Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

ITU-ambassadører søges til Åbent Hus (BSc og MSc), Exchange Tutor, MSc tutor, Karriereambassadør, Studerende for en dag og Spørg en studerende

IT-Universitetet (ITU)



Vi søger engagerede ITU-ambassadører til flere spændende roller i ITUs Studie- og Karrierevejledning. Som ambassadør bliver du en vigtig del af ITU’s ansigt udadtil og bidrager til at gøre en forskel for potentielle og nuværende ITU-studerende.

Åbent hus (BSc og MSc)
Som ambassadør til Åbent Hus repræsenterer du din uddannelse på en stand (der vil være 3-4 studerende pr. stand) og svarer på spørgsmål fra potentielle studerende. Der vil også være mulighed for, at du kan stå for rundvisninger eller holde oplæg om studielivet på ITU.

Åbent Hus finder sted den 4. februar 2025 for MSc og 25. februar 2025 for BSc. Det er et krav at du som ambassadør kan deltage til Åbent hus. Antallet af løntimer afhænger af, om du kun står på en stand, eller om du også holder oplæg (der vil naturligvis være løn for forberedelse).

Du kan læse mere om ambassadørrollen med rekrutteringsaktiviteter her: Student ambassador (itu.dk)

Exchange Tutor
Som Exchange Tutor hjælper du internationale studerende med at finde sig til rette på ITU. Opgaverne foregår primært fra januar til april og består af op til 15 løntimer.

Karriereambassadør
Som karriereambassadør vil dine opgaver bl.a. være at markedsføre IT Match Making og ITU’s Career Week gennem sociale medier og opsøgende aktiviteter på campus (stand i Atrium og klassebesøg). Derudover skal du fungere som kontaktperson og være i dialog med deltagende virksomheder op til IT Match Making, ligesom du skal agere vært og hjælpe med praktiske opgaver under IT Match Making.

Som karriereambassadør er det obligatorisk at du deltager i IT Match Making den 27 marts 2025. Du skal forvente ca. 25-40 arbejdstimer i forårssemesteret, fra slutningen af februar til april.

Læs meget mere om stillingens indhold her: https://itustudent.itu.dk/Study-and-Career- Guidance/job-listing---career-ambassador

MSc tutor
Are you passionate about your MSc program or eager to meet new people and grow your network at ITU? Become an MSc Tutor and give new students an unforgettable start to their ITU journey!

This flexible, fun role runs from May to September 2025. You'll plan and facilitate activities during Intro Days in week 32 and have the chance to join the Freshers Festival in September. What’s in it for you? Leadership, communication, and facilitation skills, plus a chance to build lifelong connections across ITU.

If you’re enrolled in an MSc program, excited to meet new students, and ready to create a welcoming environment, we want to hear from you!

Spørg en studerende
’Spørg en Studerende’ er et tilbud for potentielle BSc-studerende, hvor du besvarer spørgsmål online om din uddannelses indhold og studielivet på ITU. Du skal være BSc-studerende for at kunne søge jobbet. Som digital ambassadør er arbejdstiden maks 10 timer pr semester. Opgaven strækker sig over hele semesteret.

Du kan læse mere om ambassadørrollen med rekrutteringsaktiviteter her Student ambassador (itu.dk)

Studerende for en dag
I rollen som ’Studerende for en dag’ møder du 1-2 potentielle studerende og tager dem med til forelæsning, spiser frokost og svarer på eventuelle spørgsmål. Du skal være til rådighed for minimum 5 besøg (et besøg varer typisk 3-4 timer). For hvert besøg aflønnes for 2 timer. Derudover vil du modtage et grundbeløb på 2 timer uanset antal besøg per semester.

Du kan læse mere om ambassadørrollen med rekrutteringsaktiviteter her: Student ambassador (itu.dk)

Kontakt
Spørgsmål til de enkelte roller, kan du kontakte:

Karriereambassadør: Carina Raaholt på [email protected]

Exchange Tutor og MSc Tutor: Lea Strandgaard-Mortensen på [email protected]

Studerende for en dag, Spørg en studerende og Åbent Hus: Sara Gjerløv på [email protected]

Løn og ansættelse
Send en kort ansøgning og dit CV. I ansøgningsprocessen kan du søge én eller flere roller i samme proces. Ved flere ansøgninger bedes du tydeligt navngive filen med den rolle, ansøgningen handler om.

Du skal være ITU-studerende for at kunne være ambassadør på ITU.

Aflønning sker efter SUL-overenskomsten med en timeløn på 219,74 kr. pr. 1. april 2024

Ansøgningsprocedure
Du kan kun søge stillingen igennem vores e-rekrutteringssystem. Søg ved at trykke på knappen "Søg stillingen" nederst i stillingsannoncen på vores hjemmeside.

Ansøgningsfristen er den 10. januar 2025 kl. 12:00.
Samtaler holdes løbende.

På IT-Universitetet har vi et internationalt miljø og ser mangfoldighed som en værdifuld ressource. Vi lægger stort vægt på at understøtte et inkluderende arbejdsmiljø for alle vores medarbejder og opfordrer derfor alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religiøse tilhørsforhold eller etnicitet til at søge stillingen.

Afdeling: Rued Langgaards Vej 7 2300 København S

Lokation: Rued Langgaards Vej 7

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos IT-Universitetet (ITU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


IT-Universitetet (ITU)

Rued Langgaardsvej 7, 2300 København S

IT-Universitetet i København (ITU) blev grundlagt i 1999, og er Danmarks førende universitet med fokus på it-forskning og -uddannelse. Vi leverer state-of-the-art undervisning og forskning inden for datalogi, forretnings-it og digitalt design.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2703325//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT