Ny praktikant I IKEA til presse- og intern kommunikation
IKEA A/S
Jobbeskrivelse
Job-ID: 267142
Dato for opslag: 03/12/2024
Derfor er vi helt vilde med dig
Vi leder efter en engageret praktikant, som har lyst til at lære, vokse og udforske arbejdet med presse- og intern kommunikation i et støttende og dynamisk miljø. Praktikopholdet er ulønnet, men til gengæld tilbyder vi et forløb, hvor du får mulighed for at prøve kræfter med virkelige opgaver og udvikle dig fagligt i tæt samarbejde med erfarne kolleger.
Vi søger en nysgerrig og motiveret praktikant, der:
• Er udadvendt og ikke bange for at spørge løs, prøve nye ting af og tage ansvar for mindre projekter.
• Har en struktureret tilgang til opgaver, men samtidig kan håndtere, at ikke alle dage er forudsigelige.
• Skriver og taler flydende dansk og har lyst til at udfolde dine kommunikative evner i praksis.
• Studerer en videregående uddannelse inden for kommunikation eller et beslægtet felt. Praktisk erfaring er et plus, men ikke et krav – vi er her for at hjælpe dig i gang.
En dag I dit liv hos os
Som praktikant vil du blandt andet:
• Udarbejde pressemateriale i forbindelse med nye produktlanceringer og kollektioner – med sparring fra pressechefen.
• Hjælpe med at opdatere og vedligeholde vores presserum, så det altid er opdateret og brugervenligt.
• Bidrage til evalueringen af presseaktiviteter gennem udarbejdelse af presserapporter.
• Deltage i ugentlige redaktionsmøder, hvor vi sammen diskuterer idéer, vinkler og historier.
• Prøve kræfter med at skrive pressemeddelelser og pitche historier til journalister – vi hjælper dig godt i gang!
• Bidrage til udvikling af artikler og indhold til vores interne kommunikationskanaler
• Samarbejde med vores leder for intern kommunikation om at planlægge og eksekvere strategiske events, som f.eks. vores årlige kick-off.
Vi lægger vægt på, at opgaverne bliver tilpasset dine kompetencer og interesser – og at du løbende får feedback, så du kan udvikle dig i dit eget tempo.
Vores team i IKEA
I vores kommunikationsteam arbejder vi tæt sammen på tværs af IKEA Danmark. Vi tror på, at samarbejde og gensidig støtte skaber de bedste resultater – og vi glæder os til at byde dig ind i et team, hvor faglighed og humor går hånd i hånd.
Vi holder til i nyistandsatte lokaler i IKEA Taastrup, men vi arbejder også hjemmefra to gange om ugen.
Har du spørgsmål eller brug for hjælp? Lad os tale med hinanden!
Du er velkommen til at kontakte Pressechef, Rikke Andersen, [email protected]
Øvrig information
• Praktikopholdet er ulønnet og fleksibelt i forhold til timeantal, så det passer med dit studie.
• Vi søger en praktikant med opstart i januar eller februar 2025. Praktikperioden varer typisk 5-6 måneder.
• Vi holder samtaler løbende og lukker opslaget, når vi har fundet den rette kandidat.
Ansøgningsfrist: hurtigst muligt
Send din ansøgning til: Pressechef, Rikke Andersen, [email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: