Har du lyst til at arbejde med markedsføring af musik? (praktik forår 2025)
Sony Music Entertainment Denmark A/S
Er du i gang med en videregående uddannelse, og skal du i praktik i 5-6 måneder til foråret 2025?
Hvis du har evner og passion for at arbejde i et hastigt skiftende kreativt miljø, skal du måske med på holdet? Vi har en ledig plads i den lokale afdeling, hvor vi arbejder med Sony Music’s danske artister. Har du erfaring med enten videoproduktion, de sociale medier eller PR, så vil vi rigtig gerne høre fra dig.
Velkommen til Sony Music
Hos os får du nogle passionerede og engagerede kollegaer, der hver dag arbejder på at skabe, udvikle, markedsføre, promovere og sælge musik fra et bredt udvalg af både danske og internationale kunstnere. Vi holder til midt i hjertet af København.
Læring og udvikling gennem samarbejde
Du får lov til at bestille noget, får dine egne ansvarsområder, en masse engagerede kollegaer, samarbejde på tværs af huset, og du vil med garanti lære en hel masse om musikbranchen og ikke mindst projektledelse i praksis.
Du kommer bl.a. til at…
- På sigt at blive tovholder på mindre artistprojekter
- Arbejde med kreativ udvikling, branding og konceptudvikling
- Arbejde på tværs af forskellige medieplatforme for at positionere vores kunstnere som de bedste i branchen
- Koordinere opgaver i forbindelse med foto- og videoshoots, arrangementer og andre aktiviteter uden for kontoret
- Deltage i optimering, koordinering og formidling af information på tværs af afdelinger
- Økonomistyre, betale fakturaer og oprette leverandører
- Få oplæring i afdelingens systemer og løbende opdatering heraf.
Vi forestiller os, at du…
- Kan være hos os i minimum fem måneder
- Trives i en hektisk hverdag
- Er fuld af gode ideer, ansvarsfuld og tør træffe beslutninger
- Er opdateret på de seneste trends indenfor markedsføring på de sociale medier og/eller videoproduktion
- Er villig til at yde en dedikeret indsats og være en god ambassadør for Sony Music
- Er udadvendt, har et godt humør og har nemt ved at samarbejde med mange forskellige mennesker.
Interesseret…
- Praktikperioden er fra januar/februar 2025 og 5-6 måneder frem. Det er et krav, at du er studerende, kan være hos os i min. 5 mdr. og at du modtager SU, da praktikken er ulønnet.
- Arbejdstiden er fuld tid, og den ligger typisk i tidsrummet fra kl. 9.00 til 17.00 - om fredagen lukker vi kl. 15.30. Men der kan være projekter, der kræver, at du er fleksibel. Til gengæld er vi fleksible i forhold til dit studie, opgaver og eksamener.
- Send din ansøgning og dit CV til senest den 19. november 2024.
- Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR på .
- I linket kan du læse, hvordan vi behandler personoplysninger i ansættelsesprocessen Information til jobansøgere