Sølager søger administrativ medarbejder med pædagogisk indsigt til 2-årigt projekt om sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen
Region Hovedstaden
Sølager søger administrativ medarbejder med pædagogisk indsigt til 2-årigt projekt om sikkerhed og tryghed på arbejdspladsen
Sølager er en sikret institution for unge mellem 12 år – 18 år. Vi har plads til 15 unge samt tre flexpladser. Vi modtager unge, der er varetægtsfængslede eller anbragt af sociale årsager. Et ophold på Sølager er typisk af to-tre måneders varighed, men af og til kan en anbringelse strække sig op til et år. Vi har to afdelinger i Hundested og en afdeling i Skibby.
Vi søger en administrativ medarbejder 20 timer ugentligt.
Din primære opgave vil bestå af dataindsamling og udarbejdelse af data til brug for evaluering og udviklingstiltag. Vi søger en medarbejder, der er vant til at arbejde med data og som kan skabe materiale til evaluering på baggrund af data. Du kan derfor identificere mønstre i data, trække den nødvendige information ud af data og samtidigt have øje for, om der er mangler i vores datagrundlag. Udover de tekniske IT-kompetencer kan det være en fordel af have pædagogisk indsigt.
Der vil være tale om følgende data;
- magtanvendelser
- voldsomme episoder
- overgreb
- trusler, mobning og krænkende handlinger
- pædagogiske afskærmninger
- arbejdsskader
- anvendelse af psykolog, defusing og debriefing
Du skal i samarbejde med ledelsen, TR og AMR forestå en gennemgang, evaluering og revidering af gældende retningslinjer. Du vil derudover skulle deltage på LMU-møde, TRIO, personalemøder og ledermøder. Sølager er beliggende både i Hundested og Skibby. Du vil primært skulle møde ind i Hundested, men må forvente at skulle arbejde på begge matrikler.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Christel J. H. Pedersen, forstander på 40 90 73 02.
Stillingen er på 20 timer ugentligt og er til besættelse pr. 1. januar og frem til 31. december 2026. Der er ansøgningsfrist tirsdag d.10. december kl. 12 og der afholdes samtaler torsdag d.12. december.
Afdeling:
Milnersvej 35B, Hillerød
Lokation: Den Sociale Virksomhed
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: