Skottegårdskolens SFO søger 2 pædagoger.
Tårnby Kommune
Skottegårdsskolens SFO søger 2 pædagoger på 34 timer.
Er du glad for udeliv og bevægelse som aktiviteter for børn i den tidlige skolealder?
Eller har du flair for at arbejde på et værksted og ønsker at være vores nye pædagogiske kollega på en SFO og skole med sammenhold og tæt teamsamarbejde på tværs af funktioner og fagligheder?
Så skulle du søge hos os. Stillingerne er begge på 34 timer per uge.
På Skottegårdsskolens SFO har vi fokus på det hele barn og sætter den enkeltes udvikling og læring i centrum. Vi vil udvikle og danne børn med livsduelige, faglige og sociale kompetencer.
Vores SFO er opdelt i to huse på skolens matrikel, hvor 0.- 1. årgang er i Langhuset, og 2.-3. årgang er i Højhuset. Vi har gode lokaler og masser af kvadratmeter tæt på stranden, skøjtehallen og andre udflugtsmuligheder. Vi lægger stor vægt på leg, kreativitet og nærværende voksne.
Fællesskabet er et centralt omdrejningspunkt for os og børnene. Vi arbejder i store og små forpligtende fællesskaber på flere niveauer - sammen med børnene, ansatte og forældre. Dette både i dagligdagen og via fælles projekter - samt aktiviteter på tværs af årgange.
Vi søger to uddannede pædagoger, der ser børns forskellige forudsætninger som en styrke og brænder for at være med til at skabe en god SFO for alle børn og unge. Vi regner med, at du ser samarbejde som den væsentligste forudsætning for udvikling.
Du vil få mulighed for at sætte dit præg på udviklingen og koordineringen af den pædagogiske praksis. Du møder mange børn, forældre og kollegaer i løbet af dagen, og skal derfor være dygtig til at arbejde med de forskellige grupper af interessenter og samarbejdspartnere.
Vi har fokus på pædagogisk faglighed, der kan ses i vores dagligdag.
Vi har et velfungerende og ligeværdigt samarbejde med skolen, hvor alle ansatte er med i indskolingen. Vi arbejder i teams både i SFO og skole. Vi stræber efter at samarbejde tæt med hinanden om at udvikle fælles professionelle læringsfællesskaber - og er optaget af at skabe høj kvalitet i alle aspekter af børnenes læring og trivsel.
Vi forventer, at du:
- Er særligt glad for ude-aktiviteter og ture som fx i skøjtehallen eller på stranden.
- Har særlig interesse for at arbejde i et grov- og træ-værksted - eller kan arbejde pædagogisk med musik, film, digital-værksted eller teater.
- Vægter gode og respektfyldte relationer til børn, forældre og kollegaer højt.
- Kan træde ind i praksisfællesskabet og bidrage med nysgerrighed og refleksion for sammen med kollegaerne og ledelsen at få øje på handlemuligheder.
- Har et positivt menneskesyn og brænder for arbejdet med børn og unge.
- Vil indgå i samarbejdet omkring undervisningsdelen sammen med lærerne - og i SFO-delen sammen med pædagogerne.
- Kan tilrettelægge en hverdag med udgangspunkt i børnenes perspektiv, hvor du ser og anvender børnenes ressourcer.
- Vil indgå i et tæt og konstruktivt samarbejde med forældre og andre samarbejdspartnere.
- Har en legende tilgang til læring.
- Har en anerkendende tilgang - er fleksibel og åben.
Vi kan tilbyde:
- Et rigtig dejligt sted at arbejde.
- Fantastiske kollegaer, børn og forældre.
- Et kollegialt fællesskab i SFO og skole, med fokus på arbejdsglæde, hvor vi spiller hinanden gode.
- Mulighed for at gøre en forskel for børn i udsatte positioner, da vi modtager både flygtningebørn fra fx Ukraine og Modtage-klasse-børn, som skal have hjælp med at blive integrerede i skolen og i deres fritidsliv.
- Indflydelse på nye processor og medansvar for pædagogisk retning i tæt samarbejde med kollegaer.
- En arbejdsplads hvor alle arbejder med ”Stærke børnefællesskaber” samt ”professionelle læringsfællesskaber”, og ud fra tanken om, at ”Alle børn er vores børn”.
- En SFO med fokus på overgange, hvilket indebærer et tæt samarbejde mellem børnehaver, SFO, klub og skole.
- En fantastisk børnegruppe, der har lyst til aktiviteter ude som inde.
I din ansøgning hører vi meget gerne, hvad du brænder for og ønsker at byde ind med af særlige kompetencer.
Vi afholder løbende ansættelsessamtaler med forventet ansættelsesstart d. 1/1-2025.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Rikke Ehrenreich Nygaard
Tlf.: 30760418
Ansøgningsfrist:
Snarest muligt
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: