Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studiepraktikant til vores internationale arbejde

Foreningen Globalnyt



Job: Studiepraktikant til vores internationale arbejde
Drømmer du om at arbejde med klimatilpasning i Østafrika? Så er du måske vores nye studiepraktikant.
Sted: Aarhus.
Ansøgningsfrist: 11. november 2024 kl. 12.00

Du bliver en del af vores internationale team, som i samarbejde med lokale civilsamfundsorganisationer arbejder med borgerdeltagelse og klimatilpasning blandt småbønder i Kenya, Tanzania og Mozambique. Vores internationale arbejde er bl.a. finansieret af CISU med en projektprogrambevilling for 2024-2027.

Opgaverne i praktikperioden vil bl.a. være koncentreret omkring monitorering, analyse samt rapportering til donor af de fremskridt vores projekter gør. Dine konkrete opgaver bliver planlagt sammen med dig og med udgangspunkt i dine faglige interesser og erfaringer. Vi ser dig som en ligeværdig kollega og lægger vægt på samarbejde i vores team.

Dine opgaver kan omfatte:

  • Mid-term review af et Danmarks Indsamlingsprojekt i Kenya om fødevaresikkerhed for sårbare børn og deres mødre med fokus på dyrkning af ernæringsrige afgrøder.
  • Impact review af vores tilgang til partnerskaber og local leadership.
  • Research i forbindelse med udarbejdelse af ansøgninger til donorer.
  • Udarbejdelse og kvalitetssikring af ansøgninger i samarbejde med vores partnerorganisationer.
  • Kommunikation af projektarbejde, bæredygtighed og samfundsforhold i Syd til den danske offentlighed.

Vi tilstræber at du i løbet af praktikperioden får mulighed for at deltage i en arbejdsrejse til et af vores programlande.

Vi forestiller os, at du:

  • Er kandidatstuderende på en relevant studieretning, f.eks. antropologi, human security, agrobiologi, internationale/globale (udviklings)studier eller statskundskab.
  • Har erfaring med projektledelse fra en dansk civilsamfundsorganisation (som frivillig eller lønnet).
  • Er flydende på dansk og engelsk i skrift og tale.
  • Har interesse i internationalt udviklingsarbejde samt at skabe meningsfulde partnerskaber mellem det globale syd og nord.

Der er tale om en ulønnet praktik på 30-37 timer om ugen. Praktikperioden løber fra begyndelsen af 2024 til sommeren 2024 eller efter aftale. Arbejdsstedet er Klosterport 4F i Aarhus midtby. Vi er 16 kollegaer på kontoret, hvor arbejdsmiljøet er uformelt og arbejdstiderne fleksible. Vi bor side om side med U-huset, med et stærkt kreativt udviklingsmiljø og mulighed for at deltage i workshops og andre arrangementer.

Send din ansøgning samt CV i ét enkelt dokument til [e-mail]. Ansøgningsfristen er 11. november 2024 kl. 12.00. Vi forventer at holde samtaler senere samme uge. Eventuelle spørgsmål kan rettes til leder af international afdeling, Helle, på mail [e-mail] eller programkoordinator, Ane, på mail [e-mail] – skriv en mail til os, og vi ringer dig op. Vi glæder os til at høre fra dig!

VedvarendeEnergi er en uafhængig og medlemsbaseret miljø- og klimaorganisation, der tilbyder et fællesskab for alle, der ønsker at fremme en grøn og retfærdig omstilling og klimatilpasning. Vi arbejder nationalt og internationalt. Kernen i vores arbejde udgøres af troen på fællesskabernes potentiale, de borgernære løsninger og overbevisningen om, at grøn og bæredygtig udvikling ikke kun kan være forbeholdt de få – alle skal med.

Læs mere på sustainableenergy.dk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Foreningen Globalnyt



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 11.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Foreningen Globalnyt

Pile Alle 41, kl. tv., 2000 Frederiksberg

Globalnyt er Danmarks førende nyhedstjeneste om dansk og global udviklingssamarbejde samt kultur, miljø, økonomi og politik i landene i Afrika, Asien og Latinamerika. Vi bringer historier om en verden i udvikling, som andre medier overser eller undervurderer.

Arbejdspladsen har lige nu 6 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 1 færdiguddannede samt 2 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2672831//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT