Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en kollega til moderne forskningsbiblioteksdrift, læring og kommunikation ved Syddansk Universitetsbibliotek i Sønderborg

Syddansk Universitet (SDU)



Syddansk Universitetsbibliotek i Sønderborg søger ny kollega.

Vi har et rigtig spændende job til den rette kandidat med opgaver indenfor forskerservice, undervisning og vejledning. Du vil komme til at arbejde sammen med kolleger fra hele SDU i hele Syddanmark, men din dagligdag vil være i Sønderborg.

På Syddansk Universitetsbibliotek arbejder vi opsøgende og helhedsoriente­ret. Vi betjener forskere, under­visere, studerende, virksomheder og den brede offentlighed. Du får derfor mulighed for at arbejde i et alsidigt, spændende og internationalt udviklings­oriente­ret miljø.

Arbejdsområder:
Du skal servicere tre faglige hovedområder (Det Tekniske, Det Humanistiske og Det Samfundsvidenskabelige fakultet) med bl.a. undervisning og vejledning af forskere, undervisere og studerende mht. informationsressourcer, informationskompetencer, samt formidling af biblioteksressourcer og -tjenester, inklusive forskerservices m.v.

Derudover forventes det, at du vil indgå i bibliotekets andre daglige driftsopgaver.

Din rolle vil være:

  • at fungere som bindeled mellem biblioteket og alle dets brugere.
  • at indgå i undervisningen på en række af bibliotekets undervisningsforløb, f.eks. ved brug af faglige databaser, referencehåndtering mm.
  • at udvikle og afholde kurser i samarbejde med de enkelte uddannelser, fx pop up forløb.
  • at vejlede forskere vedrørende forskningspublicering og Open Science (efter grundig oplæring).
  • at planlægge og gennemføre internationale arrangementer og events for studerende og ansatte i samarbejde med andre campusenheder.
  • at formidle bibliotekets services og arrangementer.
  • at deltage i ad hoc biblioteksrelateret projektarbejde.
  • Og såfremt du er kvalificeret: at bedrive forskning, der kan tjene til at udbygge bibliotekets services.

Om dig og dine personlige egenskaber:

  • Du har en relevant uddannelse som bibliotekar DB, cand.scient.bibl. eller anden akademisk universitetsuddannelse – du må gerne være nyuddannet. Kommer du med en anden faglig baggrund, forventer vi at du vil være interesseret i at blive opkvalificeret biblioteksfagligt.
  • Du har lyst og evne til at undervise, vejlede og formidle.
  • Du har mod på at arbejde med nye fagområder.
  • Du er klar på alsidige opgaver og til at favne bredden i biblioteksfaglighederne.
  • Du har gode sprogkundskaber (min. dansk og engelsk).
  • Du har gode IT-kundskaber.
  • Vi vil også rigtig gerne have en glad kollega, der har lyst til at bidrage positivt til vores team, i en undertiden hektisk dagligdag.

Du er et engageret menneske og er nysgerrig af natur. Desuden er du omgængelig, initiativrig og indstillet på at kommunikere bredt. Du har ikke nødvendigvis flere års arbejdserfaring med dig, men du har praktisk sans, kan lide at undervise samt formidle. Vi forventer ikke, at du har et stort forhåndskendskab til forskningsbiblioteksverdenen, men vi forventer, at du er villig til at lære. Og sidst men ikke mindst, så betyder det lige så meget for dig, som for dine kolleger, at bevare et fantastisk arbejdsmiljø.

Følgende kvalifikationer er en fordel:

  • Kompetencer / erfaring / uddannelse inden for de samfundsfaglige, humanistiske eller tekniske områder.
  • Kendskab til informationssøgning og informationsteknologiske redskaber.
  • Erfaring med forskningspublicering og akademisk litteratursøgning.
  • Erfaring med samarbejde med forskere og undervisere.
  • Erfaring med internationalt samarbejde.
  • Praktisk erfaring med formidling og undervisning, eller erfaring fra et fag-, forsknings- eller uddannelsesbibliotek.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker som bibliotekar, informationsspecialist eller forskningsbibliotekar efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og AC, samt forhandling efter principperne i Ny Løn. Stillingen er på 30 timer om ugen. Ansøgere skal være indstillet på at deltage i den vagtordning, der sikrer bemanding i åbningstiden.

Vi lægger stor vægt på en fornuftig balance mellem arbejdsliv og fritid samt mulighed for fleksibel arbejdstid og at arbejde online osv.

Du får dit daglige virke på universitetsbiblioteket, der servicerer hele Syddansk Universitet. Tjenestestedet er SDUB Sønderborg, men der må påregnes rejseaktivitet til alle universitetets campusbyer.

Flere oplysninger
Syddansk Universitetsbibliotek er et offentligt videnskabeligt bibliotek med hovedopgave at betjene Syddansk Universitet. Biblioteket har 110 medarbejdere fordelt på betjeningssteder i Esbjerg, Kolding, Odense, Slagelse, Sønderborg og København.

Biblioteket er en del af Fællesområdet, som består af alle de administrative og servicerende enheder, der understøtter de faglige miljøer på Syddansk Universitet.

Læs mere om biblioteket på www.sdu.dk og https://www.sdu.dk/da/bibliotek/om-biblioteket/job-og-karriere.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingsleder Najmeh Shaghaei, via e-mail: [email protected].

Forventet tiltrædelse: d.1. januar 2025

Ansøgningsfristen er d. 5. november 2024 kl. 23.59.59.

Samtaler forventes at foregå umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Sønderborg, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2668542//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT