikationer som et godt fundament, men interessen og nysgerrigheden er det vigtigste. Vi ser gerne at du har:

  • Stærke akademiske resultater på både din bachelor- og kandidatgrad
  • En interesse for finans og alle aspekter under CFO'ens ansvarsområder
  • En oprigtig interesse i at arbejde som konsulent
  • Evnen til at kommunikere klart og effektivt både mundtligt og skriftligt
  • En villighed til at lære, udvikle sig og gøre en forskel for både kunder og kolleger
  • Haft et relevant studiejob

Vi tror på, at forskellige baggrunde og erfaringer bidrager til vores team og gør os stærkere. Kommer du med en lyst til at lære og udvikle dig i et ambitiøst og udfordrende miljø, så er du meget vel den person vi søger. Kom med dit perspektiv på, hvad du kan bidrage med – så lytter vi gerne.

Yderligere oplysninger
Klik på ansøgningsknappen ovenfor, hvis du er klar til at blive en del af vores team. Send en motiveret ansøgning, CV og karakterudskrift fra din senest færdiggjorte uddannelse samt andre relevante dokumenter. Vi behandler ansøgninger og afholder samtaler løbende og anbefaler derfor, at du ansøger hurtigst muligt. Vi arbejder både fra København og Århus, hvorfor stillingen kan besættes fra begge lokationer.

Startdato: 01.09.2025

Du er meget velkommen til at kontakte Camilla Rønholt på tlf. 27 28 58 54 eller Christian Klint på tlf. 42 60 20 40, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Vi ser frem til at høre fra dig!

In Deloitte, you will find passionate, caring people who are curious by nature and striving to evolve. We value our different skills, perspectives and experiences and foster an environment where innovative powers thrive. To us, success is the feeling that the work we are doing will outlast us. The impact we make is not about what we achieve as individuals, but how we enable those around us to be their very best. From professional development to leadership opportunities, we empower our people to be extraordinary by playing to their strengths – because that is how we can make a difference.

Lokation:
Weidekampsgade 6 2300 København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Deloitte



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.09.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Deloitte

Weidekampsgade 6, 0900 København C

Deloitte er Danmarks og verdens største revisions- og rådgivningshus. Vi betjener et bredt udsnit af Danmarks erhvervsliv og skræddersyr løsninger på tværs af fagområder lokalt og globalt.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2663934//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT