Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til DR's mangfoldighedsteam

DR - Danmarks Radio



Student til analysearbejde i DR Mangfoldighed
DR’s mangfoldighedsteam søger en studentermedhjælper, som skal bistå med at undersøge sammensætningen af kilder, medvirkende mv. i en række af DR's programmer gennem analyser og research og hjælpe teamet med løbende koordinering, forberedelse af præsentationer og opfølgning til afrapportering.

I mangfoldighedsteamet arbejder en redaktør, en seniorkonsulent og en studentermedhjælper målrettet med, at DR skal være ’Hele Danmarks DR’ på tværs af geografi, demografi, kultur, religion, etnicitet, køn etc. Teamet arbejder bredt med mangfoldighed i DR’s indhold, hvilket også afspejles i de projekter, du som studentermedhjælper kommer til at arbejde med. Teamet hører til under Tværgående indhold og udvikling, som foruden mangfoldighed beskæftiger sig med udvikling af indholdsstrategiske projekter og løfter DR’s større, tværgående satsninger.

Vi kan tilbyde et studierelevant job i en spændende virksomhed med et stærkt fagligt miljø. Stillingen er tilknyttet forskellige projekter, og arbejdet primært vil bestå i at udføre mangfoldighedsanalyser af DR’s mange forskellige tilbud og efterfølgende sætte analysens resultater op i præsentationer. Vi gennemfører bl.a. kvantitative kildeoptællinger af programmer og kvalitative indholdsanalyser på tværs af en genre – f.eks. Aktualitet eller Kultur – med henblik på at blive klogere på redaktionelle valg og blinde vinkler.

Ambitionen for DR’s arbejde med mangfoldighed er at styrke fokus på befolkningens forskellighed - både når vi udvikler og tilrettelægger DR’s indhold. Indholdet skal afspejle en mangfoldighed i medvirkende, miljøer, vinkler, emner og synsvinkler – medietilbud, der gør os klogere på os selv og på hinanden.

Som studentermedhjælper hos DR Mangfoldighed vil du komme til at beskæftige dig med følgende:

  • Optælling af kilder, medvirkende mv. i DR’s programmer
  • Research og dataindsamling
  • Bearbejdelse af den indsamlede data og analyse heraf
  • Udarbejdelse af præsentationer i PowerPoint
  • Udførelse af forefaldende kontorarbejde

Du skal være i gang med en videregående uddannelse - minimum på 2. år.
Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har metodeforståelse og gerne har erfaring med kvalitativ og/eller kvantitativ metode – enten fra tidligere studiejob eller fra dit studie
  • Har mod på at kaste dig ud i bearbejdelse af større datamængder i ExcelHar et skarpt blik for analyse
  • Har sans for at udarbejde velfortalte, indsigtsfulde og visuelt spændende præsentationer i PowerPoint
  • Er ansvarsbevidst og omhyggelig ift. dine opgaver og derfor sætter en ære i at følge dine opgaver til dørs
  • Er god til både at bede om hjælp og byde ind med egne løsninger
  • Kan arbejde selvstændigt
  • Har gode formuleringsevner

Som person skal du være struktureret og initiativrig. Interesse for mangfoldighedsområdet påskønnes, ligesom en interesse for medier i forskellige afskygninger også er en fordel. Vi tilbyder til gengæld en unik mulighed for at arbejde konkret med et emne, der ofte lyder abstrakt.

Vi tilbyder 15 timer om ugen med mulighed for at tilpasse arbejdstiden til dit studie. Arbejdet foregår i DR Byen.

Ansøgningsfrist d. 8. januar 2024. Vi regner med at holde samtaler i uge3. Tiltrædelse hurtigst muligt.

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte redaktør Heidi Sivebæk: [email protected]

Afdeling:

Lokation: DR Byen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DR - Danmarks Radio



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DR - Danmarks Radio

DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2711831//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT