Studiepraktikant til Familiesektionen i Røde Kors
Røde Kors
Brænder du for at understøtte frivillige i at gøre en forskel for børnefamilier i sårbare livssituationer i Danmark? Og ønsker du at få konkret erfaring med at anvende dine kompetencer i verdens største humanitære hjælpeorganisation? Så er du måske vores nye praktikant i Røde Kors’ familiesektion i forårssemesteret 2025.
Vær med i udviklingen af fremtidens frivilligindsats
Røde Kors oplever i disse år, at stadig flere familier i sårbare livssituationer har brug for vores hjælp. Gennem vores familieindsatser i Røde Kors møder og støtter frivillige familierne med udgangspunkt i familiernes situation og de ressourcer, de råder over. Vi skaber meningsfyldte medmenneskelige fællesskaber og finder sammen med familierne en vej ud af en fastlåst situation. Læs mere om vores arbejde her: Aktiviteter for familier | Røde Kors
Du bliver en del af et nyt team, der arbejder med at udvikle et landsdækkende korps af frivillige, der kan understøtte deltagere og frivilliges forløbsrejse lige fra rekruttering, screening, matchning, til de er i et aktivt forløb. Som praktikant vil du spille en central rolle i denne udvikling og få erfaring med at omsætte dine kompetencer i praksis – særligt inden for digitale løsninger og udvikling af bæredygtige frivilligfællesskaber.
Dine opgaver
Du kommer til at arbejde tæt sammen med konsulenter og projektledere om opgaver som:
- Udvikling og understøttelse af landsdækkende frivilligkorps.
- Rekruttering og introduktion af nye frivillige.
- Screeningssamtaler med frivillige og familier samt opfølgning på deres forløb.
- Udvikling og implementering af digitale løsninger, der understøtter frivilligindsatsen.
- Udarbejdelse og opdatering af håndbøger, vejledninger og andre materialer.
Om dig
Vi leder efter en engageret praktikant, der:
- Er i gang med en relevant professionsbachelor eller videregående uddannelse (fx Socialrådgiver, Socialvidenskab, Sociologi, (Tekno)Antropologi, Pædagogik eller lignende).
- Har erfaring med eller interesse for digitale platforme og udviklingsarbejde.
- Har en stærk skriftlig og mundtlig formidlingsevne.
- Har kendskab til eller interesse for frivilligt arbejde og familier i sårbare livssituationer.
- Trives med både samarbejde og selvstændige opgaver.
- Er fleksibel og klar til at påtage sig alsidige opgaver.
Vi tilbyder
Du bliver en del af Familiesektionen, der består af ca. 30 kollegaer, hvoraf én af konsulenterne vil fungere som din praktikvejleder. Familiesektionen er forankret i Røde Kors’ Nationale afdeling, der består af ca. 150 kollegaer.
Praktikperioden løber som udgangspunkt fra 1. februar til og med juni 2025. Der er tale om en fuldtidspraktik, men ser det anderledes ud for dig hvad angår muligt timetal eller periode, vil vi stadig meget gerne høre fra dig. Vi tilbyder stor fleksibilitet i forhold til arbejdets tilrettelæggelse, således det er muligt evt. at følge et fag ved siden af din praktik. Stillingen er ulønnet. Praktikken vil som udgangspunkt foregå på Røde Kors’ landskontor, Blegdamsvej 27, 2100 København Ø, men der kan forekomme møde og rejseaktivitet, også uden for normal arbejdstid.
Ansøgning
Hvis det lyder som noget for dig, så send os din ansøgning og CV senest d. 6. januar 2024. Vi modtager kun ansøgninger gennem vores rekrutteringssystem.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Line Miller Sukrow på tlf. 3142 2767 (Kan træffes d. 16/12 fra 10.00-12.00 og d. 3/1 fra 09.00-16.00) eller juniorkonsulent Nanna Collin på tlf. 3172 4502 (Kan træffes d. 17/12 fra 9.00-12.00, d. 18/12 fra 12.00-15.00 samt d. 19/12 fra 09.00-12:00).
Vi glæder os til at høre fra dig!
Afdeling: Familiesektionen
Ansøgningsfrist: 06 January 2025
Placering: Familie / Blegdamsvej, 27, 2100, København, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: