Studentermedhjælpere til Center for Terroranalyse
Rigspolitiet
Har du en skarp pen og er du god til at formidle? Vil du lære mere om forskellige former for terrorisme og samtidig skærpe dine analytiske færdigheder? Så er du måske en vores nye studentermedhjælpere!
Vi tilbyder en central rolle som studentermedhjælper i CTA, hvor du kommer til at understøtte centrets leverance- og koordineringsfunktion i en ofte travl, omskiftelig, men også spændende hverdag med varierende arbejdsopgaver. I jobbet vil du desuden kunne skærpe dine analytiske og skriftlige færdigheder, samtidig med at du får en unik indsigt i forskellige former for terrorisme, herunder militant islamisme og politisk ekstremisme. Endelig vil du komme til at indgå i et team med andre studentermedhjælpere, hvor samarbejde og sparring er en stor del af hverdagen.
Vi tilbyder dig en række spændende opgaver inden for rammerne af terroranalyse og trusselsvurderinger. Konkret er de:
• Bidrag til policyleverancer såvel som kvalitative og kvantitative analyser
• Lettere sagsbehandling, f.eks. kilde- og informationssøgning, visitering af henvendelser, korrekturlæsning og besvarelse af henvendelser fra samarbejdspartnere
• Udarbejdelse af skriftlige bidrag (notater, referater, præsentationer mm.)
• Opdatering af databaser
• Diverse ad hoc-opgaver
CTA er et fusionscenter, der består af medarbejdere fra PET, Forsvarets Efterretningstjeneste, Udenrigsministeriet og Beredskabsstyrelsen. Vores hovedopgave er at vurdere terrortruslen mod Danmark og danske interesser i udlandet, og herudover udarbejder vi løbende strategiske analyser og trusselsvurderinger til PET samt andre kunder, f.eks. beslutningstagere i centraladministrationen.
Få en hverdag, der aldrig bliver hverdag
Som ansat i PET bliver du en del af en hverdag, der er præget af opgaver, som ikke findes andre steder, og hver dag byder på nye udfordringer, som ikke fandtes i går. Vi er vidt forskellige, og derfor kan vi gøre en forskel. Det handler om den, du er, og det, du bidrager med.
Selvom vores arbejde er præget af alvoren i det højere formål, er tonen uformel, og du vil opleve et unikt sammenhold på tværs af afdelinger og fagområder. Vi har en hverdag, der aldrig bliver hverdag, og det kan du også få.
Om dig
For at komme i betragtning til stillingen skal du besidde de rette kompetencer og egenskaber samt være indskrevet på en relevant videregående uddannelse. Vi ser gerne, at du har mere end et år tilbage af studiet. Vi ønsker, at du har:
• En skarp pen samt evnen til at formulere komplekst stof præcist og let forståeligt, herunder et blik for korrekt grammatik og retstavning
• Stærke analytiske færdigheder
• Veludviklede IT- og databehandlingskompetencer samt lyst til at arbejde i bl.a. Excel
• Gode engelskkundskaber
• Gode samarbejdsevner, men kan også arbejde selvstændigt
Endelig lægger vi vægt på, at du er grundig, pligtopfyldende og imødekommende.
Desuden vil det være en fordel – men ikke et krav – hvis du har indsigt i international politik, herunder sikkerhedspolitik, terrorisme, militant islamisme og/eller andre former for politisk ekstremisme. Endvidere vil der blive set positivt på relevant erhvervserfaring.
I PET vægter vi desuden visse personlige kompetencer højt. Det er kompetencer, som vi mener, er essentielle for alle PET-ansatte uanset faglig baggrund. Det gør vi, fordi det er vigtigt for os, at vi finder det rette match. Du kan læse om kompetencerne her www.pet.dk/job.
Ansættelsesforhold
Du kan læse mere om hele PET’s ansættelsesproces på www.pet.dk/job.
Stillingerne er til besættelse hurtigst muligt.
Dit arbejdssted bliver på Klausdalsbrovej 1 i Søborg, lige ved siden af Buddinge station. Her har vi bl.a. et gratis fitnesscenter, mange sociale arrangementer som sommerfest, DHL-stafet samt en aktiv personaleforening, hvorigennem du kan opnå diverse fordele og rabatter. Derudover får du fleksible arbejdstider, betalt frokostpause og en ledelse der har fokus på balancen mellem arbejde og fritid.
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst. Alternativt bliver du ansat på anden relevant overenskomst.
Et ansættelsesforhold i PET skal behandles med diskretion, hvilket du som ansøger skal være opmærksom på. Det betyder, at du som udgangspunkt godt kan fortælle tætte og fortrolige relationer, som du har tillid til, at du har søgt en stilling i PET, men ikke hvad jobbet indebærer.
Det er en forudsætning for ansættelse i PET, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse. Som sikkerhedsgodkendt forventes det, at du er særlig opmærksom på din tavshedspligt i forhold til klassificeret information.
Yderligere information
Du er altid meget velkommen til at kontakte os på hverdage på mail [email protected] eller på telefon +45 24 62 18 45, hvis du har spørgsmål til stillingen, PET som arbejdsplads eller lignende.
Når du søger en stilling hos PET, giver du lov til, at vi må indhente dit CPR-nummer via CPR-registeret med henblik på identifikation af dig i forbindelse med rekrutteringsprocessen. Vi indhenter dit CPR-nummer, så vi sikkert kan fremsende relevante og nødvendige dokumenter til dig via Digital Post.
Det er vigtigt for os, at PET afspejler den mangfoldighed, som vi arbejder for. Derfor opfordrer vi alle interesserede, uanset køn, alder, religion, seksualitet og etniske tilhørsforhold til at søge stillingen.
Start ansøgning
Ansøgningsfrist:
12.01.2025
Ansøgningsfrist:
12.01.2025
Arbejdsgiver:
Politiets Efterretningstjeneste
Jobsted (langt):
Søborg
Deltid / fuldtid:
Deltid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: