Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælpere til Forskningsstøtteenheden

Aarhus Universitet (AU)



Har du lyst til at få indblik i, hvordan forskere får finansieret deres forskningsprojekter?

Forskningsstøtteenheden (FSE) på Aarhus Universitet søger to studerende, der vil prøve kræfter med forskningsadministration og opgaver inden for hjemtag af ekstern finansiering.

Har du solide IT-kundskaber (særligt Excel)? Kan du udtrykke dig skriftligt og mundtligt på engelsk? Kan du arbejde struktureret, systematisk og selvstændigt samt sikre at opgaver bliver fulgt til dørs? Og har du mere end et år tilbage af din uddannelse?
Hvis du kan sige ja til et eller flere af disse punkter, er du måske én af de to studerende, vi søger!

Vi forestiller os derudover, at du har kendskab til arbejdet med data, analyser, strategi og organisationer. Du er serviceminded, kommunikativ og god til eksterne relationer, da vi har stor kontaktflade både internt og eksternt. Arbejdsopgaver
Opgaverne er varierede, men du vil primært komme til at:

  • assistere FSE’s rådgivere med udarbejdelse af afslagsanalyser,
  • opdatere standardiseringsværktøjer og årsplaner,
  • arbejde med databehandling (indtastning, kvalitetssikring og analyse) eks. i forbindelse med årsrapporter,
  • udarbejde præsentationer og lave grafisk opsætning,
  • planlægge og assistere ved afholdelse af fondsarrangementer på universitetet,
  • assistere AU’s tværgående fundingnetværk med bl.a. kontakt til fonde,
  • hjælpe til ved ad hoc sekretariatsopgaver.

Vi kan tilbyde dig

  • fleksibel arbejdstid ift. undervisning og eksamener,
  • et arbejdsmiljø med godt humør på gangene og uformel omgangstone,
  • en mulighed for at opnå viden om forskningsfinansiering og fundraising,
  • indblik i arbejdet med forskningsadministration,
  • fællesskab med andre studentermedhjælpere i AU Forskning,
  • kontorplads blandt FSE’s medarbejdere på Navitas.

FSE hører under vicedirektørområdet AU Forskning og består af 28 medarbejdere. Enheden rådgiver forskere i at tiltrække ekstern finansiering til deres forskning samt administrere EU-finansierede forskningsprojekter. Derudover er FSE ansvarlig tovholder på AU’s tværgående funding netværk, som har medlemmer fra hele AU. Løn- og ansættelsesvilkår
Du refererer til Funktionschefen i FSE. Vi forventer, at arbejdstiden er gennemsnitlig 10 timer om ugen med mulighed for flere timer i spidsbelastningsperioder og med respekt for undervisning og eksamensperioder.
Ansættelse sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Finansministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).

Arbejdssted
AU Forskning
Forskningsstøtteenheden
Inge Lehmanns Gade 10, 5. etage
8000 Aarhus C.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Mette Meilstrup på tlf. 9352 1329.

Ansøgningsfristen er fredag d. 10/1-2025, og der holdes samtaler mandag d. 20/1-2025.
Forventet start 1/2 2025.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Forskningsstøtteenheden/Research Support Office

Ansøgningsfrist: 10 January 2025

Placering: Aarhus C Inge Lehmanns Gade 10

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2706317//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT