Studentermedhjælper til Ingeniørforeningen IDAs økonomiafdeling
Ingeniørforeningen, IDA
IDA søger en økonomistuderende med interesse og flair for regnskab og økonomi, som har lyst til at supplere sin faglige profil med praktisk erfaring.
Jobbet
Du vil blive den ene af to studentermedhjælpere i vores regnskabsteam, som består af 8 medarbejdere og du vil blandt andet skulle hjælpe regnskabsteamet med forskellige bogholderi og administrative opgaver. Dine opgaver vil primært være følgende:
- Behandling af indkomne kreditorfakturaer i vores elektroniske fakturahåndteringssystem
- Fordeling af post i IDA-huset 2 til 3 gange om ugen
- Oprettelse og vedligeholdelse af kreditorer i vores økonomisystem
- Opfølgning på henvendelser fra leverandører
- Mindre bogførings- og afstemningsopgaver
- Ad-hoc opgaver
Arbejdstiden vil være gennemsnitligt 12-15 timer ugentligt, som fastlægges efter aftale. Vi forventer en gensidig fleksibilitet i forhold til travle perioder samt eksamensperioder.
Dine kvalifikationer
- Du er i gang med en videregående uddannelse inden for økonomi og er formentlig i starten af din uddannelse
- Du er fagligt velfunderet og har flair for tal
- Du arbejder engageret med de opgaver du stilles overfor
- Du er i stand til at arbejde selvstændigt og struktureret, men er ikke bange for at spørge, hvis du er tvivl om noget
- Du har gode IT-kundskaber og det er en fordel, men ikke et krav, at du er vant til at arbejde i Excel
Vi tilbyder
IDA er en fagforening i vækst med over 160.000 medlemmer og vi er over 350 ansatte fordelt på kontorer i København, Odense, Aarhus og Aalborg. Økonomiafdelingen ligger på Kalvebod Brygge nær Københavns Hovedbanegård med en fantastisk udsigt over havnen. Der er mulighed for at købe frokost fra IDAs gode køkken.
Derudover tilbyder vi en spændende dagligdag i økonomiafdelingen med 17 medarbejdere. Vi har en hverdag præget af stort engagement, en uformel omgangstone og godt humør.
Ansøgning
Send dit CV og din ansøgning – gerne hurtigst muligt og senest den 24. november. Vi indkalder løbende til samtale. Tiltrædelse vil være hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte regnskabschef Jens Laustén på telefon +45 20 42 89 43.
Bemærk, at du kun kan søge jobbet via vores rekrutteringssystem. Vi behandler desværre ikke henvendelser eller ansøgninger sendt pr. e-mail eller lignende. Vi vil også bede dig om ikke at indsætte et foto i dit CV, da det hjælper os til en bedre og mere fair proces. IDA opfordrer alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.
Send ansøgning
Region:
Region Hovedstaden
Jobtype:
Fast
Arbejdstid:
Deltid
Arbejdsdage:
Dag
Ansøgningsfrist:
24-11-2024
Tiltrædelse:
Hurtigst muligt
Arbejdssted:
Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København v
Yderligere oplysninger fås hos:
Jens Laustén
Mobil: +45 20428943
Hjemmeside:
http://ida.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: