Bliv en del af 10Plus - Er du god til engelsk og relationsarbejde, så er du måske den lærer vi søger!
Holbæk Kommune
Brænder du for at undervise i engelsk? Kan du undervise i dansk eller matematik? Kan du lave spændende og vedrørende valgfag? Kan du skabe en hyggelig og tryg stemning når vores elever møder ind til fællesmorgenmad, og har du lyst til at køre vores minibus, når vi ugentligt tager på udflugt med vores elever?
Vi er et skoletilbud til unge med socio-emotionelle udfordringer, med plads til 20 elever. Derfor har vi brug for en lærer som både kan undervise og er god til at aflæse de unge, give dem troen på dem selv, og være deres hånd i ryggen når de har brug for det. Så hvis du kan se dig selv i en læreropgave som både rummer undervisning på 8.- 10. klasses niveau og relationsarbejde er dette stillingen for dig.
Om jobbet i 10Plus
10Plus er et skoletilbud for unge som har brug for at gå i skole på en måde, hvor nærvær, tryghed og tæt voksenkontakt, kan være medvirkende årsager til at få motivation til at gå i skole. Vi tager udgangspunkt i de unges konkrete situation og udfordringer. Fælles for elevgruppen i 10Plus er, at de har haft svært ved at følge undervisningen i den almene grundskole. Undervisningen understøtter, at eleverne kan opnå et positivt og realistisk selvbillede inden de påbegynder en ungdomsuddannelse eller et arbejde, samt at skabe mulighed for, at de unge kan ”finde en plads” i livet og se sig selv i fremtidig uddannelse og job.
Vi forventer følgende af dig:
- du kan undervise i engelsk på grundlæggende niveau.
- du kan undervise i matematik eller dansk, og gerne naturfag
- du skal være kontaktlærer for 5 – 6 elever.
- du skal kunne indgå i et velfungerende team og være en god holdspiller.
- du besidder relationskompetence og kan udøve tydelig klasserumsledelse.
- har positive forventninger til de unge - ud fra hvert deres niveau.
- har et åbent mindset med et positivt livssyn og besidder humor (for det mangler vi).
- kørekort til kat. B.
Vi tilbyder:
- et erfarent lærerteam hvor vi dagligt sparrer med hinanden omkring eleverne og undervisningen.
- en arbejdsplads med stor medindflydelse, hvor du kan sætte eget præg på undervisningen.
- en alsidig og spændende hverdag med personligt og kollektivt handle- og råderum.
- kollegaer der vægter trivsel og faglighed højt, men samtidig lægger vægt på samvær, humor og fællesskab.
Om Holbæk 10. klassecenter
Vores center rummer forskellige tilbud til unge på 8.-10. klasses niveau.
10 plus er et tilbud til unge, som ikke fungerer under folkeskolens normale rammer. Her har lærerne i høj grad fokus på at støtte elevernes udvikling af personlige og sociale kompetencer.
En elev udtaler b.la.
”Man er ikke så mange i klassen, hvilket gør, at det er nemmere at koncentrere sig".
Ungdomsklassen er en tilbud til elever som har generelle indlæringsvanskeligheder. Her tager undervisningen i særlig grad udgangspunkt i elevernes individuelle kompetencer. Som eleverne siger “Ungdomsklassen giver mig mere tid til at lære de ting, der er svære”.
UM10 kaldes vores modtageklasse, som lige nu har ca.35 elever, hvoraf halvdelen kommer fra Ukraine.
Det almene 10. klassetilbud, er et ordinært skoletilbud, og beskrives af vores elever som en “efterskole hvor du ikke sover”.
Lige nu har vi ca. 200 elever indskrevet i et af vores skoletilbud, som alle hører under paraplyen Holbæk 10. klassecenter.
Find os på:
Facebook https://www.facebook.com/holbaek10klc
Instagram https://www.instagram.com/holbaek10klassecenter
web https://10klassecenter.holbaek.dk/
Vil du vide mere:
Kontakt konstitueret skoleleder Ulla Sognstrup Larsen tlf.: 72 36 32 51.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er tidsbegrænset til et år og er på 30 timer.
Løn efter gældende overenskomst.
Ved ansættelse indhentes referencer fra enten tidligere eller nuværende arbejdssteder.
Der indhentes børneattest ved ansættelse.
Samtaler afholdes onsdag den 8. januar 2025.
Start: Hurtigst mulig
Ansøgningsfrist:
31. december 2024.
Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.
Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.
Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.
Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.
Afdeling: LAER-10Plus (Ungdomsskolen)
Ansøgningsfrist: 31 December 2024
Placering: Gl. Ringstedvej 32, 4300, Holbæk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: