Praktikant til Bydelsmødre (forår 2025) Ansøgningsfrist den 16.12.2024
Fonden for Socialt Ansvar
Bydelsmødre søger en studerende til en praktikstilling med fokus på udvikling og projektarbejde, planlægning og afholdelse af workshops og kommunikation til Bydelsmødre i Danmark. Som praktikant hos os, vil du blive en del af et dygtigt team, som arbejder med at videreudvikle og drive Bydelsmødre-konceptet i Danmark. I det ligger blandt andet den primære kontakt til vores mange frivillige Bydelsmødre, planlægge, udvikle og eksekvere efteruddannelse af de frivillige, dokumentere indsatsen og kommunikere eksternt om konceptet og de frivilliges arbejde.
Derudover samarbejder vi ned styrelser, kommuner, regioner og andre NGO’er om forskellige projekter. Som praktikant vil du blive en del af ét eller flere projekter, tilpasset din interesse, da det er vigtigt for os, at du selv er med til at danne rammerne for din praktik og læring.
Som eksempler har vi blandt andet projekter sammen med UNICEF, Digitaliseringsstyrelsen og Københavns Kommune.
Dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med én eller flere konsulenter i teamet, som altid er klar på at hjælpe og som er interesseret i, hvordan du arbejder, og hvad du kan bidrage med.
Alt efter hvem du er, og hvad der giver mening for dig og din faglighed, vil du under din praktik blandt andet kunne arbejde med:
- Tilrettelægge og afholde kurser og workshops for frivillige Bydelsmødre
- Evaluere og videreudvikle nogle af vores tiltag, f.eks. Bydelsmødre Café
- Support af bydelsmødregrupper
- Indgå i udviklings- og projektsamarbejde
- Lave research til fremtidige indsatser
- Udarbejde og indsamle kvantitativ og kvalitativ dokumentation af vores indsats
- Udarbejde SoMe indhold til vores frivillige
Derudover vil der løbende være ad hoc-opgaver, som altid opstår i en travl NGO.
Gennem dit praktikforløb bliver du blandt andet klædt på til og får erfaring med: At skabe social forandring, ledelse af frivillige, mobilisere frivillige, facilitering og dialogisk undervisning.
Derudover vil du få et nuanceret indblik i etniske minoritetsfamiliers livssituation og den relation, der er imellem borger og system, når man selv er vokset op i en anden kultur.
Vores arbejdsmetode lægger vægt på en konstant vekselvirkning mellem teori, udvikling og praksis. Dvs. at du ikke bare kommer til at sidde bag en computer på kontoret i Nordvest, men også kommer ud blandt de frivillige og med til diverse møder og konferencer med samarbejdspartnere.
Som praktikant hos os får du indblik i, hvad det vil sige at arbejde i en landsdækkende NGO. Du bliver udover at være en del af Bydelsmødre også en del af Fonden For Socialt Ansvar, som b.la. indbefatter indsatser som Natteravnene, Baba, Læsehunde, Brug Folkeskolen og mange flere. Hvoraf du i det daglige, vil dele kontor med flere af de nævnte indsatser.
Det forventer vi af dig
- Du er i gang med en relevant videregående uddannelse
- Du kan arbejde selvstændigt og struktureret
- Du er god til at skabe relationer
- Du har lyst til at arbejde med frivillige og skabe motivation og engagement
- Du er interesseret i familier med etnisk minoritetsbaggrund
- Du kan lide skriftlig og mundtlig formidling
Detaljer om stillingen
- Ugentlige timetal: mellem 24 og 37 timer (tilpasses vores og dine behov)
- Praktikperiode: midt januar – slut juni 2024 (tilpasset dit studies praktikstruktur)
- Ulønnet praktikstilling
Lidt om os
Bydelsmødre er en indsats under Fonden for Socialt Ansvar (FSA). FSA er en paraplyorganisation for en lang række frivillige sociale indsatser. Bydelsmødre er en frivillig indsats, som har til formål at hjælpe kvinder med etnisk minoritetsbaggrund, som står i svære livssituationer. Bydelsmødrene skaber håb og forandring og arbejder for at mobilisere og involvere kvinder i udsatte boligområder til selv at tage ansvar for deres eget liv, familiens liv og for lokalområdet.
Læs mere om Bydelsmødre
Følg med på Bydelsmødres Facebook
Ansøgningsfrist
Den 16. december 2024 Send ansøgning og CV
Er du interesseret i at søge stillingen? Så send ansøgning og CV til [email protected] senest d. 16. december. Vi indkalder til samtale umiddelbart efter deadline.
Hvis du har spørgsmål til praktikken er du også velkommen til at kontakte os på mail.
Bydelsmødres landssekretariat
Kontaktperson
M: [email protected] T: 3017 7804
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: