Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Ensomhed og sociale relationer: Praktikant til analyseopgaver og dataindsamling blandt ældre

Region Midtjylland



Interesserer du dig for ensomhed/sociale relationers betydning for sundhed? Vil du prøve kræfter med at udvikle og evaluere interventioner samt tage del i indsamling, oparbejdning og analyse af kvalitative og kvantitative data? Kan du tale med mennesker og skabe en god og tryg relation med ældre? Så er du måske vores praktikant.

Du vil blive tilknyttet forskningsgruppen ”Loneliness in Public Health”, som er en del af programmet ”Befolkningsundersøgelser”, som du også bliver en del af. Vores team arbejder med interventionsforskning, epidemiologi, reviews og kvalitativ forskning omkring årsager til og konsekvenser af ensomhed samt indsatser, der forebygger eller reducerer ensomhed. Du får mulighed for at medvirke i alle faser af forskellige projekter fra dataindsamling, analyse og afrapportering. Vores målgrupper spænder fra sårbare unge, gravide og nye mødre, voksne og ældre. Vi arbejder med både individrettede og systembaserede indsatser. En af dine opgaver bliver at varetage dataindsamling pr. telefon blandt ældre samt hjælpe med at koordinere et team af dataindsamlere (svarende til ca. ¼ af din praktiktid i gennemsnit).

Som praktikant i vores team bliver du en del af et dynamisk og tværfagligt arbejdsmiljø med et godt kollegialt fællesskab og en uformel omgangstone.

Vi forventer

  • At du er i gang med en sundhedsfaglig eller samfundsfaglig kandidatuddannelse.
  • At du har kendskab til brugen af statistikprogrammet STATA og har lyst til at bruge det.
  • At du har lyst til samtalen med ældre over telefon.
  • At du er i stand til at løse opgaver selvstændigt.
  • At du har kendskab til evalueringsmetoder og komplekse interventioner i folkesundhed.

Vi ser det som en fordel, at du har erfaring med frivilligt forenings- eller socialt arbejde og erfaring med kontakt med ældre.

I forhold til vores tilrettelæggelse af opgaver, beder vi dig angive, om du har en særlig interesse i forskning og videnskabelig formidling på engelsk, om du har skrevet speciale, og om du har særlige metoder (kvantitativ/kvalitativ), du ønsker at arbejde primært med.

Vi tilbyder
Hos DEFACTUM tilbyder vi et praktikforløb under ordnede forhold og i et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet. Du vil få tilknyttet en fast praktikvejleder, der giver dig sparring og feedback gennem hele din praktiktid.

Både praktikperioden og det ugentlige timeantal kan tilrettelægges individuelt, så det passer til din studieordning, og vi er fleksible i forhold til sideløbende studier og fritidsjobs.

Vi lægger vægt på samspillet mellem praktikken og dit studie, og flere af vores tidligere praktikanter har efterfølgende fortsat samarbejdet med os, fx som studentermedhjælpere eller i forbindelse med specialeskrivning.

Læs mere om at være praktikant i DEFACTUM på vores hjemmeside: Praktikant i DEFACTUM - DEFACTUM - Social, sundhed og arbejdsmarked

Sådan søger du
Vedhæft ansøgning, CV og eksamensudskrift.

Angiv gerne i din ansøgning, hvilke forhold der gør sig gældende for din praktik, fx ECTS-point, timeantal og praktikperiode jævnfør din studieordning.

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at tage praktikopslaget ned, når vi har fundet den rette kandidat.

Om DEFACTUM
DEFACTUM er et forsknings- og konsulenthus under Region Midtjylland. Vi arbejder for at forbedre den offentlige velfærdssektors ydelser og samspil ved at udvikle ny, anvendelsesorienteret viden og individuelt tilpassede indsatser – til gavn for borgerne.

Vores projekter spænder bredt og omfatter befolkningsundersøgelser, interventionsforskning, kvalitetsudvikling, borger- og patientinvolvering, rehabiliteringsforskning, sundhedsøkonomiske analyser samt systemudvikling og anden dataunderstøttelse.

Du kan læse om DEFACTUM på: DEFACTUM - Social, sundhed og arbejdsmarked

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Forskning i Folkesundhed OPA

Ansøgningsfrist: 30 November 2024

Placering: Olof Palmes Alle 15, 8200, Aarhus N

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2668450//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT