Juridisk studentermedhjælper søges til Klientsagsbehandlingsenheden, Kriminalforsorgen Øst
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Kriminalforsorgen, Område Øst, Klientsagsbehandlingsenheden søger en juridisk studentermedhjælper med særlig interesse for de kerneopgaver, som Kriminalforsorgen varetager. Der er tale om en fast stilling på gennemsnitligt 15 timer om ugen, og stillingen ønskes besat snarest muligt.
Klientsagsbehandlingsenheden varetager blandt andet konkret sagsbehandling vedrørende tilsigelse til strafafsoning, udgang, prøveløsladelse, klagesagsbehandling, mv.
Om jobbet
Vi søger en studentermedhjælper, der som sin primære opgave skal understøtte vores anmeldelsesteam, hvis opgave bl.a. er at tilsige dømte til afsoning og i denne anledning varetage sagsbehandling vedrørende placering, afsoning med fodlænke, overførsler, udsættelse mv. Du vil også skulle behandle sager om aktindsigt og erstatning samt ad hoc opgaver i understøttelsen af den samlede enhed. Du vil komme til at samarbejde tæt med vores øvrige tre studentermedhjælpere i løsningen af opgaverne.
Kvalifikationer
Du vil komme til at arbejde i et tværfagligt miljø, hvor der vil blive lagt vægt på, at du har gode juridiske kompetencer og evner til samarbejde med forskellige personalegrupper samt til at kommunikere med de indsatte og samarbejdspartnere Der kræves ikke forudgående kendskab til straffuldbyrdelsesloven, men det vil naturligvis være en fordel. Kendskab til og interesse for forvaltningsret er en forudsætning for, at man kan trives med arbejdet. Du skal kunne arbejde struktureret og have ordenssans og generel erfaring med administrativt arbejde er en fordel.
Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område, samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere.
Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2025 eller snarest herefter.
Stillingen er på 15 timer i gennemsnit ugentligt.
Ansættelsesstedet er Kriminalforsorgen.
Arbejdsstedet er Kristineberg 4, 2100 København Ø. Arbejdsstedet er midlertidigt, da vi forventer inden for det næste års tid at flytte til en anden adresse i københavnsområdet.
Du vil fra områdekontoret bl.a. skulle bistå den samlede enheds jurister med behandling af sager fra områdets institutioner, hvorfor du også af og til kan forvente at skulle fremmøde på andre af Kriminalforsorgens matrikler. Det vil derfor være en fordel, at du har kørekort.
Ansøgningen
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal modtages i vores rekrutteringssystem.
Ansøgningsfristen er den 12. december 2024.
Vi forventer at holde samtaler i umiddelbart forlængelse af ansøgningsfristen.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Kriminalforsorgen må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.
Hvis du indkaldes til samtale, så skal du til samtalen medbringe identifikation f.eks. pas eller kørekort.
Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.
Yderligere oplysninger
Ønsker du at vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Cecilie Wind Tofte på 72554029. Du kan med fordel skrive en SMS, hvorefter du vil blive ringet op.
Om Kriminalforsorgen, Område Øst
Område Øst består af et områdekontor og otte institutioner fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne. Institutionerne består af to åbne og to lukkede fængsler, 15 arresthuse, syv KiF afdelinger, fire fodlænkeafdelinger, ungekriminalforsorgen, tre Udslusningsfængsler, et udlændingecenter og et udrejsecenter.
I alt ca. 2000 ansatte.
For yderligere information om Kriminalforsorgen henvises til hjemmesiden www.kriminalforsorgen.dk
Afdeling:
Strandgade 100, København K
Lokation: Områdekontoret ØST
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: