Studiepraktikant til HR Learning and Development
STARK GROUP
Leder du efter et spændende job, hvor dine evner inden for HR kan udfolde sig? Er du interesseret i at være en del af et mangfoldigt og initiativrigt HR-team? Er du administrativ dygtig, proces- og udviklingsorienteret og drømmer du om at arbejde med at gøre en forskel for STARKs ledere og medarbejdere – så har vi drømmepraktikken til dig.
I HR Learning og Development søger vi lige nu en engageret kollega, der ønsker at være med til at forme sin egen og STARKs fremtid som landets førende distributør af byggematerialer.
Din rolle som Studiepraktikant i STARK
Du bliver en del af STARK HR i STARK Huset på Skanderborgvej 277 i Viby J, Aarhus. STARK Huset er STARKs hovedkontor, som beskæftiger ca. 200 medarbejdere. I STARK Huset arbejder koncernfunktioner (indenfor finans, marketing, IT, sourcing, legal, HR, m.fl.) på at støtte vores mange salgs- og logistikafdelinger, så vi sammen kan fastholde og udbygge STARKs position som markedsleder.
Som STARKs nye studiepraktikant vil du få en vigtig rolle i at afvikle udviklingsinitiativer i samarbejde med resten af teamet.
Opgaverne vil være mange, men et udsnit kan være:
- Bidrage til at planlægge trænings- og uddannelsesaktiviteter
- Være ansvarlig for at koordinere og afvikle trænings- og udviklingsaktiviteter
- Administrere HR data relateret til træning og uddannelse
- Gennemføre evalueringer af gennemførte uddannelsesforløb
- Bidrage til udvikling af STARKs e-læringsplatform
Vi sørger selvfølgelig for grundig oplæring, så du kan yde dit bedste og vokse i din rolle i STARK.
Vores nye kollega
Du vil blive en del af at sikre, at vi efterlever vores værdier. Det betyder, at vi udviser ordentlighed, passion og stolthed overfor vores kunder, samarbejdspartnere, leverandører og kollegaer i det daglige arbejde.
For at trives i denne rolle er det vigtigt, at du tager ejerskab over dine opgaver og lægger vægt på det gode samarbejde. Du er handlingsorienteret, sikrer opfølgning på aftalte initiativer og har gode kommunikative evner. Derudover har du sans for detaljer og for at arbejde forretningsvendt. Det er en forudsætning at du arbejder struktureret, effektivt og koncentreret. Du får en bred kontaktflade i organisationen og vil skulle være klar til at hjælpe hvor der er behov.
En del af STARK holdet
Hos STARK mener vi, at forskellighed er værdifuldt og er af den overbevisning, at hvert enkelt medarbejders bidrag er essentielt for virksomhedens fortsatte udvikling. Derfor er vi også stolte af, at vi kan måle stor arbejdsglæde og loyalitet blandt vores medarbejdere, hvilket vi også håber, at du vil opleve som vores nye kollega. Udover gode arbejdsforhold tilbyder vi personalepolitikker og vilkår, der tilgodeser dig som medarbejder i tråd med STARKs værdi om ordentlighed.
Skal du med på STARK holdet?
Så send os en kort beskrivelse af hvorfor du skal være en del af holdet, samt dit CV via linket. Vi inviterer til samtaler løbende og afslutter processen, når vi har fundet den rette kandidat.
Vi leder efter en praktikant til forårssemestret 2025. Praktikperioden starter forventeligt omkring 1. februar 2025, og varer mellem 4-5 måneder. Praktikken tilrettelægges så du kan opfylde de forpligtelser, som du har på dit studie.
Praktikstillingen er ulønnet, men du tildeles et tillæg som erkendtlighed for din indsats. Du får desuden gratis frokostordning samt IT-udstyr til din rådighed.
Har du spørgsmål stillingen, eller er du nysgerrig på at vide mere om STARK som din kommende praktikplads, er du velkommen til at kontakte HR Learning and Development Manager, Rikke Graae på tlf. +45 22 90 88 33.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
___________________________________________________
Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 19.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Location: STARK-Huset
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: