Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til det medicinske område

Lex.dk



Til redaktionen på Lex - Danmarks Nationalleksikon søger vi en sprogligt stærk, engageret og struktureret studentermedhjælper, som er i gang med en medicinsk eller anden sundhedsvidenskabelig uddannelse, gerne på kandidatniveau.

På Lex - Danmarks Nationalleksikon er vi i gang med at opdatere det sundhedsvidenskabelige område. I løbet af de kommende år udvides området til ca. 13.000 artikler. Artiklerne opdateres af fagansvarlige forskere og fagfolk og redigeres af redaktion på Lex.

Som studentermedhjælp bliver du en del af redaktionen, som består af en redaktionssekretær, 11 redaktører og 12 studentermedhjælpere.

Hovedopgaverne er at:

  • ensrette faste tekstelementer i artikler, fx sætte links ind og kontrollere faktabokse
  • foretage systematiske rettelser i artikeltekster og evt. udføre mindre redigeringsopgaver
  • hjælpe med at strukturere kategorier og skabe overblik over kategorier og artikler for de medicinske fagansvarlige

Dertil opstår der løbende mindre og mere forskelligartede redaktionelle opgaver, som du også skal være med til at løse.
Vores artikler skrives af forskellige eksperter. Alligevel skal de fremstå ensartede, og alle interesserede borgere skal kunne læse dem med udbytte. Derfor er det en fordel, hvis du har erfaring med tekstredigering og et godt blik for sprog og formidling.

Hvem er du?
Som student på Lex skal du:

  • være stærk i dansk retskrivning og have gode skriftlige formidlingsevner
  • kunne arbejde selvstændigt og i samarbejde med resten af redaktionen
  • tilgå arbejdet systematisk og med sans for detaljer

At arbejde for Lex - Danmarks Nationalleksikon
På Lex har vi en uformel og åben omgangsform, og vi arbejder tæt sammen og løser udfordringer sammen i redaktionen. Vi spørger hinanden til råds og giver et nap med, hvis det brænder på hos en kollega. Vi er nysgerrige, videbegærlige og bredt orienterede, og alle bidrager til, at der er en god stemning på redaktionen.

Vi forventer, at du kan arbejde ca. 15 timer ugentligt.

Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte

Louise Naja Gedionsen
Medicinsk redaktør

Tlf.: 93606678

Ansøgningsfrist:
Snarest muligt

Lex er Danmarks nationalleksikon. Vi er en ikke-kommerciel public service-institution, og sitet lex.dk er frit tilgængeligt for alle. Med ca. 1,7 mio. besøg og flere end 3,7 mio. sidevisninger hver måned er vi Danmarks største site for forskningsformidling. På Lex finder du viden, der hjælper dig med at forstå, hvordan verden hænger sammen. Undervisere og elever finder aktuel og fyldestgørende viden i forhold til deres pensum, og Lex hjælper borgerne med deres akutte informationsbehov og giver dem overblik og baggrundsviden, når de har brug for det. Lex er forskningsbaseret, har et dansk afsæt og er en troværdig kilde til information af høj kvalitet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Lex.dk



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Lex.dk

Vognmagergade 10, 1., 1120 København K

Lex.dk er et ambitiøst forskningsformidlingsprojekt. Vi ønsker at bidrage til at gøre det danske internet bedre ved at gøre kvalitetssikret viden let tilgængelig for brugerne - både for borgere og i undervisningen. Lex.dk gør det lettere at finde en vej til viden, der ikke er fake, men fakta. Pålidelig, aktuel og tilgængelig, skrevet af danske fagfolk og forskere, samlet og søgbart på én adresse, lex.dk.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2681507//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT