En god ven søges til en dreng på 8 år i Ølstykke
DUOS
En god ven søges til en dreng på 8 år i Ølstykke
Type
Handicapområdet
Overview
Kan du være hos en drengen 2 eftermiddage hver måned, hvor du sørger for at han hygger sig efter skole? Vi søger dig som har tålmodigheden til at hjælpe drengen i hans kommunikation.
Om opgaven
Vi søger en hjertevarm og tålmodig hjælper til en dreng med svær dyspraksi. Drengen har vanskeligheder med at formulere ord og sætninger og de ord han tænker, kommer ofte forkerte ud af hans mund. Det er derfor meget vigtigt, at du selv taler et klart og tydeligt dansk og dermed forstår hans variationer i sproget.
Din vigtigste opgave er at være til stede, så han ikke er alene hjemme efter skole, samt støtte ham i hans kommunikation og tilbyde selskab som en god ven.
Drengen kan have svært ved at skabe relationer, da det ofte er lettere for ham at trække sig.
Om dig
Vi søger dig, som er tålmodig og har en en tryg og positiv energi. Det er vigtigt, at du har en naturlig evne til at skabe tillid og tryghed og kan hjælpe lidt, når kommunikationen er svær.
Har du derudover flair for at hjælpe ift. computer, er det det en fordel.
Arbejdstider
Jobbet består af 8 timer pr. måned.
Arbejdstiderne vil være 3 timer hver 2. onsdag (i lige uger), gerne fra kl. 14:00-17:00. (I starten fra 15:00-18:00, så familien kan være med, til drengen er tryg ved dig).
De resterende 2 timer, vil blive sparet sammen til en længere vagt ad hoc.
Da familien har søgt flere timer hos kommunen, kan dette forekomme på sigt.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Karina Gilhøj Lundsgaard på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi. Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske. Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: