Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studiejob i Supply Chain-funktionen hos Limagrain A/S

Human Talent



Søger du et studiejob i en international virksomhed, hvor du kan omsætte din teoretiske viden inden for supply-chain til praksis og få værdifuld erfaring? Den mulighed kan vi tilbyde dig hos Limagrain A/S og mere til.

Sammen med vores anden studentermedhjælper Jakob, kommer du til at arbejde intensivt med supply-chain-opgaver og vil indgå som del af vores logistik-team. Sideløbende vil du arbejde med de mere udviklingsorienterede opgaver, efterhånden som du får erfaring med både opgaverne og virksomheden.

Vi anvender SAP, og du får derfor stor erfaring med dette system. Samtidig får en solid erfaring med databehandling i Excel i forbindelse med rapporteringen til ledelsen og andre selskaber inden for koncernen.

Hvad kommer du til at arbejde med?
Du vil som det første blive introduceret til vores supply-chain set-up med fokus på planlægning, koordination og opfølgning. Denne introduktion er nøglen til at kunne vedligeholde og udvikle vores salg- og leverings- rapporter – en opgave, som du vil blive en aktiv del af. Et indgående kendskab til forretningsprocesserne i supply-chain er samtidig forudsætningen for at kunne bidrage til integrationsarbejdet med vores øvrige processer.

Virksomheden overgik i foråret 2022 til SAP, og vi arbejder løbende med at integrere SAP med vores øvrige interne systemer og i relation til vores logistikpartner og kunder. For indeværende undersøger vi mulighederne for at optimere indsamlingen af salgsdata fra vores kunder samt at levere vores produkter direkte til slutkunderne.

Derudover foretager vi en del databehandling i Excel, hvor data trækkes fra SAP eller andre systemer som input til videre behandling i andre templates til rapportering generelt. Du vil få ansvaret for forskellige databehandlingsopgaver og bidrager aktivt til at udvikle/videreudvikle vores templates.

Hvem er du?
Du har en naturlig interesse og forståelse for databehandling, forretningsprocesser, supply-chain samt vigtigheden af, at dette områder fungerer optimalt selv i pressede situationer. Du ønsker at udvikle dig fagligt og personlig, og vi vil gøre alt for, at du bliver en succes.

Vi forestiller os, at du er påbegyndt det sidste år på din bachelor eller lige er startet på din master inden for Cand. Merc. eller lignende. Du er detalje-orienteret og har blik for sammenhængen mellem de enkelte elementer i den samlede forsyningskæde, men forstår samtidig at gøre en opgave færdig, så kunden er tilfreds og får lyst til at lægge mere forretning hos os.

Du kan kommunikere både internt og eksternt og behersker såvel dansk som engelsk.

Hvad tilbyder Limagrain?
Vi forestiller os, at du arbejder 10-15 timer ugentligt, hvor vi naturligvis tager hensyn til dine eksamener og andre studieaktiviteter. Du har mulighed for at få flere timer i ferieperioder.

Du får mulighed for at arbejde i international koncern, hvor det er lige så naturligt at kontakte en kollega i Clermont-Ferrand (Frankrig) eller i Rielland (Holland) som kollegaen overfor. Du får således et indgående kendskab til den kompleksitet og arbejdsmåde, som kendetegner store internationale virksomheder, og lærer at begå i andre kulturer.

Du tør udfordre os og vores hidtidige måde at løse opgaverne på, idet du anvender din teoretiske ballast.

Vi har i dag en studentermedhjælper, som bliver din kollega. Vores team består af i alt 11 medarbejdere, hvoraf flere bor i Århus-området.

Vi har kontor i Landbrugets Hus i Horsens med gode faciliteter og kantineordning. Der er gode parkeringsforhold og kontoret er tæt på offentlig transport.

Hvem er Limagrain A/S?
Limagrain A/S er et dansk selskab under Limagrain Europe, som er den 4. største producent af frø på verdensplan. Limagrain er et fransk andelsselskab med næsten 10.000 medarbejdere i 57 forskellige lande og mere end 50 års erfaring. Limagrain A/S servicerer det skandinaviske marked og de baltiske lande med stærke frøsorter inden for majs, raps og korn.

Sådan søger du stillingen:

Vi glæder os til at modtage dit ansøgningsmateriale via nedenstående link. Sidste ansøgningsfrist er den 16. november, men vent ikke med at søge, da vi løbende inviterer kvalificerede kandidater til samtale.

Interesseret i at høre mere?

Du er meget velkommen til at kontakte rekrutteringspartner Trine Sangill fra Human Talent ApS på 2990 0025 eller CFO Niels Larsen fra Limagrain A/S på 2099 1961, hvis du har spørgsmål til stillingen.

Ansøgningsfrist:
13. november 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Human Talent



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Human Talent

Nordre Strandvej 97,, 8240 Risskov

Human Talent samarbejder med private og offentlige virksomheder indenfor HR-området. Samarbejdet med vores kunder og tilknyttede konsulenter kendetegnes ved nære og langvarige relationer, hvor mange går helt tilbage til virksomhedens start i 2007.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2669817//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT