Ambitiøs studentermedarbejder til Business Intelligence
Nordiske Medier
Vil du arbejde med ét af fremtidens mest brugbare værktøjer indenfor datavisualisering? Er du god til at udfordre eksisterende tankegange om databrug? Så søger vi lige nu en studentermedhjælper, der kan se sig selv blive en del af vores vækstende Data & BI team hos Det Nordjyske Mediehus.
Grib muligheden og bliv fremtidens datanørd
Hos Det Nordjyske Mediehus har vi lagt en ambitiøs strategi om større brug af data og indsigter i dagligdagen. Dette stiller store krav til vores Data & BI team, hvor flere større projekter er blevet søsat for at styrke det nuværende setup.
Som vores nye studentermedhjælper kan du derfor forvente at blive en del af et team, hvor der er fart over feltet, og hvor du får spændende opgaver fra dag ét. Du bliver en del af en dynamisk og innovativ organisation, hvor der både er plads til læring og latter.
Din primære arbejdsopgave bliver at assistere Data & BI temaet med at udvikle Power BI rapporter, hvor du med forståelse for forretningen udvikler rapporter, der bidrager med brugbare indsigter. Du kommer derfor både til at arbejde tæt sammen med Data & BI teamet og forretningen.
Analytisk og skarp på data
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse.
Som person er du først og fremmest ivrig efter at lære nyt og omsætte din viden fra studiet til praksis.
Du skal søge stillingen, hvis:
- Du har interesse for data – og kan se BI som relevant for din karriere.
- Du har kendskab til Power BI, og evt. DAX.
- Du har interesse for at udvikle dine tekniske, såvel som personlige kompetencer.
- Du er positiv, har god energi og lyst til at blive en del af fællesskabet i teamet.
- Du har mod på at tage ansvar og være nysgerrig.
- Du er struktureret og sætter en ære i at løse opgaverne på bedste vis.
Studerende hos os
Som studentermedhjælper hos Det Nordjyske Mediehus tilbyder vi dig:
- Et inspirerende læringsmiljø i rammerne af vores innovative mediehus.
- Spændende opgaver, der giver relevant erfaring til CV’et.
- En arbejdsplads med et stærkt fællesskab og gode kolleger, som gerne giver dig sparring og feedback.
- Fleksibilitet, så du samtidig kan passe studie og eksamener.
Læs mere om at være studerende hos os eller mød én af vores mange studentermedhjælpere hér.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Kunde- og produktdirektør Julia Christensen på tlf. 20300619 eller mail [email protected] .
Alt det praktiske
Vi tilbyder gode ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Stillingen er på max. 15 timer om ugen med arbejdssted i Aalborg i vores nye mediehus på Aalborgs havnefront. Adressen er Østre Havnegade 63-65, 9000 Aalborg. Det er et krav, at du er studerende.
Sådan søger du
Du søger studiejobbet ved at trykke på linket i bunden af denne side. Du skal uploade dokumenter i PDF-format og evt. billede i jpg/jpeg/png-format.
Ansøgningsfristen er 17. november 2024, men send gerne din ansøgning hurtigst muligt, da vi løbende holder samtaler.
I Det Nordjyske Mediehus ønsker vi at afspejle det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset personlig baggrund og orientering til at søge stillingen.
Vi glæder os til at modtage din ansøgning.
Bliv en del af fremtidens mediearbejdsplads
Det Nordjyske Mediehus er en moderne, fondsejet medievirksomhed. Vi tror på, at vores tilstedeværelse i Nordjylland er afgørende for, at vi gennem en fælles indsats kan skabe en stærkere og mere forbundet region.
Hver dag – døgnet rundt – bringer vi nyheder om livet i Nordjylland. Vi informerer, inspirerer, involverer og underholder både private og erhvervskunder på relevante platforme – digitalt, på print, med lyd og events. Vi søger perspektiv og er tæt på nordjydernes liv – og sikrer, at de har adgang til de nyheder, historier og indsigter, der betyder mest for dem.
Det Nordjyske Mediehus tilbyder en mangfoldighed af produkter og rummer brands som Nordjyske, Vigeur, ANR og de nærlokale nyhedsmedier LigeHer.nu og Aalborg.nu. Vores datterselskab, Nordiske Medier, dækker erhvervslivet tæt i både Danmark, Sverige og Norge med konstruktive, troværdige og uafhængige nyheder til branchespecifikke områder.
Du kan læse meget mere om os her.
Send ansøgning >
- Kontaktperson
Julia Onyshchenko Christensen
+4520300619
Det Nordjyske Mediehus
Det Nordjyske Mediehus Østre Havnegade 63-65
9000 Aalborg
Tlf.: +45 9935 3535
CVR: 18096641
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: