Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

SDU Uddannelse søger alsidig web- og kommunikationsmedarbejder (AC-fuldmægtig)

Syddansk Universitet (SDU)



Har du styr på principperne for god webkommunikation, erfaring med at arbejde i avancerede websystemer, og kan du omsætte ekspertviden til målrettet indhold for forskellige målgrupper? Så er du måske vores nye kollega.

På SDU vil vi give kommende studerende det bedste afsæt for at vælge uddannelse. Derfor skal vi sikre, at vi har de tilbud, der bedst understøtter valgprocessen for fremtidige potentielle studerende. Det betyder, at vi arbejder med at oversætte komplekse processer til forståelig information og tilbyder forskellige rekrutterings- og studievalgstilbud. Vores primære informationskanal er sdu.dk.

Om stillingen
Vi søger en web- og kommunikationsmedarbejder med en stor interesse for rekruttering af SDUs fremtidige studerende, der samtidig kan styre projekter med blik for det gode samarbejde. Du skal være med til at fastholde og styrke kommunikationen til vores målgrupper, som primært er potentielle bachelor- og kandidatstuderende - både danske og internationale.

Du bliver en del af Rekrutteringsteamets webenhed. Rekrutteringsteamet er ansvarligt for koordinering af universitetets centrale rekrutteringsindsatser og informationer om studievalg og optagelse på sdu.dk. Vi er et team, der vægter sparring og videndeling højt, og hvor forskellige styrker og kompetencer spiller sammen på kryds og tværs for at lykkes med enhedens vigtige opgaver.

Vi arbejder tæt sammen med kolleger i SDU Uddannelse, SDU Kommunikation og SDUs fem fakulteter. Vi forventer derfor, at du kan skabe gode samarbejdsrelationer, samle interessenterne om det gode resultat og i det hele taget bidrage til et godt kollegialt klima.

Dine opgaver
I din dagligdag vil du møde både små, hurtige opgaver og længerevarende udviklingsprojekter. Sammen med dine kolleger vil du stå for drift, vedligeholdelse og udvikling af vores webunivers på sdu.dk. Her skal du være med til at formidle alt fra komplekse adgangskrav og optagelsesregler til vejledningsindhold om studievalgsevents og studieliv. Derfor skal du være detaljeorienteret, velskrivende og samtidig have et godt øje for generelle webprincipper og tekniske løsninger. Du skal også kunne udvikle nye webløsninger, så vores formidling altid imødekommer målgruppens behov. Vi forventer, at du har solide erfaringer med at arbejde i CMS-systemer, særligt Sitecore, der bruges på sdu.dk, samt Umbraco, som anvendes i Studiepraktik Sekretariatet. Det er også vigtigt, at du kan påtage dig projektlederrollen i udviklingen af nye tiltag og indgå i samarbejde på tværs af weborganiseringen på SDU.

Du kommer desuden til at indgå i det landsdækkende Studiepraktik Sekretariat sammen med tre kolleger fra andre institutioner. Studiepraktik er et landsdækkende vejledningsevent, hvor der hvert år deltager ca. 10.000 unge. Sekretariatet står for den centrale koordinering, information og kommunikation med både de unge, gymnasierne og de videregående uddannelser, der udbyder Studiepraktik.

Helt centralt i arbejdet i Studiepraktik Sekretariatet står administration af IT-systemet, der bruges i alle processer og betjener videregående uddannelsesinstitutioner, gymnasier og studiepraktikanter. Det er en klar fordel, hvis du har kendskab til CMS-systemet Umbraco 10, da du skal kunne hjælpe de forskellige aktører med at navigere i systemet.

Vi forventer, at du:

  • kan arbejde strategisk samt styre og koordinere indsatser, men også levere selvstændige bidrag
  • har indsigt i principper for god webkommunikation, brugervenlighed og tilgængelighed
  • gør det komplekse let forståeligt og engagerende gennem velskrevne tekster på både dansk og engelsk, og kan dokumentere din erfaring med skriftlig webformidling
  • kan tænke kendte budskaber i nye klæder og jonglere forskellige kommunikationsgenrer
  • er kreativt anlagt, så du både kan tænke med og være udførende, når der f.eks. skal udvikles landing- og eventwebsider og nyhedsbreve
  • er serviceminded og helt naturligt stiller din viden til rådighed og hjælper kolleger i alle dele af organisationen
  • arbejder sikkert med at analysere web-data og skabe forbedringer på baggrund af disse (SDU anvender analyseværktøjet Siteimprove)

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • kan skabe gode relationer til mange forskellige samarbejdspartnere på og uden for SDU
  • kan bevare overblikket, arbejde systematisk, overholde deadlines og sikre den nødvendige fremdrift, selvom du skifter mellem flere forskellige opgaver
  • kan give konstruktiv feedback og kvalitetssikre dit arbejde med dine kolleger
  • har mod på og lyst til at samarbejde på tværs af fagligheder og afdelinger og skabe netværk på en stor arbejdsplads
  • er sprogligt stærk og kan formulere dig sikkert på både dansk og engelsk
  • kan agere i en hverdag, hvor opgaverne er mange og forskelligartede, og hvor kursen kan skifte hurtigt
  • interesserer dig for og meget gerne har indgående viden om uddannelsessystemet

Hvem er vi?
Rekrutteringsteamet er det ene af to teams i afdelingen Preboarding. Organisatorisk hører afdelingen hjemme i SDU Uddannelse.

Rekrutteringsteamet består af 9 kolleger, der arbejder tæt sammen med yderligere 17 kolleger og 8 studentermedhjælpere i teamet Bacheloroptag. Bacheloroptag varetager vejledningsopgaver, projektledelse og de administrative processer i optagelsen af studerende på SDUs bacheloruddannelser.

Vi er en arbejdsplads med en uformel omgangstone, et godt kollegialt samarbejde og sammenhold. Arbejdsopgaverne er udfordrende, og der er plads til både samarbejde og selvstændighed på et universitet i udvikling. Ambitionsniveauet er højt, og vi er optaget af kvalitet i opgaveløsningen.

Området rummer gode faglige og personlige udviklingsmuligheder. Du vil indgå i mange spændende og lærerige relationer på tværs af SDU Uddannelse, fællesadministrationen og fakulteterne på SDU. Du bliver en del af en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på, at vi bedst løser opgaven, hvis vi giver rum til, at vi kan få både job og familie til at hænge sammen.

Kort om SDU Uddannelse
SDU Uddannelse er en central og forretningskritisk enhed for SDU med samarbejdsflader til fakulteterne og deres studieadministrative enheder, Rektorsekretariatet, studenterorganisationer og andre områder i fællesadministrationen samt den øvrige universitetssektor, ministerier og styrelser.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for Preboarding Line Keldorff Tvergaard på telefon 6170 0042 eller [email protected].
Ansøgningsfristen er den 12. januar 2025 kl. 23.59.59.

Vi forventer at holde første samtalerunde d. 20. januar 2025 og ved behov en anden samtalerunde derefter.

Jobstart snarest muligt eller 1. marts 2025.

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF-format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (SDU)

Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2714500//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT