Finansministeriet søger studenter til Velfærdspolitisk Center
Finansministeriet
Vil du være med i maskinrummet, hvor der forhandles om kommuners og regioners økonomi og udarbejdes politik på flere af de største velfærdsområder? Er du klar til at tage fat, og er du god til at tænke selvstændigt, analytisk og helhedsorienteret i løsningen af opgaver? Og motiveres du af at arbejde i et dynamisk miljø og være en del af et ambitiøst, engageret og socialt team? Så kan stillingen som student i Velfærdspolitisk Center i Finansministeriet være noget for dig.
Om stillingen
Som student i Velfærdspolitisk Center vil du få mulighed for at få et bredt og indgående kendskab til den offentlige sektors økonomi, herunder især økonomien og styringen af de store offentlige velfærdsområder. Dine arbejdsopgaver vil bl.a. omfatte at bidrage til:
- Analyser af kommunernes og regionernes opgavestyring og økonomi
- Økonomiforhandlinger med kommuner og regioner
- Forberedelse og udarbejdelse af finanslov
- Analysearbejde på social-, bolig- og sundhedsområdet
- Arbejdet med modernisering af den offentlige sektor
Du vil som studentermedhjælper i Velfærdspolitisk Center få mulighed for at stifte bekendtskab med mange af centerets forskellige opgaver. Det konkrete indhold i stillingen vil blive fastlagt i dialog med dig og med afsæt i din erfaring, kompetencer og interesser.
Det er vigtigt, at du trives i en til tider uforudsigelig og travl hverdag, som både indeholder arbejde med længerevarende projekter/initiativer og bidrag til leverancer med kort frist. Du vil samtidig blive en integreret del af et hold, der vægter stærk faglighed, engagement, godt humør og samarbejde højt. Det er vigtigt for os, at du udvikler dig både fagligt og personligt ved ansættelse som student i Finansministeriet.
Om dig
Som student i Finansministeriet skal du have:
- En faglig stærk profil (stud.polit., stud.scient.pol., stud.oecon., el.lign.)
- En skarp analytisk sans og stærk talforståelse
- Drive, gå-på-mod og være åben for udfordringer
- Stærke skriftlige formidlingsevner og evne at strukturere, prioritere og skabe overblik i dit arbejde
- Gode samarbejds- og kommunikationsevner
Det er vigtigt, at du tager ansvar og ejerskab over dine opgaver og følger opgaverne til dørs. Derudover skal du være nysgerrig, selvstændig og tænke konstruktivt med i løsningen af opgaver. Endelig skal du være god til at skrive, formidle og arbejde med tal samt have lyst til at arbejde med data.
Om os
Velfærdspolitisk Center har en central rolle i koordineringen af regeringens større velfærdspolitiske indsatser og arbejdet med udvikling, styring og modernisering af den offentlige sektor samt opgaver i relation til finanslovarbejdet og økonomiforhandlingerne mellem regeringen og henholdsvis KL og Danske Regioner.
Centerets ansvar vedrørende kommunerne omfatter de borgernære velfærdsområder, som bl.a. omfatter ældre og udsatte grupper. Centeret er også ansvarlig for boligområdet, herunder det almene boligområde. I forhold til regionerne omfatter centerets arbejdsområder primært sundhedsområdet, herunder sygehuspolitik og medicinområdet samt den primære sundhedssektor i form af bl.a. almenmedicinske tilbud, forebyggelse og psykiatri.
Endvidere varetager centeret opgaver i relation til finanslovsarbejdet for Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Social- og Boligministeriet, Ældreministeriet samt Digitaliseringsministeriet i tæt samarbejde med de enkelte ressortministerier.
Centeret består af to kontorchefer, ca. 20 akademiske medarbejdere og fem studenter.
Vi lægger stor vægt på et godt samarbejde, en uformel omgangstone og et stærkt socialt sammenhold. Du vil blive en del af et stærkt studenterteam, der indgår i de fleste af centerets arbejdsgange. Den studenteransvarlige vil desuden have fokus på, hvordan du bedst kan udvikle dig professionelt.
Finansministeriet som arbejdsplads
Finansministeriet indtager en central rolle i det politiske maskinrum på Slotsholmen og spiller en vigtig og koordinerende rolle i udarbejdelsen af regeringens politik.
Det karakteriserer Finansministeriets medarbejdere, at de er ambitiøse på egne og samfundets vegne og motiveres af arbejdsopgaver, der løses i et højt tempo, og hvor resultaterne har betydning for samfundet. Samtidig er holdånd og samarbejde med kollegerne en bærende værdi for medarbejderne i Finansministeriet.
Se mere om at arbejde i Finansministeriet her.
Ansættelsesvilkår
Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for Kontorfunktionærer, Laboranter og It-medarbejdere (HK) i staten.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes på rette niveau og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.
Den ugentlige arbejdstid vil gennemsnitligt være cirka 15 timer med fleksibilitet i forhold til fravær i eksamensperioder mv.
Ansættelsesområdet er Finansministeriet med tilhørende institutioner, pt. Finansministeriets departement, Økonomistyrelsen, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen, Statens Administration og Statens It.
Yderligere oplysninger
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Mads Sandvik Loft (telefon 24 90 64 83 eller e-mail [email protected]) eller Magnus Storm Rasmussen (telefon 29 10 67 17 eller e-mail [email protected]).
Ansøgning
Hvis stillingen har din interesse, så tryk på ”Søg her” og send din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag. Vi skal modtage din ansøgning senest søndag den 5. januar 2025.
Finansministeriet ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.
Afdeling: Christiansborg Slotsplads 1 1218 København K
Lokation: Christiansborg Slotsplads 1
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: