Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Agroøkologi

Aarhus Universitet (AU)



Vil du assistere i sektion for Jordbrugssystemer og Bæredygtighed, Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi, med tilknyttede forskningscentre og projekter?

Vi har rigtig mange spændende opgaver og håber at kunne ansætte 1-3 studerende til at udfylde funktioner med fokus interviewopgaver, dataindtastning og analyser i tæt samarbejde med forskere. Vi arbejder med baggrundsskabende aktiviteter for en bæredygtig grøn omstilling af jordbruget, fx ifm. landskabs-forskningscentrene Sustainscapes.org og Land-CRAFT.dk, og søger dig der arbejder systematisk og har erfaring med Excel, interviews og kvalitative eller kvantitative metoder (evt. også analyser i GIS og R). Dine opgaver vil bestå i at indtaste historiske data, arbejde med nutidige landbrugsdata samt assistere og udføre interviews med landmænd, styrelser og ministerier, og andre der arbejder med den grønne omstilling af fødevareerhvervet.

Stillingen er på 12 måneder med et ugentligt timeantal på 10-15 timer om ugen, med mulighed for tilpasning ved eksamensperioder og ferier.

Vi hører gerne fra dig, uanset hvor langt du er med studiet, men vi vil prioritere ansøgere med mulighed for at samarbejde over flere semestre.

Hvis du synes, at det kunne være spændende at være en del af teamet, så modtager vi meget gerne din ansøgning på max 1 side samt medfølgende CV og op til max to anbefalinger.

Ansøgningsfrist: 6. januar 2025 med opstart 15. februar 2025 eller snarest derefter.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Adjunkt Morten Graversgaard og Professor Tommy Dalgaard (Sustainscapes.org og Land-CRAFT.dk).
Mail: [email protected] (tlf: 25645560), [email protected] (tlf. 20706132).

Stillingen vil primært være tilknyttet Institut for Agroøkologi, som er fysisk placeret i Foulum, men der kan periodevis arrangeres en arbejdsplads i Aarhus.

Adresse for arbejdssted: AU Viborg, Blichers Allé 20, 8830 Tjele.

Formalia
Løn- og ansættelsesvilkår sker i henhold til organisationsaftalens § 35 indgået mellem Skatteministeriet og HK/Stat for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere og fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten).

Du skal være aktiv studerende og dokumentere at være indskrevet ved en højere læreanstalt.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Jordbrugssyst.,og Bæredygtighed/Agricultural Systems and Sustainability

Ansøgningsfrist: 06 January 2025

Placering: Tjele Blichers Allé 20

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2707866//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT