Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Vice-centerchef til et nyt, tværfagligt og professionsrettet center med fokus på de små børn

Københavns Professionshøjskole



Københavns Professionshøjskole har fået midler fra Novo Nordisk Fonden, TrygFonden og LEGO Fonden til, over en periode på 10 år, at etablere og udvikle et ”Center for Bedre Børneliv”. Med udgangspunkt i professionsrettet forskning, samarbejde med praksis og opbygning af forskningskapacitet skal centeret skabe et kvalitetsløft i de fagprofessionelles understøttelse af de 0-6-årige og deres familier og dermed løfte små børns fysiske, mentale og sociale trivsel.
Københavns Professionshøjskole (KP) søger en vice-centerchef med erfaring for at lede organisatoriske og administrative processer, og som har stærke samarbejdskompetencer og indsigt i forskningsprocesser, og som kan understøtte centerchefen og centerets ledelse i at opbygge centeret og realisere dets vision og ambitioner.

Om centeret
Center for Bedre Børneliv er bygget op om fire forskningsprogrammer, som på hver deres måde skal være med til at understøtte et bedre børneliv: Tilknytning og forældreskab; Leg og børnefællesskaber; Bevægelse, sanser og leg samt Lige muligheder for alle børn.

Centerets omdrejningspunkt er involvering – involvering af praksis og de professionelle, af forældre og børn samt af politiske beslutningstagere og andre interessenter. Centerets arbejde involverer også de øvrige professionshøjskoler og andre vidensmiljøer nationalt og internationalt.

Center for Bedre Børneliv er i KP's organisation placeret under Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet, og vice-centerchefen refererer til centerchefen. Centerets ledelse består udover centerchefen, af fire deltids programledere samt en ekstern forskningschef. Et sekretariat er under opbygning, som skal sikre centerets daglige drift og understøtte og forskningsaktiviteter og omsætning heraf.

Centerets vision skal udfoldes ved at realisere følgende ambitioner:

  • Skabe et betydeligt kvalitetsløft i de velfærdsprofessionelles kompetencer og praksis med henblik på en positiv indvirkning på børn og familiers liv.
  • Realisere fremragende forskningsbidrag inden for støtte til små børn og deres familier, omsætning af forskning til praksis og kompleks interventionsforskning.
  • Fostre bedre forståelse og samarbejde mellem interessenter på området mhp. bedre rammer for videreudvikling af de fagprofessionelles støtte til børn og forældre.
  • Opbygge forskningskapacitet og fostre en ny generation af forskere i Danmark med fokus på forskning, der adresserer behov og udfordringer i praksis og styrker de fagprofessionelles praksis til gavn for de små børn og deres forældre.

Om jobbet
Som vice-centerchef får du mulighed for at være med til at opbygge forskningscenteret. Du får ansvaret for centerets daglige drift og skal understøtte centerchefen i at realisere strategier og mål for centerets aktiviteter.

Dertil får du en vigtig rolle i at være med til at skabe og styrke samarbejdet med centerets partner-forskningsinstitutioner, fonde, samt arbejde tæt sammen med kollegaer internt på KP. Det bliver vice-centerchefens ansvar, at sikre solide omsætningskæder mellem centerets forskning, uddannelser og praksis.

Yderligere er det vice-centerchefens ansvar at:

  • Lede centerets sekretariatet og daglige drift
  • Lede rammer for kapacitetsopbygning og omsætningskæder
  • Understøtte centerchefens dialog og samarbejde med eksterne partnerskaber og interessenter, nationalt og internationalt
  • Understøtte dialog og afrapportering til fonde
  • Ansvar for, at der udvikles systematiske evalueringer af arbejdet med omsætningsaktiviteter på tværs af projekter.

Om dig
Det er afgørende, at du har indsigt i forskningsarbejde og erfaring med at samarbejde med forskere og forskningsledere. Din erfaring stammer måske fra dit arbejde med team- eller projektledelse. Du skal også have en relevant kandidatuddannelse og det vil være en fordel, hvis du har kendskab til de professioner, der arbejder med 0-6-årige børn og deres familier.

Du motiveres af at udvikle og skabe noget fra start. Du har stærke samarbejdskompetencer og trives med at samarbejde med mange forskellige aktører både internt i KP og med centerets eksterne samarbejdspartnere.

Derudover forestiller vi os, at du:

  • Har overblik, er på forkant og kan håndtere mange og varierende opgaver
  • Har erfaring med at styre drift og økonomi, herunder projektøkonomi
  • Har erfaring med at styre større og komplekse projekter
  • Har stærke evner til at forhandle og finde løsninger i samarbejdet
  • Har evner til at træffe beslutninger og nå i mål.

Om os
Center for Bedre Børneliv startede d. 1. august i år, og vi er i gang med at opbygge det nye forskningscenter. Der bliver tale om et sekretariat på 8 medarbejdere, når vi er gennem alle ansættelser. Sekretariatet skal understøtte driften og udviklingen af centeret og dets aktiviteter. Du vil komme til at indgå i et arbejdsfællesskab med samarbejdspartnere indenfor og udenfor Københavns Professionshøjskole.

Vores ambition er, at det bliver en arbejdsplads, hvor det både skal være meningsfuldt og sjovt at gå på arbejde, og hvor vi alle indgår i et stærkt arbejdsfællesskab med et rigtigt godt arbejdsmiljø, hvor både det faglige og sociale fællesskab er i top. Vi tilbyder spændende og udfordrende arbejdsopgaver og i opbygningsfasen er vi særligt afhængige af hinanden og hinandens fleksibilitet i forhold til de mange opgaver, der skal løses.

På Københavns Professionshøjskole er ambitionen at ledelse udøves professionelt med udgangspunkt i det fælles ledelsesgrundlag, så alle medarbejdere på KP oplever ledelse, der udvikler og understøtter deres arbejde. Det er derfor vigtigt, at du kan se dig selv i vores 6 ledelsesprincipper og har interesse for at udfolde din ledelsesopgave i denne ramme.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som leder med start den 1. januar 2025.

Ansættelse og aflønning sker som udgangspunkt efter aftale om Ansættelse af chefer ved institutioner inden for undervisning, uddannelse og forskning på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Stillingen er en fast stilling uden højeste arbejdstid.

Arbejdspladsen er beliggende på Humletorvet 3, 1799 København V.

Vil du vide mere?
På Københavns Professionshøjskole uddanner vi studerende til meningsfulde arbejdsliv, hvor de møder andre mennesker, og gør en konkret forskel for dem. Vi ser det som vores fineste opgave og vores strategiske vision, at vi sammen med vores omverden vil uddanne fagprofessionelle, der lykkes i og sammen med praksis.

Læs mere om Københavns Professionshøjskole og vores strategi på www.kp.dk og om KP som arbejdsplads på vores karriereside.

For yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte centerchef Janne Hedegaard Hansen på tlf.: +45 51632770​​.

Interesseret?
Send din ansøgning og CV via ansøgerknappen senest den 14-11-2024.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 47.

Københavns Professionshøjskole skeler hverken til køn, alder, etnicitet eller lignende, men alene til kompetence og talent. Vi forsøger at minimere bias i rekrutteringsprocessen og opfordrer derfor til, at du undlader at vedhæfte profilbillede i CV/ansøgning.

_________________________________________________________________________________________

Københavns Professionshøjskole er med mere end 20.000 studerende og ca. 1.800 ansatte en af de største videregående uddannelsesinstitutioner i Danmark.

På Københavns Professionshøjskole uddanner vi pædagoger, sygeplejersker, lærere, socialrådgivere, fysioterapeuter, jordemødre og mange flere.

Sammen med vores samarbejdspartnere vil vi sætte nye standarder for professionsuddannelse, forskning, udvikling og efter- og videreuddannelse inden for skole og pædagogik, sundhed og velfærd, ledelse og forvaltning.

Afdeling: CBBC

Ansøgningsfrist: 14 November 2024

Placering: Humletorvet 3, 1799 København V

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Professionshøjskole



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Professionshøjskole

Humletorvet 3, 1799 København V

Københavns Professionshøjskole udvikler og udbyder praksisnær videregående uddannelse og forskning, der styrker såvel det private som det offentlige arbejdsmarked.

Arbejdspladsen har lige nu 1.500 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 100 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2679474//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT