Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedarbejder til Kommunikation

HOFOR



Vil du være med til at sikre kreativ og klar kommunikation til 1.500 kolleger og over en million kunder? Og holder du af forskellige arbejdsopgaver inden for feltet kommunikation? Så har vi det helt rigtige job til dig.
I HOFOR arbejder vi for at skabe bæredygtige byer – og i Kommunikationsafdelingen er vi dem, der fortæller historierne om netop dét arbejde. Det gør vi blandt andet, når vi fortæller kunderne, at de trygt kan drikke vandet fra vandhanen, og at varmen i deres radiator i fremtiden bliver grønnere. Vi gør det også, når vi går i dialog med naboerne, når fx et anlægsprojekt påvirker deres hverdag.

Spændende og kreative grafiske opgaver
Vi søger lige nu en kreativ og ansvarsfuld studentermedarbejder, der kan give vores kommunikationsrådgivere og grafiske designer en hjælpende hånd med grafiske opgaver i hverdagen. Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet at:

  • Behandle billeder og udarbejde præsentationer
  • Lave digitale illustrationer til vores sociale medier
  • Udvikle grafiske opgaver i InDesign og Adobe Illustrator
  • Lave materiale til fx vores intranet, infoskærme og website
  • Opdatere handouts og andre fysiske print
  • Lave mindre animerede opgaver
  • Øvrige kommunikationsopgaver

Du skal ikke nødvendigvis være ekspert inden for alle opgaverne – det vigtigste er, at du har lyst til at lære, at du har en god grafisk forståelse, erfaring med Adobe Illustrator samt InDesign og interesserer dig for kommunikation.

Interesse for kommunikation og grafisk design
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for multimediedesign, grafisk design, digitale medier eller noget helt fjerde. Vi sætter pris på, hvis du:

  • Er initiativrig, engageret og kan arbejde selvstændigt med opgaverne
  • Trives med en varieret arbejdsdag
  • Har en positiv tilgang og prioriterer et godt samarbejde med dine kolleger

Fokus på trivsel og arbejdsglæde
I Kommunikationsafdelingen er vi 23 kommunikationsrådgivere og tre studentermedarbejdere, der arbejder med presse, digital kommunikation, kundekommunikation, ledelseskommunikation og meget mere. Kommunikationsafdelingen er fagligt ambitiøs, professionel og travl, men vi husker også at have et godt fællesskab. Vi tror nemlig på, at når du har det godt og trives, så leverer du også et bedre stykke arbejde. Derfor er trivsel og arbejdsglæde højt prioriteret. Du kommer til at arbejde cirka 15 timer om ugen fordelt på to arbejdsdage, og vi bestræber, at dine arbejdsdage er fleksible i forhold til dit studie. Derudover kan du glæde dig til kaffemaskiner, der laver fantastisk kaffe og en af Danmarks bedste kantiner. Med metro og bus lige til døren samt masser af cykelstativer, er det nemt at komme til og fra kontoret i Ørestaden.

Du kan læse mere om vores medarbejdergoder her.

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at modtage din ansøgning senest den 21. november 2024. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsrådgiver, Rikke Rask Hoffland på telefon 2795 2119 eller [email protected]. Vi holder løbende ansættelsessamtaler og opfordrer dig til at sende en kort ansøgning og dit CV hurtigst muligt.

Vi forventer at kunne besætte stillingen hurtigst muligt og senest i starten af 2025. Vi glæder os til at høre fra dig og måske byde dig velkommen i HOFOR.

Afdeling: Ørestads Boulevard 35, København S

Lokation: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HOFOR



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HOFOR

Ørestads Boulevard 35, 2300 København

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner. Derudover forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling, og opfører vindmøller.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2675854//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT