Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Akademisk medarbejder til SCIENCE, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning

Københavns Universitet (KU)



Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning (IGN) ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger en akademisk medarbejder til at bistå i opgaver med måling af drivhusgasser i det åbne land. Tiltrædelse den 1/1/2025 eller snarest derefter og for en periode på seks år.

Om os
På IGN forskes og undervises i jordens tidligere, nuværende og fremtidige fysiske, kemiske og biologiske miljøer og deres samspil med samfund og mennesker. Vores forskning er opdelt i fire områder, Geografi, Geologi, Skov natur og biomasse samt Landskabsarkitektur. IGN beskæftiger 450 medarbejder, 160 PhD-studerende og 1650 studerende. Stillingen er knyttet til instituttets geografisektion med arbejdssted på Øster Voldgade 10. Læs mere om Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning her

Arbejdsopgaver
I jobbet vil du primært have ansvar for opsætning, tilsyn og vedligeholdelse af avanceret udstyr til brug for måling på udveksling af drivhusgasser, herunder Eddy Covariance og automatiske kammersystemer. Arbejdet vil ligeledes inkludere indsamling og bearbejdning af miljøprøver (jord og vand) som en del af et moniteringsprogram.

En væsentlig del af arbejdet vil foregå i felten, primært på Sjælland, men rejseaktivitet både i og uden for Danmark må forventes.

Arbejdet vil foregå i samarbejde med sektionens forskere, teknikere og PhD-studerende

Vi forventer at du

  • har en naturvidenskabelig- eller ingeniøruddannelse, gerne indenfor naturgeografi, biologi, agronomi eller miljø
  • har interesse i og måske erfaring med brug og opsætning af videnskabelige måleinstrumenter, herunder gerne erfaring med programmering af PC-styrede instrumenter
  • har interesse i og måske erfaring med opsamling, styring og dokumentation af instrumentdata
  • har erfaring med indsamling og processering af miljøprøver
  • kan arbejde selvstændigt, systematisk og har god ordenssans
  • har gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
  • har et kørekort

Vi tilbyder
Det er stillingen for dig som har lyst og anlæg til at arbejde i et innovativt forskningsmiljø med fokus på miljø, klima og grøn omstilling, hvor fleksibilitet, alsidighed og troværdighed er i højsæde. Du kan forvente store frihedsgrader, gode udviklingsmuligheder og samvær med forskere, det administrativt-tekniske personale og studerende.

Løn og ansættelsesforhold
Ansættelsen sker som Akademisk medarbejder i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt og udgør for tiden mellem kr. 29.191,17 og 35.570,00 om måneden, eksklusive pension. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 15-11-2024.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 47/48.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere spørgsmål
Spørgsmål til stillingen kan rettes til professor Per Ambus ([email protected]) eller professor Thomas Friborg ([email protected])

Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE i kort form – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution med 4.000 ansatte og 9.700 bachelor- og kandidatstuderende fordelt på 12 institutter. Fakultetet har et årligt budget på ca. 3 mia. kr.

Læs mere om Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på https://www.science.ku.dk/

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 15-11-2024

Afdeling/Sted: Øster Voldgade 10, 1350 København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2673071//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT