Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Pædagogisk medarbejder til Staby Skole og SFO

Holstebro Kommune



Børn og Unge

Staby Skole og Børnehuset Lærkereden søger en pædagog, pædagogiskassistent eller pædagogmedhjælper med start 1. januar 2025 til skole og SFO.

Vi søger en pædagogisk medarbejder til 34 timer pr. uge. Timerne vil som udgangspunkt være fordelt med ca. 24 timer i skolen og 10 timer i SFO. Staby Skole er en landsbyordning med ca. 90 elever fra 0.-7. klasse og ca. 30 børn i SFO. Skolen har fælles ledelse med SFO og børnehaven i Lærkereden.
Vi søger en pædagogisk medarbejder, der

  • er initiativrig og kan sætte aktiviteter i gang i både SFO og undervisning
  • er parat til at indgå i et tæt samarbejde omkring det enkelte barns trivsel og læring
  • der er god til at skabe positive relationer til elever, forældre, kolleger og ledelse
  • arbejder ud fra en anerkendende tilgang med fokus på ressourcerne
  • er klar og tydelig i rammesætning, og som udviser glæde og empati i arbejdet med børnene.
  • værdsætter et tæt og konstruktivt samarbejde med forældrene
  • kan arbejde selvstændigt, men også indgå i diverse tværfaglige teams
  • har lyst til at udvikle inklusion i samarbejde med dine kolleger
  • ideelt brænder for bevægelse, udeliv og musik

Vi tilbyder
Vi tilbyder en skole og SFO med dygtige og engagerede medarbejdere, hvor vi støtter og hjælper hinanden med at alle lykkedes med opgaven. Du bliver en del af stærkt professionelt fællesskab, hvor vi vægter trygge overgange mellem børnehave, SFO og skole. Du vil primært indgå i et stærkt og professionelt team i indskolingen.

Staby Skole og Børnehuset Lærkereden er kendetegnet ved have en lokal forankring i et aktivt og interesseret lokalsamfund, en høj faglighed blandt relations kompetente medarbejdere, og en inkluderende tilgang til alle børn
Vi er en landsbyordning med børnehave, SFO og skole samlet på samme matrikel midt i Staby. Vi har derfor gode muligheder for at give børnene trygge overgange mellem afdelingerne.
Din profil

  • Du er fagligt velfunderet, visionær og har lyst og engagement til at blive en vigtig brik i et SFO - og indskolingsteam (primært) med tæt samarbejde omkring børnene.
  • Du er stærk i relationskompetencer og klasserumsledelse, og har desuden lyst til at arbejde på en skole, hvor teamsamarbejde, faglighed og fællesskab danner rammen om et professionelt og godt arbejdsmiljø.
  • Du har naturligt en interesse for bevægelse/idræt, gerne kombineret med lyst til udeliv eller musik.

Det forventes ikke at ansøgere kan opfylde alle kriterier i stillingsopslaget.
Om os
Staby Skole og Børnehuset Lærkereden er en landsbyordning, der ligger i et naturskønt område tæt ved skov, mark, fjord og hav. Vi dækker kommunes største skoledistrikt fra Madum i øst til Thorsminde i vest.

Vi har skønne udearealer med boldbaner og legeplads. Vi værner om de gode kulturer og traditioner såsom Staby marked, skolefest, tur til Bornholm, men holder også af nytænkning.
Vi har et syn på elever, hvor vi agerer med ansvar, omsorg og respekt, som vi praktiserer gennem PALS i skolen og DUÅ i Børnehuset Lærkereden

Vi søger en medarbejder med stærke personlige og faglige kompetencer samt erfaringer, som for os er lige så vigtige som uddannelsesbaggrund.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfrist
Fredag 25. oktober kl. 12.00.
Samtaler afholdes den 28. oktober fra kl. 16.00.
Har du spørgsmål
Du kan kontakte skoleleder Nikolaj Sunesen på telefon 20 61 37 14 eller viceleder/SFO-leder Bjarke Kamp From på telefon 20 75 02 49. Vi viser gerne vores skole og SFO frem.

Deadline for ansøgning
25. oktober 2024 12:00

Medarbejder i Holstebro Kommune
Vi arbejder for, at alle 5.500 ansatte i Holstebro Kommune oplever trivsel og faglig udvikling. Se mere om kommunens værdier, og hvordan det er at være ansat i organisationen på holstebro.dk/arbejdsliv.

Holstebro er en langstrakt kommune med knap 59.000 indbyggere mellem Vesterhavet og Limfjorden og er Nordvestjyllands kraftcenter for kultur, handel, uddannelse og erhverv.

I Holstebro Kommune har vi Kulturen til forskel. Vi bruger kultur som drivkraft for vækst og udvikling - og til at bygge bro til hinanden. Se mere på flyttilholstebro.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Holstebro Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Holstebro Kommune

Kirkestræde 11, 7500 Holstebro

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2667799//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT