Skolepædagog til F-SFO på Seden Skole
Odense Kommune
Er du optaget af, hvordan du som pædagog kan være medvirkende til at skabe mangfoldige læringsmiljøer og arbejde for at implementere visionen for fritidspædagogikken, så vi sammen kan give ALLE børn de bedst mulige deltagelsesmuligheder?
Har du mod på og engagement i forhold til at indgå i et bredt, ligeværdigt samarbejde med det øvrige pædagogiske personale? Så er det dig, vi søger.
Vi søger en skolepædagog. Stillingen er på 34 timer og med ansættelse den 24. februar 2025. Du skal de første fire måneder være en del af F-SFO-teamet og medvirke til, at de kommende skoleelever får en god overgang fra dagtilbud til skole.
Om os
Seden Skole har ca. 610 elever og 83 medarbejdere, heraf 41 lærere, 3 børnehaveklasseledere, 13 pædagoger og 6 medhjælpere.
Vi ser os selv som en engageret og dedikeret personalegruppe med høje forventninger til os selv og hinanden. Hos os står ingen alene med opgaven. Vi er derfor organiseret i teams og der vil være en mentorordning, hvor du som ny får en mentor, der hjælper dig med at blive en del af fællesskabet på vores skole.
Vi er særligt optaget af:
- At skabe Mangfoldige Læringsmiljøer i både skole og SFO. Det betyder f.eks., at vi i SFO er optagede af, hvordan vi kan lave værksteder, der tilgodeser alle børns interesser og deltagelsesmuligheder.
- At drøfte og implementere de seks elementer i visionen for fritidspædagogikken.
- Alle børn kan og skal ikke lære det samme, men alle børn skal have mulighed for at lære mest muligt og støttes i deres læring og udvikling. I SFO arbejder vi f.eks. med BIR, hvor børnene udvikler deres teknologiforståelse og afprøver robotteknologi sammen med andre.
- At fokusere på dannelse og trivsel. Vi har f.eks. børnemøder, hvor vi øver det at være med til at bestemme aktiviteter og at lytte til andres ønsker.
- At have et tæt professionelt samarbejde med fokus på kerneopgaven.
- At give børnene mulighed for både inde- og udeaktiviteter. Vi er en cykelglad skole og vi cykler ture i SFO. Skolen er placeret tæt ved skov, å og Seden strand by, hvilket giver mulighed for ture i nærområdet. Vi har en skolehave, hvor børnene kan være med til at så ting og passe haven.
Vi arbejder kontinuerligt henimod et pædagogisk personale, som:
- Har en anerkendende tilgang til elever, forældre og kolleger.
- Har høje forventninger til alle elevers faglige og sociale trivsel.
- Prioriterer samarbejdet højt - og tager ansvar for at finde de gode løsninger.
- Er åben for sparring og udvikling af undervisning og pædagogik i egen og andres praksis.
- Er engageret og tør afprøve forskellige løsninger.
- Er initiativrig, og byder ihærdigt ind på opgaverne i skolen og SFO.
- Er ansvarlig deltager i fællesskabet og melder aktivt ind for at løfte opgaverne.
- Bidrage positivt til den gode stemning.
- Overholder loyalt aftaler og bakke op om fælles beslutninger.
Om dig
Vi søger en tydelig, troværdig og relationskompetent skolepædagog til vores børnemiljø og SFO.
Du skal være en del af læringsmiljøet i børnemiljøet og have blik for, hvor dine pædagog-kompetencer kan understøtte de mindste elevers læring – også i pauserne. Udover et tæt samarbejdet med lærerne omkring den understøttende undervisning, vil du samarbejde tæt med det pædagogiske personale omkring vores SFO.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.
Vil du vide mere?
For yderligere oplysninger henvises til skolens hjemmeside eller ring til souschef Helle Moldrup på 25 88 67 82.
Det praktiske
Ansøgningsfristen er den 4. januar 2025 og ansættelsessamtaler afholdes den 10. januar 2025. Ansøgningen bedes bilagt bevis for uddannelse samt andre relevante bilag.
SØG STILLING
Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet
Ansøgningsfrist:
4. januar 2025
Arbejdstid:
Deltid
Varighed:
Fast
Tiltrædelse:
24. februar 2025
Kontaktperson:
Helle Moldrup
Tlf. nr. / e-mail:
25 88 67 82
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: